Isaiah 32
1 Manghai tah duengnah neh manghai vetih mangpa rhoek loh a tiktam la boei uh ni.
Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
2 Te vaengah tah khohli vaengkah congket conglong neh hlipuei vaengkah a huephael bangla, rhamrhae kah sokca tui bangla, buhmueh rhathih khohmuen kah thaelpang puei kah hlipkhup bangla boeih om ni.
Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
3 Aka hmu rhoek loh a mik buem uh voel pawt vetih aka ya kah a hna long khaw hnatung uh pawn ni.
Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
4 Thinko aka loe long khaw ming hamla a yakming ni. Ol khol khaw a loe la puk cal ni.
Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 Hlang ang te hlangcong la khue voel pawt vetih ngukngak te hlang rhoeikhang ti nah mahpawh.
En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 Lailak la saii ham neh BOEIPA te rholrhaknah thui ham, akaang loh boethaehalang a thui tih a lungbuei kah boethae a saii. Hlang kah hinglu te bungpong la a kaeng tih tuihalh khaw tui-ok loh a vaitah sak.
Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 Ngukngak loh a boethae hnopai te khonuen rhamtat la a khueh tih, khodaeng loh tiktam a thui vaengah pataeng kodo mangdaeng te a honghi ol neh vueinan hamla caai.
Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 Tedae hlangcong long tah moeihoeihnah neh a uen tih moeihoeihnah neh pai van.
Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 Mongkawt nu rhoek thoo uh lamtah ka ol hnatun uh. Palyal tanu rhoek ka olthui he hnakaeng uh lah.
I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 Palyal rhoek te kum at hnin at ah na tlai uh bitni. Misurbit loh n'khah vetih cangah khaw pha mahpawh.
Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
11 Mongkawt nu te lakueng saeh, palyal nu rhoek khaw tlai uh saeh. Hni te pit saeh lamtah a yal la a pumpu te vah saeh.
Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
12 Naidoeh lohma ham neh misur thaihsu ham te rhangsuk mah rhaengsae laeh.
De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
13 Hling neh lota he ka pilnam kah hmuenlung ham a yam pah coeng tih, khorha kah omthennah dongah aka yalpo imkhui boeih ham pai ni.
der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
14 Impuei te a phap vetih khopuei a lilup khaw a hnoo ni. Molpuei neh rhaltawt imsang te kohong marhang kah a omthennah neh tuping uemnah la poeh vetih kumhal due lungtokhui la om ni.
Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
15 Hmuensang lamkah Mueihla te mamih soah han kingling vaengah tah khosoek khaw cangphil cangngol la poeh tih khoham cangphil cangngol bangla a poek.
indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
16 Te vaengah tah khosoek ah tiktamnah loh kho a sak vetih, duengnah loh cangphil cangngol te a om thil ni.
og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
17 Duengnah kah a khoboe tah rhoepnah la, duengnah kah thohtatnah tah kumhal due mong vetih ngaikhuek la om ni.
og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
18 Ka pilnam long tah rhoepnah tolkhoeng neh pangtungnah tolhmuen ah duemnah neh a mongkawt la kho a sak ni.
og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
19 Te dongah duup khaw rhael aka bo loh a hnaa vetih khopuei khaw tlarhoelnah la kunyun ni.
Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
20 Te dae tui kaeng te boeih aka tawn tih vaito neh laak kho neh aka tluek rhoek tah na yoethen uh.
Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
