Jeremiah 21

1 BOEIPA taeng lamkah ol te Jeremiah taengla ha pawk. Te vaengah manghai Zedekiah loh anih taengla Malkhiah capa Pashur neh khosoih Maaseiah capa Zephaniah te a tueih tih,

Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte Paskur, Malkias's Søn, og Zefanja, Maasejas Søn, Præsten, til ham og lod sige:

2 “Babylon manghai Nebukhanezar loh Mamih m'vathoh thil coeng dongah BOEIPA te mamih ham dawt pawn saeh. Amah khobaerhambae cungkuem he BOEIPA loh mamih ham a saii khaming, tedae mamih taeng lamloh nong mai saeh,” a ti nah.

Adspørg dog Herren for os; thi Nebukadnezar, Kongen af Babel, fører Krig imod os; maaske Herren dog vilde gøre imod os efter alle sine underlige Gerninger, saa at denne maatte drage bort fra os.

3 Tedae amih te Jeremiah loh, “He he Zedekiah taengah thui pah,” a ti nah.

Og Jeremias sagde til dem: Saaledes skulle I sige til Zedekias:

4 Israel Pathen BOEIPA he ni a. thui. Na kut dongkah caemtloek hnopai te nangmih aka vathoh thil Babylon manghai taeng neh vongvoel lamloh vongtung duela nangmih aka dum Khalden taengla ka mael ne. Te dongah amih te he khopuei laklung ah ka kuk ni.

Saa sagde Herren, Israels Gud: Se, jeg vender de Krigsvaaben, som ere i eders Hænder, og med hvilke I uden for Muren stride imod Kongen af Babel og Kaldæerne, som belejre eder, og samler dem midt i denne Stad.

5 Nangmih taengah kut ka thueng vetih, ka tlungluen ban neh, thintoek neh, kosi neh, thinhul bat la kan vathoh thil ni.

Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Harme og med stor Fortørnelse.

6 He khopuei kah khosa rhoek neh hlang khaw rhamsa khaw ka ngawn vetih duektahaw neh mat duek uh ni.

Og jeg vil slaa denne Stads Indbyggere, baade Menneskene og Dyrene; de skulle dø ved en stor Pest.

7 Te phoeikah te khaw BOEIPA kah olphong ni. Judah manghai Zedekiah neh a sal rhoek, pilnam neh he khopuei khuiah duektahaw lamloh, cunghang lamloh, khokha lamloh aka sueng te Babylon manghai Nebukhanezar kut dongah, a thunkha kut dongah, a hinglu aka toem kut dongah ka paek ni. Te vaengah amih te cunghang ha neh a ngawn vetih amih te rhen mahpawh, hnaih mahpawh, haidam mahpawh.

Og derefter, siger Herren, vil jeg give Judas Konge, Zedekias, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere blevne tilovers fra Pesten, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand og i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaa dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ikke skaane dem og ikke vise Medlidenhed.

8 Tedae he pilnam taengah BOEIPA loh a thui he thui pah. Kai loh nangmih mikhmuh ah hingnah longpuei neh dueknah longpuei kang khueh coeng he.

Og du skal sige til dette Folk: Saa siger Herren: Se, jeg lægger for eders Ansigt Livets Vej og Dødens Vej.

9 He khopuei khuikah khosa rhoek tah cunghang neh, khokha neh, duektahaw neh duek ni. Tedae aka coe tih nangmih aka dum Khalden taengah aka kuep tah hing rhoe hing vetih a hinglu te amah taengah kutbuem bangla a khueh ni.

Den, som bliver i denne Stad, skal dø ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pesten: Men den, som drager ud og gaar over til Kaldæerne, som belejre eder, skal blive i Live og have sit Liv som Bytte.

10 A then ham pawt tih a thae ham ni he khopuei soah ka maelhmai ka khueh he BOEIPA kah olphong ni. Babylon manghai kut dongah a tloeng vetih hmai neh a hoeh ni.

Thi jeg har vendt mit Ansigt imod denne Stad til det onde og ikke til det gode, siger Herren; den skal gives i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.

11 Judah manghai imkhui te khaw BOEIPA ol hnatun uh.

Og om Judas Konges Hus hører Herrens Ord.

12 David imkhui aw, BOEIPA loh he ni a. thui. Mincang ah a tiktamnah neh laitloek. Hnaemtaek kut loh a reth te huul laeh. Ka kosi he hmai bangla puek vetih n'hlawp ve. Na khoboe kah khoboe thaenah dongah thi pawt ve.

Davids Hus! saa siger Herren: Holder Ret om Morgenen, og redder den, som er bleven til Rov, af Voldsmandens Haand, paa det min Vrede ikke skal fare ud som en Ild og brænde, saa at ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld!

13 He tah BOEIPA kah olphong coeng ni. 'Unim mamih ka et vetih unim mamih kah khodun la aka pawk eh? ' aka ti rhoek, tlangkol lungpang kol kah khosa nangmih te kam pai thil coeng he.

Se, jeg kommer til dig, du Beboer af Dalen, af. Klippen paa Sletten! siger Herren; I, som sige: Hvo vil stige ned til os, og hvo vil komme ind i vore Boliger?

14 He tah BOEIPA olphong ni. Na khoboe thaihtae bangla nangmih te kan cawh ni. A duup ah hmai ka hlup vetih a kaepvai boeih te boeih a hlawp ni.

Og jeg vil hjemsøge eder efter eders Idrætters Frugt, siger Herren, og antænde en Ild i dens Skov, og den skal fortære alting trindt omkring den.