Isaiah 22
1 Kolrhawk ham olrhuh, na imphu tom ah na yoeng thil na taengkah olphong te melae?
Utsagn om Syne-dalen. Hvad fattes dig siden alt ditt folk er steget op på takene?
2 Pang ol loh khopuei ah a bae la khorha te hue a sak thil. Na rhok neh aka yalpo te cunghang kah a ngawn pawt tih caemtloek kah a duek sak moenih a?
Du larmfulle, du brusende stad, du jublende by! Dine drepte er ikke drept med sverd og ikke død i krig.
3 Na rhalboei rhoek te lii om kolla rhenten boeih yong uh coeng. Nang aka hmu rhoek te boeih a khih uh coeng. Khohla kah aka yong rhoek te rhenten a khih uh coeng.
Dine høvdinger har alle sammen flyktet bort, uten bue er de fanget; alle som fantes i dig, er fanget, enda de hadde flyktet langt bort.
4 Te dongah, “Kai taeng lamloh mangthong uh laeh. Rhah nen khaw ka phaep uh mai eh. Ka pilnam tanu kah rhoelrhanah dongah kai hloep hamla taholh uh thae boeh.
Derfor sier jeg: Se bort fra mig! Jeg må gråte bittert. Treng ikke inn på mig for å trøste mig over mitt folks undergang!
5 Ka Boeipa caempuei Yahovah taengkah soekloeknah, tilnoinah neh tingtongnah khohnin, kolrhawk kah olphong dongah tah pangbueng te a phuet tih tlang te a o.
For en dag med forferdelse og nedtramping og forvirring holder Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, i Syne-dalen; murer brytes ned, og skrik lyder op imot fjellet.
6 Elam loh liva neh marhang caem hlang leng hang khuen tih Kir loh photling a dul.
Elam bærer kogger, drar frem med stridsmenn på vogner og med ryttere, og Kir har tatt dekket av sitt skjold.
7 Na tuikol hmuennaep aka om khaw leng loh a baetawt thil marhang caem loh vongka ah tawn la tawn uh coeng.
Dine herligste daler fylles med vogner, og rytterne stiller sig op imot portene.
8 Judah kah himbaiyan te a lim coeng. Tekah khohnin ah duup im kah lungpok haica te na paelki coeng.
Så tar Herren dekket bort fra Juda, og du ser dig på den dag om efter rustningene i skoghuset,
9 David khopuei kah a ueth hma na hmuh te yet coeng dae tuibuem dang kah tui te na coi.
og I ser at Davids stad har mange revner, og I samler vannet i den nedre dam,
10 Jerusalem kah im te khaw na tae uh tih vongtung na tuung ham im te na phil uh.
og I teller Jerusalems hus, og I river husene ned for å styrke muren,
11 Tuibuem rhuem kah tui ham te vongtung laklo ah tui-im na saii uh. Tedae te aka saii te na paelki uh pawh. Te aka hlinsai daengrhae te na hmu uh pawh.
og I gjør en grav mellem begge murene for vannet fra den gamle dam; men I ser ikke op til ham som gjorde dette, og ham som uttenkte det for lang tid siden, ser I ikke.
12 Rhah ham neh rhaengsae ham khaw, lungawng la tlamhni yil ham khaw tekah khohnin ah ka Boeipa caempuei Yahovah a khue coeng.
Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, kaller eder den dag til gråt og veklage og til å rake hodet og binde sekk om eder.
13 Saelhung top ham neh boiva ngawn ham, maeh caak ham neh misurtui ok ham tah omngaihnah neh kohoenah la, “Ca sih lamtah o sih, thangvuen kah ham tah n'duek uh hae pawn ni he,” na tiuh.
Men se, der er fryd og glede; de slakter okser, de slakter får, de eter kjøtt og drikker vin; de sier: La oss ete og drikke, for imorgen dør vi!
14 caempuei BOEIPA loh ka hna dongah han dueh coeng. Nangmih kah thaesainah he na duek uh duela han dawth mahpawh. Ka Boeipa caempuei Yahovah loh a thui coeng.
Men i mine ører lyder Herrens, hærskarenes Guds åpenbaring: Sannelig, denne misgjerning skal I ikke få utsonet så lenge I lever, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.
15 Ka Boeipa caempuei Yahovah loh he ni a. thui. Cet lamtah im kah hmaiben lah Shebna te paan laeh.
Så sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud: Gå inn til denne overhovmester Sebna, han som står for huset, og si:
16 Nang taengkah he balae? Na taengkah he u bang nim? Namah ham tah he ah he phuel na vueh tih, anih kah phuel tah hmuensang ah na vueh pah aih. Anih ham tah pohmuen khaw thaelpang dongah na tarhit pah.
Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har hugget dig ut en grav, du som hugger dig ut en grav i høiden, huler dig ut en bolig i berget?
17 BOEIPA tah nang aka hut tih hlang aka hlak neh nang aka buem la aka buem ham om coeng.
Se, Herren skal slynge dig, ja slynge dig bort, mann! Han skal rulle dig sammen,
18 Nang te palung hluem bangla n'kolong la, n'kolong ni. Khohmuen kah khocaeh dangka ah hnap na duek vetih na thangpomnah leng neh na boeipa kah im te yahpohnah om ni.
han skal nøste dig til et nøste og kaste dig som en ball bort til et vidtstrakt land; dit skal du, og der skal du dø, og dit skal dine herlige vogner, du skamflekk for din herres hus!
19 Nang te na rhaltawt hmuen lamloh kan thaek vetih na ngolhmuen lamloh nang kan koengloeng ni.
Jeg vil støte dig bort fra din post, og fra din plass skal du bli kastet ned.
20 Tekah khohnin a pha vaengah Hilkiah capa Eliakim te ka sal la ka khue ni.
Og på den dag vil jeg kalle min tjener Eljakim, Hilkias' sønn,
21 Na angkidung te anih ka bai sak vetih na lamko neh anih ka talong ni. Na khohung te anih kut dongah ka paek vetih Jerusalem kah khosa ham neh Judah imkhui kah a napa la om ni.
og jeg vil klæ ham i din kjortel og binde ditt belte om ham og gi din makt i hans hånd, og han skal være en far for Jerusalems innbyggere og for Judas hus.
22 David im kah cabi te anih kah laengpang dongah ka paek ni. A ong vetih kalh voel mahpawh, a khaih coeng te tah ong uh mahpawh.
Og jeg vil legge nøklen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op, og ingen lukke til, og lukke til, og ingen lukke op.
23 Anih te hmuen cak ah ciphuem neh ka khing vetih a napa im ham thangpomnah ngolkhoel la om ni.
Og jeg vil feste ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal bli et æressete for sin fars hus.
24 A napa im kah thangpomnah boeih, cadil cahma neh a rhuirhong, hnopai a dikhnawn boeih, baeldung neh umam, tuitang neh baelyak boeih te anih a oi sak ni.
Og de skal henge på ham hele tyngden av hans fars hus, de edle og de ville skudd, alle småkarene, både fatene og alle krukkene.
25 Te khohnin ah caempuei BOEIPA kah olphong loh, amah hmuen ah khak a khing hlingcong tah phoek pawn ni. Tlawt bal vetih colh pawn ni. Te vaengah a pum dongkah hnorhih a hal ni. BOEIPA loh a thui ngawn coeng.
På den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, skal den nagle som var festet på et sikkert sted, løsne; den skal hugges av og falle ned, og den byrde som hang på den, skal ødelegges; for Herren har talt.
