Isaiah 43
1 Jakob nang aka suen tih Israel nang aka hlom Yahovah loh tahae ah tah, “Nang te kan tlan coeng dongah rhih boeh, nang te na ming neh kamah taengla kang khue coeng.
Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.
2 Tui te na kat vaengah nang taengah ka om vetih tuiva loh nang n'yo mahpawh. Hmai dongah na caeh vaengah na duih mahpawh. Hmaisai long khaw nang te n'dom mahpawh.
Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.
3 Kai tah Yahovah na Pathen, Israel kah a cim ni. Nang kah khangnah ham nang yuengla, Egypt Kusa neh Seba taengah nang kah tlansum ka paek coeng.
Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted.
4 Ka mikhmuh ah na phutlo tih n'thangpom coeng. Kai khaw nang kan lungnah tih nang yueng la hlang taengah, na hinglu yueng te namtu taengah ka paek ni.
Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.
5 Nang taengah kang om puei dongah rhih boeh. Na tiingan te khocuk lamloh kam pawk puei vetih namah te khotlak lamloh kan coi ni.
Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig hjem fra Vesten.
6 tlangpuei taengah pae laeh, tuithim taengah khaw hloh boeh. Khohla lamkah ka ca rhoek neh ka tanu rhoek te diklai khobawt lamloh,
Jeg vil sige til Norden: Giv hid, og til Sønden: Hold ikke tilbage; før mine Sønner hid fra det fjerne og mine Døtre fra Jordens Ende,
7 ka ming neh ka khue boeih te hang khuen,” ka ti ni. Kamah thangpomnah ham anih ka suen tih ka hlinsai tih ka saii bal.
hver den, som er kaldet med mit Navn, og som jeg har skabt til min Ære; hver den, jeg har dannet, og som jeg har gjort.
8 Mikdael mik neh hnapang hna aka om pilnam te khuen laeh.
Han fører det blinde Folk ud, som dog har Øjne, og de døve, som dog have Øren.
9 Namtom boeih te tun coi uh thae tih namtu rhoek khaw tingtun uh. Hekah he amih taengah unim aka puen tih lamhma kah te mamih taengah aka yaak sak. Amamih kah laipai te tloeng saeh lamtah tang uh saeh. Te vaengah ya uh saeh lamtah oltak te thui uh saeh.
Alle Hedningerne samle sig til Hobe, og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgøre dette og lade os høre de første Ting? lad dem føre deres Vidner frem, for at de kunne faa Ret, og man kan høre og sige: Det er Sandhed,
10 Nangmih tah kamah kah laipai rhoek ni. BOEIPA kah olphong coeng ni. Ka sal te khaw na ming uh tih kai nan tangnah uh ham ni ka tuek. Te daengah ni kai kamah mikhmuh ah pathen te poeh tarha pawt tih ka hnukah a om pawt ham khaw na yakming uh eh.
I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, for at I skulde vide det og tro mig og forstaa, at jeg er; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.
11 Kai, kamah he Yahovah ni. Kai pawt atah khangnah om pawh.
Jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden jeg.
12 Kamah ka puen tih ka khang coeng. Ka yaak coeng dongah nangmih taengah kholong a om moenih. Nangmih tah kai laipai rhoek ni. “Kai tah Pathen ni” a ti he khaw BOEIPA kah olphong ni.
Jeg har kundgjort det og har frelst og ladet eder høre det, og der var ingen fremmed Gud iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.
13 A tue khohnin dongah khaw kamah coeng hoeh, ka kut lamkah huul mahpawh. Ka saii phoeiah u long a balkhong thai eh?
Ogsaa fra Dag blev til, er jeg, og der er ingen, som kan redde af min Haand; jeg gør en Gerning, og hvo kan afvende den?
14 Nangmih aka tlan BOEIPA, Israel kah a cim loh, “Nangmih ham Babylon la ka tueih vetih amih neh amamih kah a tamlung nah sangpho dongah Khalden khaw rhalyong rhoek bangla boeih kan suntlak puei ni.
Saa siger Herren, eders Genløser, Israels Hellige: For eders Skyld sender jeg Bud til Babel og lader alle dem tillige med Kaldæerne som Flygtninge jages ned paa Skibene, som de frydede sig paa.
15 Kai nangmih kah Yahovah cim, Israel aka suen, nangmih manghai ni,” a ti.
Jeg er Herren, eders Hellige, Israels Skaber, eders Konge.
16 Tuitunli ah longpuei aka khueh tih tui len dongah aka hawn BOEIPA loh,
Saa siger Herren, han, som gjorde Vej i Havet og Sti i de mægtige Vande,
17 Rhenten yalh khungdaeng tih a thoh uh kolla, thut bangla thi tih aka duek leng neh tatthai marhang aka khuen loh,
han, som udførte Vogne og Heste, Hær og Magt, saa de ligge til Hobe, de staa ikke op, de ere udslukte, ja, de ere udslukte, som en Tande:
18 hnukbuet te poek voel boel lamtah yan kah te khaw thoelh uh boeh.
Kommer ikke de forrige Ting i Hu, og agter ikke paa de gamle Ting!
19 Kai loh a thai la ka saii te poe coeng he. Khosoek ah longpuei, khopong ah tuiva ka khueh te khaw na ming uh moenih a?
Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder.
20 Ka coelh ka pilnam tul ham khopong kah tuiva tui te khosoek ah ka paek. Te dongah kohong mulhing pongui neh kalauk vanu loh kai n'thangpom.
Vilde Dyr paa Marken, Drager og Strudsunger skulle ære mig; thi jeg giver Vand i Ørken, Floder paa øde Steder for at give mit Folk, mine udvalgte, at drikke.
21 Kamah ham ka hlom pilnam loh kai koehnah mah tae uh saeh.
Det Folk, som jeg har dannet mig, de skulle fortælle min Pris.
22 Tedae Jakob loh kai he nan khue pawt tih Israel loh kai ham na kohnue coeng.
Men du, Jakob! paakaldte mig ikke; thi du, Israel! er bleven træt af mig.
23 Na hmueihhlutnah boiva te kai taengla nang khuen moenih. Na hmueih nen khaw kai nan thangpom moenih. Khocang nen khaw nang tho kan thueng sak pawt tih hmueihtui nen khaw nang kan kohnue sak moenih.
Du bragte mig ikke Faar til dine Brændofre, ej heller ærede du mig med dine Slagtofre, jeg har ikke gjort dig Besvær med Madoffer og ikke Møje med at kræve Røgelse.
24 Canhnam an te kai hamla tangka neh na lai moenih. Na hmueih tha nen khaw kai nan hmilhmal sak moenih. Tedae na tholhnah neh kai taengah tho na thueng tih, namah kathaesainah neh kai nan kohnue sak.
Du købte mig ikke Kalmus for Penge, du skænkede mig ikke overflødigt dine Slagtofres Fedme; men du gjorde mig Besvær med dine Synder, du gjorde mig Møje med dine Misgerninger.
25 Kai, kamah loh kamah ham ni na boekoek ka khoe. Te dongah na tholhnah te ka thoelh moenih.
Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.
26 Kai he n'thoelh lah, laitloek rhenten lah sih, na tang te na tae lah mako.
Paamind mig; lad os gaa i Rette med hverandre; regn op, at du maa staa retfærdiggjort.
27 Na pa cuek te tholh rhoe tih nang kah oldoe rhoek loh kai taengah boe a koek uh.
Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.
28 Te dongah hmuencim mangpa te ka poeih vetih Jakob te yaehtaboeih la, Israel te honah la ka khueh ni,” a ti.
Derfor vil jeg vanhellige de hellige Fyrster og hengive Jakob til Band og Israel til Forhaanelse.
