Jeremiah 14
1 Khokang ol dongah BOEIPA ol he Jeremiah taengla pawk.
HERRENS Ord, som kom til Jeremias om tørken.
2 Judah te nguekcoi tih a vongka khaw tahah coeng. Khohmuen ham khaw kopang uh tih Jerusalem kah henah tah luei coeng.
Juda sørger, dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet, Jerusalems Skrig stiger op,
3 Amih khuikah aka khuet rhoek loh a canoi rhoek te tui taengla a tueih uh. Tuito taengla pawk uh dae tui hmu uh pawh. A am hong neh a mael uh vaengah yak uh tih a hmaithae neh a lu a yil uh.
og dets Stormænd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Brønde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Skændsel og tilhyllet Hoved.
4 Diklai ah khonal om pawt tih lai a yawk kong ah, lopho rhoek yak uh tih a lu a yil uh.
Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er Bønderne beskæmmede, tilhyller Hovedet.
5 Sayuk rhuinu long pataeng khaw lohma ah ca a cun dae baelhing a om pawt dongah a hnoo.
Selv Hinden paa Marken forlader sin nyfødte Kalv, thi Græs er der ikke.
6 Kohong marhang rhoek caphoei cuk ah pai uh tih pongui bangla yilh a mam. Baelhing om pawt tih a mik kha uh.
Paa nøgne Høje staar Vildæsler og snapper efter Luft som Sjakaler, deres Øjne vansmægter, thi Grønt er der ikke.
7 Kaimih kathaesainah loh kaimih taengah n'doo uh cakhaw BOEIPA aw namah taengah ka hnuknong uh khing tih ka tholh uh dongah he na ming ham mah saii mai.
Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib saa for dit Navns Skyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.
8 Israel kah ngaiuepnah neh citcai tue vaengah anih kah khangkung aw, balae tih diklai ah yinlai neh rhaeh hamla aka rhaehba yiin bangla na om.
Du Israels Haab og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?
9 BOEIPA kaimih lakli ah tah namah khaw balae tih hlang ingang bangla, khang ham aka coeng pawh hlangrhalh bangla na om? Tedae kaimih taengah na ming a khue dongah kaimih nan hnoo moenih.
Hvorfor er du som en raadvild Mand, som en Helt, der ikke kan frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nævnet over os, saa lad os ej fare!
10 BOEIPA loh he pilnam ham he ni a thui. Amih kho tah poengdoe ham a lungnah uh tangloeng tih tuemsoem uh pawh. BOEIPA loh amih a moeithen pawt dongah amih kathaesainah te a poek vetih a tholhnah te a cawh pawn ni.
Saa siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej Fødderne, men ejer ikke HERRENS Behag. Han ihukommer nu deres Brøde, hjemsøger deres Synder.
11 Tedae BOEIPA loh kai taengah, “Hnothen ham akhaw he pilnam ham tah thangthui boeh.
Og HERREN sagde til mig: »Bed ikke om Lykke for dette Folk!
12 A yaeh uh vaengkah a tamlung te ka hnatun moenih. Hmueihhlutnah neh khocang a khuen uh vaengah amih te ka moeithen moenih. Tedae amih te cunghang neh, khokha neh, duektahaw neh ka khah,” a ti.
Naar de faster, hører jeg ikke deres Klage, og naar de ofrer Brændoffer og Afgrødeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Sværd, Hunger og Pest vil jeg gøre Ende paa dem!«
13 Tedae, “Ya-oe, ka Boeipa Yahovah, amih taengah cunghang na hmu pawt vetih nangmih taengah khokha pai mahpawh, he hmuen ah nangmih ham ngaimongnah oltak kam paek ni, ' aka ti tonghma aih ke,” ka ti nah.
Da sagde jeg: »Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Sværd, og Hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg Fred giver jeg eder paa dette Sted.«
14 Te dongah BOEIPA loh kamah taengah, “Laithae tonghma rhoek loh ka ming neh tonghma uh. Amih te ka tueih pawt tih amih te ka uen moenih. Laithae mangthui neh olhong bihma, a huep mueirhol, amih te ka thui pah moenih. Tedae amih loh amamih lungbuei kah a huep nen ni nangmih taengah a tonghma uh,” a ti.
HERREN svarede: »Profeterne profeterer Løgn i mit Navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk Spaadom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder!
15 Te dongah BOEIPA loh he ni a thui. Ka ming neh aka tonghma, tonghma rhoek, amih te ka tueih moenih. Tedae amih loh, 'He diklai ah cunghang neh khokha om mahpawh,’ a ti uh. Tekah tonghma rhoek tah cunghang neh, khokha neh cung bitni.
Derfor, saa siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit Navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Sværd og Hunger;
16 Pilnam loh amih taengah aka tonghma rhoek Jerusalem vongvoel kah a voeih rhoek la om uh ni. Khokha neh cunghang dongah amih te aka up khaw om mahpawh. Amih te a yuu rhoek khaw, a capa rhoek khaw, a canu rhoek te khaw amamih kah boethae te amamih soah ka lun ni.
og Folket, de profeterer for, skal slænges hen paa Jerusalems Gader for Hunger og Sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustruer, Sønner eller Døtre. Jeg udøser deres Ondskab over dem.«
17 He ol he amih taengah thui pah. Ka mik dongkah mikphi he khoyin khothaih suntla saeh lamtah kak boel saeh. Ka pilnam tanu oila tah, hma puei dongah khaem coeng tih hmasoe la nue khungdaeng coeng.
Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne skal rinde med Graad ved Nat og ved Dag og aldrig høre op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger lemlæstet haardt, Saaret er saare svart.
18 Khohmuen te ka paan vaengah nim cunghang dongkah rhok hoeng ni ke. Khopuei la ka caeh bal nim te khokha kah tlohtat hoeng ni ke. Tonghma neh khosoih loh diklai ah a thimpom rhoi akhaw a ming rhoi moenih.
Hvis jeg gaar ud paa Marken, se — sværdslagne Mænd, og kommer jeg ind i Byen, se — Hungerens Kvaler! Thi baade Profet og Præst drager bort til et Land, de ej kender.
19 Judah te na hnawt na hnawt tih Zion te na hinglu loh a tuei nama? Balae tih kaimih taengah hoeihnah om pawt ham kaimih nan ngawn? Sadingnah te lamtawn dae then voel pawh. Te dongah hoeihnah tue te khaw letnah coeng ni he.
Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slaaet os, saa ingen kan læge? Man haaber paa Fred, men det bliver ej godt, paa Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.
20 BOEIPA aw kaimih kah halangnah neh a pa rhoek kathaesainah neh namah taengah ka tholh uh te ka ming uh.
Vi kender vor Gudløshed, HERRE, vore Fædres Brøde, thi vi synded mod dig.
21 Na ming ham tah tlaitlaek boeh, na thangpomnah ngolkhoel te tahah sak boeh. Poek van lah, kaimih taengkah na paipi te phae boeh.
Bortstød os ikke for dit Navns Skyld, vanær ej din Herligheds Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!
22 Namtom kah a honghi taengah kho nal om tih vaan long khaw mueitui a paek nim? Kaimih kah BOEIPA Pathen amah khaw nang moenih a? Te dongah nang soah kan lamtawn uh tih he boeih he namah ham ni na saii.
Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbør af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? Saa bier vi paa dig, thi du skabte alt dette.
