Hosea 9
1 Israel te na Pathen taeng lamloh na cukhalh uh cangpai cangtilhmuen tom ah a paang na lungnah uh dongah ni pilnam bangla omngaihnah la na ko a hoe uh pawh.
Glæd dig ikke, Israel! indtil Jubel, som Folkene; thi du har bedrevet Hor og vendt dig fra din Gud, du har elsket Bolerlønnen paa alle Kornloer.
2 Cangtilhmuen neh va-am loh amih te luem puei pawt vetih a khuiah misur thai loh a vaitah ni.
Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Mosten skal slaa dem fejl.
3 BOEIPA kah khohmuen ah kho a sak uh pawt vaengah tah Ephraim te Egypt la mael vetih Assyria ah rhalawt hno a caak uh ni.
De skulle ikke blive boende i Herrens Land; men Efraim skal komme tilbage til Ægypten, og i Assyrien skulle de æde, hvad der er urent.
4 BOEIPA taengah misurtui bueih uh pawt vetih a taengah a lungtui uh mahpawh. Amih kah hmueih te amamih taengah tamsa buh bangla om ni. A hinglu te BOEIPA im la a kun pawt dongah aka ca boeih khaw a buh neh poeih uh ni.
De skulle ikke udøse Vin til Drikoffer for Herren, og deres Slagtofre skulle ikke behage ham; deres Brød er som Sorgens Brød, alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres egen Trang, det kommer ikke i Herrens Hus.
5 Tingtunnah hnin neh BOEIPA kah khotue hnin ah balae na saii uh eh?
Hvad ville I gøre paa Højtidsdagen og paa Herrens Festdag?
6 rhoelrhanah lamloh cet uh mai cakhaw ne, amih te Egypt loh a coi vetih Memphis loh amah la a up ni. Amih kah cak te dohui loh a nulnah uh vetih amamih khaw a dap khuiah ni mutlo hling loh a huet eh.
Thi se, de gaa bort for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Mof skal begrave dem; Nælder skulle arve deres yndige Ting af Sølv, Torne skulle vokse op i deres Telte.
7 Cawhnah hnin a pha coeng, sahnah hnin a pha coeng. Tonghma ang neh mueihla hlang kah a pavai Israel loh ming saeh. Namah thaesainah loh cungkuem tih na muennah khaw yet.
Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, Israel skal fornemme det; en Daare er Profeten, en gal er Aandens Mand — for din store Misgernings og den heftige Efterstræbelses Skyld.
8 Ka Pathen neh Ephraim aka tawt tonghma khaw a longpuei boeih ah sayuep kah pael a om pah tih a Pathen im ah muennah om.
Efraim ser sig om, foruden til min Gud; Profeten er en Fuglefængers Snare paa alle hans Veje, der er Efterstræbelser i hans Guds Hus.
9 Gibeah tue bangla muelh paci uh amih kah tholhnah a cawh pah vaengah amamih kathaesainah a poek bitni.
De ere sunkne dybt i Fordærvelse som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgerning, han skal hjemsøge deres Synder.
10 Israel khaw khosoek kah misur bangla ka hmuh. Thaibu dongkah thaihloe a moe vaengkah bangla ka hmuh. Na pa rhoek khaw Baalpeor la a caeh uh dongah ni yahpohnah dongah a cue uh akhaw sarhingkoi te a lungnah bangla om uh.
Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saa eders Fædre som den tidlige Frugt paa Figentræet i dets første Tid; men de gik ind til Baal-Peor og viede sig til Skændsel, og de bleve en Vederstyggelighed ligesom deres Boler.
11 Ephraim loh amih kah thangpomnah te cacun khui lamloh, bungko lamloh, rhumpum lamloh vaa bangla a ding puei ni.
Efraims Herlighed skal bortflyve som en Fugl; ingen føder, og ingen bliver frugtsommelig, og ingen undfanger.
12 A ca rhoek te pantai uh mai bal cakhaw hlang te a pum la ka cakol sak ni. Amih taeng lamloh ka nong vaengah amih aih te anunae!
Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, saa at intet Menneske bliver tilbage; thi ve dem selv, naar jeg viger fra dem!
13 Ephraim te Tyre taengah tolkhoeng dongkah a phung bangla ka hmuh dae Ephraim he a ca rhoek aka ngawn pah taengah khuen ham om.
Efraim er, som om jeg ser hen til Tyrus, plantet paa en Eng; men Efraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.
14 Aw BOEIPA amih te pae dae. Balae tih amih te cakol bung neh rhangsuk aka rhae te a paek khaw na paek eh?
Giv dem, Herre! — ja, hvad skal du give? Giv dem ufrugtbart Moderliv og udtørrede Bryster.
15 Amih kah boethae loh Gilgal ah khaw cungkuem coeng. Amih kah khoboe thaenah dongah ni amih te hnap ka thiinah. Amih te ka im lamloh ka haek vetih amih lungnah ham ka khoep mahpawh. A mangpa boeih khaw a thinthah uh.
Al deres Ondskab er i Gilgal; thi der har jeg fattet Had til dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld vil jeg udstøde dem af mit Hus, jeg vil ikke blive ved at elske dem; alle deres Fyrster ere genstridige.
16 Ephraim te a ngawn tih a yung a koh dongah a thaih a cuen kolla om mahpawt nim? Amih bungko kah ngailaemnah te cun uh mai sitoe cakhaw ka duek sak ni.
Ramt er Efraim, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres elskede Livsfrugt.
17 A ol te a hnatun uh pawt dongah amih te ka Pathen loh a hnawt vetih namtom taengah aka poeng la om uh ni.
Min Gud skal forkaste dem, thi de have ikke hørt ham, og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
