Hosea 11
1 Israel khaw camoe dae anih te ka lungnah tih Egypt lamloh kamah ca la ka khue coeng.
Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
2 Amih te a khue uh dongah amih mikhmuh lamloh cet uh. Baal taengah a nawn uh tih mueidaep taengah phum uh.
Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Ba'alerne, tænder for Billederne Offerild.
3 Kai loh Ephraim te caeh ka tuk. Amih te a ban ah ka mawt dae amih ka hoeih sak te a ming uh moenih.
Jeg lærte dog Efraim at gaa og tog ham paa Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.
4 Amih te hlang kah rhuihet neh, lungnah rhuivaeh neh ka mawt. Amih taengah amih kam lamkah hnamkun aka suh pah la ka om. Te dongah ka yueng uh tih anih te ka cah.
Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Aag over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.
5 Mael hamla a aal uh dongah Egypt khohmuen la mael pawt vetih Assyria te a manghai nah ni.
Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.
6 A khopuei ah cunghang tinghil vetih a thohkalh a khah pah ni. A cilkhih te a dolh pah ni.
Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slaaer og hærge i hans Fæstninger.
7 Ka pilnam khaw kai lamloh hnuknong la kingkaek coeng. Amah te a sosang la a khue akhaw huek a pomsang uh moenih.
Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og raaber man til det: »Op, op!« — staar ingen op.
8 Ephraim nang te metlam kang khueh eh? Israel nang te metlam kan tloeng eh? Nang te Admah bangla kang khueh nim? Nang te Zeboiim bangla kang khueh nim? Ka lungbuei he ka khuiah a maelh tih kai kah hloephoelhnah khaw rhenten tloo.
Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.
9 Ka thintoek thinsa neh ka saii mahpawh. Ephraim phae ham khaw ka mael mahpawh. Kai tah Pathen tih hlang moenih. Na khui ah ka cim tih khopuei ah ka kun mahpawh.
Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.
10 BOEIPA hnukah sathueng bangla pongpa uh vetih kawk ni. Anih a kawk van neh khotlak lamkah camoe rhoek lakueng uh.
HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,
11 Egypt lamkah vaa neh Assyria khohmuen lamkah vahui bangla lakueng uh ni. Te vaengah amih te amamih im ah ka om sak ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse, lyder det fra HERREN.
12 Kai he Ephraim kah laithae nen khaw, Israel im kah thailatnah nen khaw m'vael uh. Judah tah Pathen taengah van tih a cim te a tangnah pueng.
Efraim omgiver mig med Løgn, Israels Hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slaar han sig sammen.
