Suencuek 49
1 Te phoeiah Jakob loh a carhoek tea khue tih, “Tun ngol uh lamtah, vuenvai ah nangmih taengah aka thoeng ham te nangmih taengah ka puen pawn ni,
Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager.
2 Jakob ca rhoek loh a yaak uh tiha coi uh thae vaengah, “Na pa Israel kah ol te ya uh van lah.
Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!
3 Reuben nang he ka caming tih, ka thadueng neh, ka thahuem cuek, hlangrhuel boeimang, hlangtlung hlangrhuel la na om dae,
Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.
4 Na pa kah tih thingkong sola na yoeng tih, ka rhaenghmuen te na poeih phoeiah, tui banglana soetaenah dongah caknoi khaw na khueh mahpawh.
Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!
5 Simeon neh Levi boeina, amih rhoi kah tubael tah kuthlahnah tumca ni.
Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.
6 Amih rhoi kah tingtunnah dongah ka hinglu naepkhap pawh. Amah rhoi kah thintoek dongah hlanga ngawn rhoi tih vaito kaprhui haih hamte amih rhoi kah kolonah la a om dongah, kai kah thangpomnah loh amih rhoi a hlangping te bulbo boel saeh.
Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser.
7 Amih rhoi kah a thinpom khawa tlung dongah a thintoek te thae a phoei thil. Te dongah a mangkhakte Jakob taengah ka tael vetih Israel taengah khaw ka taekyak ni.
Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.
8 Judah nang he na manuca rhoek loh nang n'uem uh ni. Na kutte na thunkhaa rhawn dongla cu ni. Na pacaboeinate nang taengah bakop uh ni.
Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.
9 Judah he sathueng ca ni. Ka ca loh maeh kung lamkahna bal phoeiah, sathueng neh sathuengnu bangla aka yuel tih, aka kolte ulong aniha haeng eh.
En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?
10 Judah lamkah mancai tah nong boel lamtah, a kho laklo lamloh taem saeh. Shiloha pha duela anih taengah, pilnam kah boengainah om saeh.
Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.
11 A laaktal, laaktalte misur dongah, a laak ca te cangsawt misur dongah pael saeh. A pueinakte misurtui dongah, a hnipup, hnipupte misur thii dongah til saeh.
Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.
12 Na mik khaw musurtui lakah ling vetih, na note suktui lakah bok ni.
Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.
13 Zebulun he tuitunli kah langkaeng ah khosa saeh lamtah, langkaeng kah sangphorhoek bangla a bawtnah loh Sidon due pha saeh.
Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.
14 Issakhar he laak songrhuh bangla saelvong laklo ah na kol.
Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.
15 Duemnah then neh khohmuen hlahmae te khawa hmuh dae, phueih te a laengpang ah a thueng tih aka thotat saldong la om ni.
Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.
16 Dan he Israel koca pakhat vanbangla a pilnam kah lai a thui pah ni.
Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.
17 Dan he long taengkah rhul neh marhang dongkah aka ngol te a hnuk la bung saeh tila marhang khomik aka maeng tih, caehlong rhulthae bangla om ni.
Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.
18 BOEIPA nang kah khangnah ham ni ka lamtawn he.
Efter din frelse bier jeg, Herre!
19 Gad he caem loh tloek cakhaw anihloh a khomika tloek pah ni.
Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.
20 Asher ham caak bae vetih, manghai buhmonga tael ni.
Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.
21 Naphtali tah sayukrhuinu bangla khocaeh dangka vetih, ol thena thui ni.
Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.
22 Joseph tah a ca loh thaihsu tih, a ca loh tuiphuet taengkah pungtai. Ngannu ngankhong loh pangbueng dongla luei.
Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.
23 Thaltang boei rhoek a konaeh uh dongah, a phaep uh tiha kah uh.
Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.
24 Tedae Jakob kah samrhang kut rhang neh, Israel aka dawn lungnu rhang neh,
Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,
25 Na pa kah Pathen loh nang m'bom tih Tlungthang loh nangte vaana sosang kah yoethennah, a laedil kah aka kol yoethennah nen khaw, a rhangsuk dongkah yoethennah nen khaw, a bung khuikah nen khaw yoethen m'paek dongah, a li khaw tangkuek la om tih, a kut bantha khaw caang.
fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!
26 Na pa kah yoethennah he kai aka yom kah yoethennah lakah len. Khosuen som ah a saelongnah hil Joseph lu so neh a manuca hlangcoelh luki soah om saeh.
Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.
27 Benjamin, uithang laihat loh, mincang ah maeha ngaeh, hlaem ah kutbuema tael,” a ti nah.
Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.
28 A pum boeih la Israel koca he hlai nit dongah a napa loh amih taengaha thui vaengah amah kah yoethennah neh amihte yoethen rhip a paek.
Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.
29 Te phoeiah amih tea uen tih, “Kai he ka pilnam taengla ka khum atah a parhoek neh Khitti Ephron lo kah lungko ah n'up uh.
Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,
30 Kanaan kho Mamre hmai, Makpelah lo kah lungko te phuel khohut la Khitti Ephron taeng lamkah Abrahamloh a lai khohmuen ni.
i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.
31 Ti ahte Abraham neh a yuu Saraha up uh tih Isaak neh a yuu Rebekah te pahoia up uh coeng. Leah khaw pahoi ka up coeng.
Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,
32 Te dongah Kheth carhoek taeng lamkah te khohmuen boiva neh a khuikah lungko te,” a ti nah.
på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.
33 Jakob loh a ca rhoek a uen tea khah phoeiah baiphaih dongla a khoa yueh. Te phoeiah pal tih a pilnam taengla khoem uh.
Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.
