Hebru 1

1 Pathen loh a pa rhoek te tonghma rhoek lamloh a hnukhmai la puet a voek dingrhae coeng.

Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,

2 Tedae tahae kah hnukkhueng khohnin ah capa lamloh mamih taengah a thui. Anih te cungkuem aka pangkung la a hmoel tih lunglai te khaw anih rhangneh a saii. (aiōn g165)

så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)

3 Anih tah thangpomnah khosaeng neh a ngaikhueknah kah mueimae la om. A thaomnah olka neh a cungkuem a khoem. Tholh cimcaihnah a saii tih hmuen sang kah Boeilennah bantang ah ngol.

han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,

4 Heyet a then la aka om puencawn boeih lakah amih loh poekhloep la a ming a pang.

idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

5 Mebang puencawn rhoek khaw, “Nang tah kamah ca ni. Kai loh tihnin ah nang kan sak, kai tah a napa la ka om vetih anih khaw ka ca la om ni,” a ti nah noek nim?

Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?

6 Te dongah lunglai la camingomthang koep han khuen vaengah, “Pathen kah puencawn rhoek loh amah te boeih bawk uh saeh,” a ti.

Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".

7 Tedae puencawn rhoek ngawn tah, “Amah kah puencawn rhoek te khohli la, amah kah bibikung rhoek te hmai hmaitak la a saii,” a ti.

Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";

8 Tedae capa te tah, “Aw Pathen, na ngolkhoel tah kumhal kah kumhal la cak tih na ram kah conghol tah duengnah conghol la om. (aiōn g165)

men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)

9 Duengnah te na lungnah tih olaeknah te na hmuhuet. Te dongah Pathen loh nang n'koelh. Na Pathen loh na pueipo lakah kohoenah situi n'koelh pai.

Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".

10 Te phoeiah, a cuekca vaengah Boeipa nang loh diklai na tong tih vaan te namah kah kutngo ni.

Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.

11 Amih tah poci vetih himbai bangla boeih rhuem ni. Tedae nang tah na nguel ni.

De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,

12 Amih te hni bangla na yol vetih himbai bangla thovael uh bal ni. Tedae nang tah amah la na om tih na kum khaw bawt mahpawh.

ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".

13 Te dongah mebang puencawn rhoek taengah nim, “Na rhal rhoek te na kho kah khotloeng la ka khueh hlan atah kai kah bantang ah ngol,” a ti nah noek.

Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?

14 Khangnah te pang hamla aka cai rhoek te bibinah dongah a tueih, mueihla thothueng la boeih a om moenih a?

Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?