< Suencuek 22 >

1 Hekah olkaa om phoeiah Pathen loh Abraham tea noemcai tih, “Abraham,” a tinah hatah “Kai ni he ue,” a ti nah.
Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
2 Te phoeiah, “Tahae ah na capa, na oingaih cangloeng, na lungnah Isaak te khuen lamtah Moriah khohmuen la namah cet laeh. Te phoeiah nang taengah ka thui bangla, tlang pakhat ah hmueihhlutnah la anih te pahoi nawn,” a ti nah.
Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land. og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"
3 Te dongah Abrahamte mincang ah thoo tih laak tea khih. Amah taengkah cadong panit neh a capa Isaak tea khuen tih hmueihhlutnah thing te a aeh. Te phoeiah thoo tih Pathen loh anih taengaha thuinuet nah hmuen la cet.
Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
4 A hnin thum dongah Abraham loh a mika huel hatah khohla kah hmuen tea hmuh.
Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.
5 Te dongah Abraham loh cadong rhoi taengah, “Hiah laak neh namah poekah ana om uh dae. Kai neh camoe he kela ka cet rhoi vetih tho ka thueng rhoi phoeiah nangmih taengla ka bal rhoi ni,” a ti nah.
Så sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."
6 Te vaengah Abraham loh hmueihhlutnah thing tea loh tih a capa Isaaka koh sak. Te phoeiah a kut dongah hmai neh tumcacaa khuen tih amamih rhoite hmaih cet rhoi.
Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde, det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.
7 Te vaengah Isaak loh a napa Abraham tea voek tih, “A pa,” a ti nah. Te vaengah, “Ka ca kai ka om he,” a tinah hatah, hmai neh thing om dae hmueihhlutnah ham tu ta he,” a ti nah.
Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"
8 Tedae Abraham loh, “Ka ca hmueihhlutnah ham tu te Pathen amah loha hmuh bitni,” a tinah tih amamih rhoi tah hmaih cet rhoi.
Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.
9 Te phoeiah Pathen loh anih taengaha uen nah hmuen tea pha rhoi. Te dongah Abraham loh hmueihtuk pahoia suem tih thinga hong thil phoeiah a capa Isaak tea pin tih hmueihtuk sokah thing so aha tloeng.
Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.
10 Te phoeiah a capa te ngawn ham Abraham loh a kuta yueng tih tumcacaa yueh.
Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.
11 Tedae vaan lamkah BOEIPA puencawn loh anih tea khue tih, “Abraham, Abraham,” a tinah vaengah “Kai ni he,” a ti nah.
Da råbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
12 Te vaengah, “Kai taeng lamkah na capa na oingaih cangloeng tena hloh pawt dongah na Pathenna rhih tila ka ming coeng. Te dongah camoe soahna kut hlah boel lamtah anih taengah ba khaw saii boeh,” a ti nah.
Da sagde Engelen: "Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"
13 Te dongah Abraham loh a mika huel hataha hnukkah kocak khuiah tutal a ki aka mante lawta hmuh. Te dongah Abraham khaw cet tih tutal tea loh phoeiah a capa yuengah hmueihhlutnah laa nawn.
Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.
14 Te dongah Abrahamloh a hmuen ming te, “BOEIPA phoe,” tilaa sui. “Tihninah BOEIPA loh tlang aha phoe sak bitni,” a ti rhoe pai.
Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.
15 Te phoeiah BOEIPA kah puencawn loh Abraham te vaan lamkaha pabaelaa khue tih,
Men HERRENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:
16 “Hekah hnona saii vaengah na capa, na oingaih cangloeng tena hloh pawt dongah,
"Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,
17 nang yoethen khuikah yoethen rhep kan paek tih na tiingan te vaan kah aisi neh tuitunli palang laivin bangla ka pungtai rhoe ka pungtai sak ni. Te vaengah na tiingan loh a thunkha vongka tea pang ni.
så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;
18 Te phoeiah kai ol tena ngai dongah nang kah tiingan rhang neh diklai namtom boeihloh a yoethen uh ni tila BOEIPA olphong neh kamah loh ka toemngam coeng,” a ti nah.
og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"
19 Tedae cadong rhoi taengla Abrahama bal phoeikah aka thoo uh te Beersheba la tuna pawk uh dongah Abraham loh Beersheba ahkhoa sak.
Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.
20 Tahae kah olkaa om phoeiah Abraham taengah,” Na manuca Nakhaw ham Milkah loh ca tongpa,
Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:
21 A caming la Uz tih a mana Buz neh Aram napa Kemuel khaw,
Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,
22 Kesed khaw, Hazo khaw, Pildash khaw, Jidlap neh Bethuel te khaw a sak van ne,” a ti nah uh tih a thui pah.
Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
23 Te dongah Milkah loh Abraham kah a manuca Nakhaw ham tongpa parheta sak pah. Rebekah he Bethuelloh a sak.
Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,
24 Te phoeiah a yula, a ming ah Reumah loh Tebah, Gaham, Tahash neh Maakah a sak pah bal.
og desuden har hans Medhustru Re'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."

< Suencuek 22 >