Hosea 7
1 Israel te ka hoeih sak vaengah tah Ephraim kathaesainah neh Samaria kah boethae khaw phoe. A honghi a saii uh dongah hlanghuen loh a muk tih vongvoel ah caem a capit thil.
Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver paa Gaden.
2 Tedae a thinko nen pataeng amih kah boethae boeih te ka poek a ti uh moenih. Amamih kah khoboe loh amamih a ven doeah ni ka mikhmuh ah a om uh coeng.
De tænker ej paa, at jeg husker al deres Ondskab. Nu staar deres Gerninger om dem, de er for mit Aasyn.
3 Amih kah boethae dongah manghai a kohoe tih amih kah laithae dongah mangpa a kohoe.
Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
4 Amih aka samphaih te boeih he buh thong loh a toih tapkhuel banghui ni. Vaidamtlam a nook te a phuelh daengah ni a rhuet te duem pueng.
Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
5 Mamih kah manghai khohnin ah tah misurtui kah sue loh mangpa rhoek a nue sak dongah a kut te aka hnukpoh rhoek taengah a thoh.
De gør paa Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Haanden,
6 Amih lungbuei te tapkhuel bangla a sulbung neh khoyin khing tawn uh tih a buh thong neh muelh ip. A mincang ah tah hmaisai hmai bangla a toih.
thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
7 Amih te tapkhuel bangla boeih ling tih amih kah laitloek rhoek te khaw a hlawp uh. A manghai rhoek khaw boeih cungku uh tih amih khuiah kai aka khue om pawh.
Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem paakalder mig.
8 Ephraim amah he pilnam neh a pitpom dongah Ephraim he a hoi mueh buh la poeh.
Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
9 Kholong loh a thadueng a yoop pah pataeng a ming moenih. A lu soah sampok a haeh khaw a ming moenih.
Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Haar er ogsaa graanet, han mærker det ej.
10 A mikhmuh ah Israel kah hoemdamnah a phoe pah lalah a Pathen BOEIPA taengla mael uh pawt tih he boeih nen khaw amah a tlap uh moenih.
Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
11 Ephraim he lungbuei a tal hil a hloih vahui bangla om. Egypt te a khue uh tih Assyria la cet uh.
Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
12 A caeh van bangla amih soah ka lawk ka phuel vetih amih te vaan kah vaa bangla ka suntlak sak ni. Amamih rhaengpuei kah olthang bangla amih te ka thuituen ni.
Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
13 Kai taeng lamloh a poeng uh dongah amih aih. te anunae. Kai taengah boe a koek dongah amih ham rhoelrhanah om coeng. Kai loh amih ka lat lalah pataeng amih loh kai taengah laithae a thui uh.
Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
14 A lungbuei lamloh kai taengah pang uh pawt dae cangpai neh misur thai baih ham tah a thingkong dongah rhung uh tih kai lamloh nong uh.
De raaber ej til mig af Hjertet, naar de jamrer paa Lejet, saarer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
15 Kai loh amih ban te ka moem tih ka thuituen dae kai taengah boethae la moeh uh.
Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
16 A sosang pawt te a mael thil uh tih tangkawl payai bangla om uh. A kosi ol dongah amih kah mangpa rhoek te tumca neh cungku uh ni. Te te Egypt khohmuen ah amih tamdaengnah la om.
De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
