Suencuek 27
1 Tedae Isaak te a patong vaengah a mik hmang tih tueng pa pawh. Te vaengah a capaa ham Esau tea khue tih, “Ka capa,” a tinah hatah a taengah, “Kai ni he,” a ti nah.
Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"
2 Te phoeiah, “Ka patong coengtih ka dueknah khohnin khaw ka ming moenih he.
Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer
3 Te dongah na hnopai, na liva neh na liite lo laeh. Te phoeiah pongah cet lamtah kai ham lampu sakah han yuep laeh.
tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
4 Te phoeiah ka ngaih vanbangla kai ham antui saii lamtah ka taengla han khuen. Ka ca saeh lamtah ka hinglu loh ka duek hlan ah nang te yoethen kan pae eh?,” a ti nah.
lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"
5 Isaak loh a capa Esau taengaha thui vaengah Rebekahloh a yaak. Te dongah Esau tah pong ah maeh loh ham saa yuep la cet.
Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,
6 Te vaengah Rebekah loh a capa Jakob tea uen tih, “Na pa loh na maya Esau tea voek coeng ne.
sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:
7 'Sakahte kai taengah han khuen lamtah kai ham antui saii laeh. Te phoeiah ka ca saeh lamtah ka duek hlan ah BOEIPA hmuh ah nang yoethen kan pae eh,’ a tinah te ka yaak coeng he.
Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min Død.
8 Te dongah ka ca, kai loh nang kan uen bangla ka ol he ngai laeh.
Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:
9 Boiva taengla cet lamtah maae caa then panit te kamah taengla han khuen laeh. Te phoeiah na pa hama ngaih bangla antui ka saii eh.
Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
10 Te phoeiah na pa taengla khuen lamtah ca saeh. Te nen te a duek hlan ah nang te yoethen m'paesaeh,” a ti nah.
bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!"
11 Tedae Jakob loh a manu Rebekah taengah, “Ka maya Esau tah mulsui hlang tih kai tah sahnal hlang ni he.
Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;
12 A pa loh kai te m'phatuem khaming, a mik ah laithae la ka om vetih kai soah rhunkhuennah thoeng koinih yoethennah moenih,” a ti nah.
sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"
13 Tedae a manu loh anih taengah, “Ka capa nang sokah rhunkhuennah te kai soah tla saeh. Kai ol he duem ngai laeh. Te dongah cet lamtah kamah taengla hang khuen,” a ti nah.
Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"
14 Te dongah cet tiha loh phoeiah a manu taenglaa khuen. Te vaengah a manu loh a napa kah a ngaih bangla antuia saii pah.
Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.
15 Te phoeiah Rebekah loh a capaa ham Esau kah himbai then te, im aha loh tih a ca noe Jakob tea bai sak.
Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;
16 Te phoeiah maae ca kah a vin te a kut neh a rhawn kah a sahnal soaha dah pah.
Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals,
17 Te phoeiah antui neh buha saii te a capa Jakob kut aha doe.
og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.
18 Te phoeiah a napa taengla cet tih, “A pa,” a tinah hatah, “Kai ni he, ka ca nang he unim?” a ti nah.
Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"
19 Tedae Jakob loh a napa taengah, “Kai he na caming Esau ni. Kai taengah nan thui bangla ka saii coeng. Thoo lamtah, ngol laeh. Ka sakah he ca lamtah na hinglu loh kai he yoethen paek saeh,” a ti nah.
Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"
20 Tedae Isaak loh a capa te, “Ka ca metlam lae hekah he koena hmuh lah,” a ti nah. Te dongah, “Na Pathen BOEIPA loh kai hama thoeng sak dongah ni,” a ti nah.
Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!"
21 Te dongah Isaak loh Jakob te, “Bet ha thoeih lamtah ka ca nang te, ka ca Esau taktak neh taktak pawta khaw kan yam lah eh,” a ti nah.
Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"
22 Te dongah Jakob loh a napa Isaak taengla thoeih tiha phatuem vaengah, “Ol tah Jakob ol daea kut tah Esau kut,” a ti nah.
Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"
23 Tedae a kutte a maya Esau kut phek, mulsuilaa om dongah anihte hmat pawt tih yoethen a paek.
Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham.
24 Te vaengah, “Nang he ka ca Esau taktak a?” a tinah hatah, “Kai ni ue,” a ti nah.
Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!"
25 Te dongah, “Kai taengla han thoeih lamtah ka ca kah sakah te ka ca eh. Ka hinglu loh nang yoethen m'pae saeh,” a ti nah. Te phoeiah a taenglaa thoeih pah. Te vaengaha caak phoeiah misurtui khaw a khuen pah tiha ok.
Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
26 Te phoeiah a napa Isaak loh anih te, “Ka ca bet ha thoeih lamtah kai m'mok,” a ti nah.
Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!"
27 Te dongah thoeih tiha mok. Te vaengah a himbai bo tea him pah tih yoethen a paek. Te phoeiah, “So lah, ka capa bo he, BOEIPA loh yoethen a paek khohmuen bo bangla om.
Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
28 Te dongah Pathen loh nang taengah vaan lamkah buemtui khaw, diklai khuehtawn khaw, cangpai cungkuem neh misur thai khaw m'pae saeh.
Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!
29 Pilnam rhoek loh nang taengah thotat uh saeh lamtah, namtu loh nang taengah bakuep khaw bakuep saeh. Na pacaboeina rhoek taengah boei la om lamtah na manu ca rhoek loh nang taengah bakop uh saeh. Nang thae aka phoei thil tah thaephoei thil saeh. Nang yoethen aka pae te yoethen pae saeh,” a ti nah.
Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"
30 Tedae Isaak loh Jakob yoethen a paek tea khah van neh Jakob tah a napa Isaak mikhmuh lamloh nongtih vawl cet. Te phoeiah a maya Esaute a sakahnah lamkah tloep pai.
Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;
31 Anih long khaw antuia saii van tih a napa taenglaa khuen. Te phoeiah a napa te, “A pa thoo lamtahna capa kah sakah he ca laeh. Na hinglu loh kai yoethen m'pae saeh,” a ti nah.
også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"
32 Tedae anih te a napa Isaak loh, “Nang ulae?” a tinah hatah, “Kai, na capa na caming Esau ni,” a ti nah.
Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte!"
33 Te dongah Isaak tah thuennah neh a nah la mat lakueng tih, “Saaa yuep phoeiah kai taengla aka khuen te ulae? Na lo hlan ah boeih ka caak tih anihte yoethen ka paek dongah a yoethen ngawn coeng,” a ti nah.
Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!"
34 Esau loh a napa kah olka tea yaak tiha len la pangngawlnah neh hluthlut mat pang. A napa taengah, “A pa, kai khaw yoethen m'pae,” a ti nah.
Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"
35 Tedae, “Na manate thailatnah neh halo tih nang kah yoethennaha loh coeng,” a ti nah.
Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!"
36 Te dongah Esau loh, “A ming khaw Jakoblaa khue pai. Te dongah ni a pabae la kai n'rhimtih kai kah caminghamsum tea loh. Te phoeiah kai kah yoethennaha loh coeng he,” a ti. Te phoeiah, “Kai ham tah yoethennahna paih pawt nim?,” a ti nah.
Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"
37 Tedae Isaak loh Esau tea doo tih, “Anihte nang soah boei la ka khueh coeng ne. Te dongah a pacaboeina boeih te a taengah sal la ka paek. Te phoeiah cangpai neh misur thai khaw anih ka pang sak coeng. Te dongah ka ca nang ham balae ka saii bal eh?,” a ti nah.
Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?"
38 Tedae Esau loh a napa taengah, “a pa na taengkah yoethennah te pakhat khaw ta? Kai khaw yoethen m'pae van saw a pa,” a ti nah. Te vaengah Esau loh a ol te a huel tih rhap.
Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og græd.
39 Te dongah a napa Isaak loh anih tea doo tih, “Diklai kah khuehtawn neh vaan dong sosang lamkah buemtui loh namah tolrhumah om bitni ne.
Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;
40 Na cunghang nehna hing vetih na mana taengahna thotat ni. Tedaena van van neh na rhawn dongkah a hnamkun te na bawt bitni,” a ti nah.
af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"
41 Tedae a napa kah yoethennah te anihte yoethen a paek dongah Esau loh Jakob taengaha konaeh. Te dongah Esau loh a lungbuei khuiah,” A pa kah nguekcoinah tue yoei, ka mana Jakob te ka ngawn ni,” a ti.
Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"
42 Tedae a capaa ham Esau kah olka te Rebekah taengaha puen pah. Te dongah a capaa noe Jakob tea tah tiha khue sak. Te phoeiah amah taengah, “Na maya Esau loh nang ngawn daengah ni nang ham dam a ti eh ne.
Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;
43 Te dongah ka ca, kai ol he ngai laeh. Thoo lamtah Haran ah ka nganpa Laban taengla namah yong laeh.
adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan
44 Na maya kah kosia mael hil hnin at khaw anih taengla khosa mai.
og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,
45 Na maya loh nang taengkah thintoekte mael tih anih taengahna saii tea hnilh phoeiah kan tah vetih te lamkah nang kan loh bitni. Balae tih nangmih rhoi khaw hnin at ah kan hlong eh?” a ti nah.
til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"
46 Te dongah Rebekah loh Isaak taengah, “Kheth nu mikhmuh ah ka hingnah loha mueipuel. Amih Kheth nu bang tolrhum kah huta te Jakobloh a yuu la lo koinih kai kah hingnah he metlam a om eh?,” a ti nah.
Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"
