Jeremiah 13

1 BOEIPA loh kai taengah he ni a thui. Cet lamtah namah ham hlamik hailaem te lai. Te te na cinghen dongah yen lamtah tui dongah tah khuen boeh.

Saaledes sagde HERREN til mig: »Gaa hen og køb dig et linned Bælte og bind det om din Lænd, lad det ikke komme i Vand!«

2 Te dongah BOEIPA ol bangla hailaem te ka lai tih ka cinghen ah ka naak.

Og jeg købte Bæltet efter HERRENS Ord og bandt det om min Lænd.

3 Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengah a pabae la ha pawk tih,

Saa kom HERRENS Ord atter til mig saaledes:

4 “Na cinghen kah hailaem na lai te khuen laeh. Te phoeiah thoo lamtah Perath la paan lamtah thaelrhaep thaelpang khuiah pahoi det,” a ti.

»Tag Bæltet, du købte og har om Lænden, og gaa til Frat og gem det der i en Klipperevne!«

5 Te dongah BOEIPA loh kai ng'uen bangla ka cet tih Perath ah hailaem te ka det.

Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bød.

6 Tedae khohnin a thoknah muep a om phoeiah tah BOEIPA loh kai taengah, “Thoo, Perath la cet lamtah te lamkah hailaem, te rhoek ah det ham nang kang uen te lo laeh,” a ti.

Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: »Gaa til Frat og hent Bæltet, jeg bød dig gemme der!«

7 Te dongah Perath la ka cet tih ka too phoeiah hailaem te ka det nah hmuen lamloh pahoi ka loh. Tedae hailaem te poci tih a pum la thaihtak pawh ne.

Og jeg gik til Frat og gravede Bæltet op, hvor jeg havde gemt det: og se, Bæltet var ødelagt og duede ikke til noget.

8 Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,

Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

9 “He tah BOEIPA long ni a thui, he tlam ni Judah kah hoemdamnah neh Jerusalem kah hoemdamnah aih khaw ka phae eh.

Saa siger HERREN: Saaledes vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store Herlighed.

10 Pilnam he thae tih ka ol hnatun ham huek uh. A lungbuei kah thinthahnah dongah pongpa uh tih, pathen tloe te thothueng ham neh bawk ham a paan uh. Te dongah he kah hailaem bangla om uh vetih boeih thaihtak mahpawh.

Dette onde Folk, som vægrer sig ved at høre mine Ord og vandrer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.

11 Hlang kah cinghen ah hailaem a vaep bangla Israel imkhui boeih neh Judah imkhui pum he kamah taengah ka vaep coeng. Kai taengah pilnam la, ming om la, koehnah la, boeimang la om ham he BOEIPA kah olphong coeng ni. Tedae a yaak uh moenih.

Thi som Bæltet slutter sig tæt til en Mands Lænd, saaledes har jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tæt til mig, lyder det fra HERREN, for at de skulde være mit Folk og blive mig til Navnkundighed, Pris og Ære; men de hørte ikke.

12 Te dongah amih taengah he kah ol he thui pah. He he Israel Pathen BOEIPA long ni a thui. Khap boeih te misurtui a bae vaengah tah namah te, 'Khap tom dongah misurtui a bae sak te ka ming khaw ka ming moenih a?' a ti uh.

Og du skal sige til dette Folk: Saa siger HERREN, Israels Gud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: »Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?«

13 Te phoeiah BOEIPA loh a thui he amih taengah thui pah. Khohmuen kah khosa boeih te David kah ngolkhoel dongah aka ngol manghai rhoek khaw, khosoih rhoek khaw, tonghma rhoek khaw, Jerusalem khosa boeih kah rhuihahnah khaw ka hah sak coeng he.

saa svar dem: Saa siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands Indbyggere, Kongerne, der sidder paa Davids Trone, Præsterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, saa de bliver drukne;

14 Te vaengah amih te hlang loh a manuca khaw, a napa rhoek neh a ca rhoek khaw ka phop ni. BOEIPA kah olphong bangla ka hnaih pawt vetih ka rhen mahpawh. Amih thup ham te ka haidam mahpawh,” a ti.

og jeg knuser dem mod hinanden, baade Fædre og Sønner, lyder det fra HERREN; uden Skaansel, Medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem.

15 Hnatun lamtah hnakaeng laeh, BOEIPA loh a thui coeng dongah namah sang voel boeh.

Hør og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.

16 Hmuep hlan tih hlaemhmah tlang ah na kho a yawk hlan vaengah thangpomnah te BOEIPA na Pathen ham pae laeh. Vangnah te na lamtawn cakhaw dueknah hlipkhup la poeh vetih yinnah la pai rhoe pai ni.

Lad HERREN eders Gud faa Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder paa Skumringsbjerge, saa I maa bie paa Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.

17 Tedae na hnatun pawt akhaw ka hinglu he a huephael ah rhap bitni. Koevoeinah dongah rhap, rhap vetih BOEIPA kah tuping a sol dongah ka mik kah mikphi khaw long bitni.

Men dersom I ikke hører, da græder min Sjæl i Løn for Hovmodets Skyld, den fælder saa bitre Taarer; mit Øje rinder med Graad, thi HERRENS Hjord føres bort.

18 Manghai neh manghainu te, “Na lu kah na boeimang rhuisam tah tla pawn ni, kunyun lamtah khosa,” a ti nah.

Sig til Kongen og til Herskerinden: »Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone.«

19 Tuithim khopuei rhoek te a khaih vetih ong uh mahpawh. Judah te a pum la a sol tih ngaimong la a poelyoe.

Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste Mand.

20 Na mik te huel, huel lamtah tlangpuei lamkah aka pawk te hmu khaw hmuh van lah. Nang taengah m'paek tuping neh na boeimang boiva te melae?

Løft dine Øjne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige Faar?

21 Nang soah a hal tih na tukkil vaengah balae na thui eh? Amih te nang sokah na lu dongah boeihlum la om uh ni. Rhuihet neh nang m'pin uh vetih huta cacun bangla na om mahpawt nim?

Hvad vil du sige, naar du faar dem til Herrer, hvem du lærte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsnød?

22 Te vaengah na thinko khuiah, “He he balae tih kai taengla ha cuuk,” na ti cakhaw namah kathaesainah a khawk dongah ni na hnihmoi hang khawn uh tih na khodil hang huet uh.

Og siger du i dit Hjerte: »Hvi hændtes mig dette?« For din svare Skyld blev dit Slæb løftet op, dine Hæle skændet.

23 Kushi loh a vin, kaihlaeng loh a dikdek te a thovael thai nim? Nang khaw lolmang thaehuet loh na voelphoeng ham coeng thai nim?

Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, saa kunde og I gøre godt, I Mestre i ondt!

24 Te dongah amih te khosoek khohli loh divawt a yawn bangla ka taekyak ni.

Jeg spreder dem som Straa, der flyver for Ørkenens Vind;

25 Na hmulung buham, na himbaidok he kai taeng lamkah ni tite BOEIPA kah olphong ni. Kai he nan hnilh tih a honghi dongah na pangtung coeng.

det er din Lod, din tilmaalte Del fra mig, saa lyder det fra HERREN, fordi du lod mig gaa ad Glemme og stoled paa Løgn.

26 Te dongah kai loh na hnihmoi te na mikhmuh ah kang khawn van vetih na yah te tueng ni.

Ja, dit Slæb slaar jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,

27 Na samphaihnah neh na phitnah, na pumyoihnah khonuen rhamtat neh nang te lohma kah som ah sarhingkoi la kam hmuh. Anunae Jerusalem nang te me hil nim na caihcil pawt pueng ve?

dit Ægteskabsbrud og din Vrinsken, din skamløse Utugt; paa Højene og ude paa Marken saa jeg dine væmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren — hvor længe endnu?