Suencuek 43
1 Tedae diklai ah khokhaa nah pueng dongah,
Men Hungersnøden var haard i Landet;
2 Egypt lamkaha khuen cang te khaw bawta khawk uh. Te dongah a napa Jakob loh a ca rhoek la, “Cet lamtah mah caak ham bet vawn uh dae,” a ti nah.
og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres Fader til dem: »Køb os igen lidt Føde!«
3 Te vaengah Judah loh a napa te, “Hlang loh kaimih taengah, 'Na manate namah neh na pawk pawt atah kai maelhmaina hmuh uh mahpawh,’ a ti tih n'hih la n'hih.
Men Juda svarede ham: »Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Aasyn, medmindre eders Broder er med!
4 Ka mana te nan tueih mai koinih ka cet uh vetih namah ham man caak ka lai uh ve.
Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;
5 Nan tueih van pawt atah hlang loh kaimih taengah, 'Na manate namah neh na pawk pawt atah kai maelhmai hmu uh mahpawh,’ a ti oeh dongah ka cet uh mahpawh, a ti nah.
men sender du ham ikke med, saa rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Aasyn, medmindre eders Broder er med!«
6 Te dongah Israel loh, “Na mana khat te khaw ba ham lae hlang taenglana puen uh tih kai he nan talh uh,” a ti nah.
Saa sagde Israel: »Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?«
7 Te dongah a ca rhoek loh, “Hlang loh mamih kawng neh pacaboeina kawng te n'dawt n'dawt tih, 'Na pa hing pueng a? Na mana om a? a ti dongaha ka dongkah olka te ni ka doo uh dae, 'Na mana han khuen,’ a ti ni tila ka ming khaw ka ming uh huek a,” a ti na uh.
De svarede: »Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham paa hans Spørgsmaal; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!«
8 Tedae Judah loh a napa Israel la, “Camoe te kamah neh n'tueih lamtah caeh hamla ka hlah uh pawn ni. Te daengah ni n'hing uh vetih kaimih khaw, namah khaw, camoerhoek khaw n'duek pawt eh.
Men Juda sagde til sin Fader Israel: »Send dog Drengen med mig, saa vi kan komme af Sted og blive i Live og undgaa Døden, baade vi og du og vore Børn!
9 Anihte kamah loh ka kaem. Nang taengla kam bal puei tih kamah kut lamkah nang hmai ah kan khueh pawt atah han suk. Khohnin takuem nang taengah tholh ka phueih bit ni.
Jeg svarer for ham, af min Haand maa du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit Aasyn, vil jeg være din Skyldner for bestandig;
10 Tedae ka uelh uh pawt koinih he la koep ka voei uh pawn ni,” a ti nah.
havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!«
11 Te daengah a napa Israel loh, “He tlam he saii laeh, tolrhum kah thaihthen, thingpi khaw, khoitui khaw, anhoi khaw, myrrh khaw yungkha mu khaw, noepai mu khaw, a yola yol tah na hno dongah rhip sang uh lamtah hlang hamte khosaa la khuen uh.
Saa sagde deres Fader Israel til dem: »Kan det ikke være anderledes, gør da i alt Fald saaledes: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacienødder og Mandler;
12 Na kut dongah tangka rhaepnit la khuen uh lamtah na sungkoi so kah tangka te khaw mael puei uh. Na kut dongahna loh tholh khaming.
og tag dobbelt saa mange Penge med, saa I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders Sække; maaske var det en Fejltagelse;
13 Na mana khaw khuen uh. Hlah uh lamtah hlang taengla ha cet uh laeh.
og tag saa eders Broder og drag atter til Manden!
14 Hlang hmai ah khaw Pathen Tlungthang loh nangmih taengah haidamnah han khueh saeh lamtah na mana neh Benjamin te han hlah saeh. Ka loh cakol khaw ka cakol mai eh?,” a ti nah.
Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, saa han lader eders anden Broder og Benjamin fare — men skal jeg være barnløs, saa lad mig da blive det!«
15 Te dongah tekah hlang rhoek loh khosaa tea khuen uh. Te phoeiah a kut dongkah tangkate rhaepnitlaa khuen uh tih aka thoo uh te Benjamin khaw Egyptlaa suntlak puei uh tih Joseph hmai ah pai uh.
Saa tog Mændene deres Gave og dobbelt saa mange Penge med; ogsaa Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef.
16 Joseph loh amih neh Benjamin tea hmuh vaengah a im aka khut taengah, “Hlangrhoek te im la khuen. Te phoeiah maeh ngawn lamtah kamah neh khothun buh caak ham sai,” a ti nah.
Da Josef saa Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: »Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.«
17 Tekah hlang long khaw Joseph kah a thui banglaa saii van tih hlangrhoek te Joseph im laa khuen.
Manden gjorde, som Josef bød, og førte Mændene ind i Josefs Hus.
18 Tedae Joseph imlaa khuen uh vaengah hlang rhoek loh a rhih uh. Te dongah, “A moecuek ah mamih kah sungkoi khuiah koep a khueh tangka kawng dongah mamih palet ham neh mamih aka cungku sak ham ni. Te dongah mamih khaw laakrhoek khaw sal la tuuk ham n'khuen coeng,” a ti uh.
Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: »Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind paa os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler.«
19 Te dongah Joseph im kah hlang taengla thoeih uh tih im kah thohka aha voek uh.
Derfor traadte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset
20 Te phoeiah, “Ka boeipa aw, a moecuek vaengah ni caak lai ham ka suntlak khaw ka suntlak uh coeng.
og sagde: »Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,
21 Tedae rhaehim ka pha uh vaengah kamamih kah sungkoi te ka hlam uh hatah sungkoi kah a rhai ah tangkate rhipa om tarha dongah amah tarhing la ka kut dongah ka tangka te kan khuen uh.
og da vi kom til vort Natteherberge og aabnede vore Sække, se, da laa vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage
22 Te phoeiah caak lai hamte ka kut dongah tangkaa hloeh la kang khuen uh ngawn. Unim kaimih kah sungkoi dongah tangkaa khueh dae ka ming uh pawh,” a ti uh.
og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!«
23 Tedae Joseph im om loh, “Nangmih taengah rhoepnah om saeh, rhih uh boeh. Na Pathen neh na pa kah Pathen loh na sungkoi dongah nangmih ham kawna khuehtih na tangka loh kai taeng ham pha coeng,” a tinah tih Simeon te amih taenglaa mawt pah.
Men han svarede: »Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække — eders Penge har jeg modtaget!« Og han førte Simeon ud til dem.
24 Tekah hlang loh hlangrhoek te Joseph im laa khuen. Tuia paek tih a khoa yuh phoeiah laak ham rhamcak khaw a tloeng pah.
Saa førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.
25 Tedae khothun buh caak pahoi ham Joseph ha pawk ni tilaa yaak uh dongaha khosaa tea soepboe uh.
Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.
26 Te dongah im la Joseph halo van neh a kut dongkah khosaa te im khuilaa khuen uh tih a hmaiah diklai la bakop uh.
Da Josef traadte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.
27 Te phoeiah amih te sading kawnga dawt tih, “Na pa patongna ti uh te sading la hing pueng a?,” a ti nah.
Han hilste paa dem og spurgte: »Gaar det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?«
28 Te vaengah, “Na salrhoek khaw ka sading uh tih a pa khaw hing pueng,” a ti nah uh phoeiah buluk uh tiha bawklaa bawk uh coeng.
De svarede: »Det gaar din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!« Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.
29 Te vaengah a mika huel hatah a manu ca, a mana Benjamin tea hmuh tih, “Na manaa poeihna ti uh te anih a?,” a tinah tih, “Ka ca Pathen loh nang n'rhen saeh,” a ti nah.
Da han saa fik Øje paa sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: »Er det saa eders yngste Broder, som I talte til mig om?« Og han sagde: »Gud være dig naadig, min Søn!«
30 Tedae Joseph loh a manucarhoek taengah a haidamnah pahoi tloo tiha rhah thaa la huut. Te dongah imkhui la cet tih pahoi rhap.
Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Graaden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.
31 Tedae a hmaia hlak phoeiah halo tih thiim uh. Te phoeiah, “Buh poep laeh,” a ti nah.
Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: »Sæt Maden frem!«
32 Te dongah Joseph khaw amah loh, a manuca te khaw amah amah loh, Joseph taengkah aka ca Egypt rhoek long khaw amah amah loha poep uh. Te Egypt ham tueilaehkoi la a om dongah Hebrew taengah buh caak ham Egypt ham tah coeng pawh.
Saa blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.
33 Te vaengah caming tah amah caminghamsum bangla, a capoeih khaw a capoeih hamsum bangla a mikhmuh ah ngol uh. Te dongah hlang rhoek tah pakhat loh a hui taengaha ngaihmang uh.
De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og Mændene undrede sig og saa paa hverandre;
34 Te vaengah Joseph loh amah hmai kah buhamte amih hama poep pa thil hatah Benjamin kah buham ngawtah amih boeih kah buham lakaha pueh panga la yet. A ok uh tih a taengah rhuihmil uh.
og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange saa meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.
