Suencuek 25
1 Te phoeiah Abraham loh yuu koepa loh tih anih ming tah Keturah ni.
Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;
2 Abraham ham Zimran neh Jokshan khaw, Medan khaw, Midian khaw, Ishbak khaw, Shuah khaw a sak pah.
og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.
3 Jokshan loh Sheba neh Dedan tea sak tih Dedan ca rhoek la Asshurim, Lethushim neh Leummim om.
Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le'ummiterne.
4 Midian ca rhoek la Ephah khaw, Epher khaw, Hanok khaw, Abidah neh Eldaah khaw om tih amih boeih he Keturah ko rhoek ni.
Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas Sønner.
5 Abraham loh amah kaha cungkuem te Isaak taengaha paek.
Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
6 Tedae Abraham yula rhoek kah a carhoek te Abraham loh amaha hing vaengah kutdoea paek tih a capa Isaak taeng lamkah khothoeng ben khothoeng kho la vika tueih.
men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpaa til Østlandet.
7 Te dongah Abraham kah a hingnah kum tue he kum ya neh kum sawmrhih kum nga hing.
De Aar, Abraham levede, udgjorde 175;
8 Tedae Abraham he pal tiha duek vaengah khaw patong sampok then neh ngaikhuek la a pilnam taengah khoem uh.
saa udaandede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.
9 Te vaengah anih te a ca rhoi Isaak neh Ishmael loh Mamre kaep Khitti hoel Zohar capa Ephron lo kah Makpelah lungko aha up rhoi.
Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule paa Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,
10 Tekah lo te Abraham loh Kheth carhoek taeng lamkaha lai dongah, Abraham loh a yuu Sarahte pahoi khawa up.
den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.
11 Tedae Abrahama dueknah hnutah aka om tah, a capa Isaak te Pathen loh yoethen a paek. Te dongah Isaak loh Beerlahairoi taengahkhoa sak.
Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be'er-lahaj-ro'i.
12 Te phoeiah hekah he Abraham capa Ishmael, Abraham taengah Sarah loh a paek a sal Egypt nu Hagarloh a cun kah rhuirhong ni.
Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.
13 He tah amamih ming bangla Ishmael ca rhoek kah a ming ni. Amih kah rhuirhong dongah Ishmael kah caming tah Nebaioth tih Kedar neh Adbeel, Mibsam,
Følgende er Navnene paa Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,
14 Mishma, Dumah, Massa,
Misjma, Duma, Massa,
15 Hadad, Tema, Jetur, Naphish, Kedemah om.
Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Kedma.
16 Amih Ishmael carhoek he khaw amah ming, amah vongtung, amah lumim neh amah namtu kah khoboei he hlai nit omuh.
Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.
17 Tedae Ishmael kah a hingnah kum he kum ya neh kum sawmthum kum rhih a lo vaengah pal tiha duek dongah a pilnam taengla khoem uh.
Ismaels Leveaar udgjorde 137; saa udaandede han; han døde og samledes til sin Slægt.
18 Amih khaw Havilah lamkah Assyria la aka pawk Egypt khorhi Shur duelakhoa sak uh tih a manucarhoek boeih kah imdan ah pakuep uh.
De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.
19 Te phoeiah hekah he Abraham capa Isaak kah a rhuirhong ni. Abraham loh Isaaka sak tih,
Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.
20 Isaak kum sawmlia lo ca vaengah a yuu te Paddanaram kah Arammi Bethuel canu, Arammi Laban ngannu, Rebekah te a loh.
Isak var fyrretyve Aar gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan-Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.
21 Tedae anih te a yaa dongah Isaak loh BOEIPA taengah a yuu yueng la thangthui. Te dongah anih te BOEIPAloh a rhoi tih a yuu Rebekah pahoi pumrhih.
Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.
22 Tedae a ko khuikah camoe rhoi te phop uh rhoi. Te dongah, “Balae tih hetla ka om mai,” a ti. Te dongah BOEIPA te dawt ham cet.
Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: »Staar det saaledes til, hvorfor lever jeg da?« Og hun gik hen for at adspørge HERREN.
23 Te dongah BOEIPA loh anih taengah, “Nang bung khuiah namtu neh namtu om rhoi tih na ko lamkah namtute panit la paek uh rhoi ni. Te vaengah namtu pakhat te namtu pakhat lakah te tlung vetiha hamloh a noe taengah thotat ni,” a ti nah.
Da svarede HERREN hende: »To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gaa ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!«
24 Tedaea tuea tuemtuen vaengah a bung ah caphae la tarhaa cun.
Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.
25 Te vaengah aka thoeng lamhmate a pum boeih lingphung tih a mul khaw himbai banglaaom dongah anih mingte Esaua sui.
Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.
26 A hnukah a mana om tih a kut neh Esau kah khodil tea tuuk. Te dongah a mingte Jakoba sui. Amih rhoi a sak vaengah Isaak khaw kum sawmrhuk lo ca coeng.
Derefter kom hans Broder frem med Haanden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve Aar gammel, da de fødtes.
27 Tedae camoe rhoi tea pantai vaengah Esaute pongcet hlang, sakap thai la hlang coeng tih Jakob he dapah duem aka om hlang la coeng.
Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.
28 Te vaengah Esau kah sakahte a ka dongah a tui pah dongah Isaakloh a lungnah dae Rebekah long tah Jakoba lungnah.
Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.
29 Tedae Jakob loh andama thong vaengah Esau buhmueh rhathih la pong lamkah ha pawk.
Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.
30 Te dongah Esau loh Jakob la, “Kai he bumueh rhathih la ka om dongah tekaha thima thim te kai n'cah mai,” a ti nah. Te dongah anih mingte Edoma sui.
Da sagde Esau til Jakob: »Lad mig faa noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!« Derfor kaldte de ham Edom.
31 Tedae Jakob loh, “Tihnin ah nang kah caminghamsumte kai taengah han yoi,” a ti nah.
Men Jakob sagde: »Du maa først sælge mig din Førstefødselsret!«
32 Te dongah Esau loh, “Hekah caminghamsum khaw kai ham te balam nim. Kai duek ham ka cet coeng he,” a ti nah.
Esau svarede: »Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!«
33 Tedae Jakob loh, “Tihnin ah kai ham toemngam laeh,” a tinah vaengaha toemngam tih a caminghamsum te Jakob taenglaa yoih.
Men Jakob sagde: »Du maa først sværge mig det til!« Da svor Esau paa det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.
34 Te daengah Jakob loh buh neh rhacik andamte Esaua paek. Tedaea caaka ok phoeiah thoo tih vik cet. Te dongah Esau loh caminghamsum tea sawtsit coeng.
Saa gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Saaledes lod Esau haant om sin Førstefødselsret.
