Suencuek 17
1 Abram kum sawmko neh kum ko a lo ca vaengah Abram taengla BOEIPA phoe tih, “Kai tah Tlungthang Pathen ni. Kai mikhmuh ah pongpa lamtah cuemthuek la om lah.
Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig,
2 Ka paipi he kamah laklo neh nang laklo ah ka khueh vetih nang te muep muep kam ping sak ni,” a ti nah.
så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!"
3 Te dongah Abram loh a hmai laa bakop hatah Pathen loh,
Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
4 “Kai khaw he, nang taengah ka paipiaom vanbangla namtom hlangping kah a napa lana om ni.
"Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;
5 Nang he namtom hlangping kah a napa la kan khueh coeng dongah na ming khaw Abram la n'khue voel mahpawh. Tedae nang mingte Abraham la om pawn ni.
derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.
6 Nang te muep muep kan pungtai sak vetih namtomrhoek la kan khueh ni. Te vaengah nang taeng lamkah manghai rhoek ha thoeng ni.
Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.
7 Te vaengah ka paipi he kamah laklo neh nang lakloah khaw, nang phoeikah na tiingan, amih kah cadilcahma lakloah kumhal paipi la ka thoh ni. Nang ham neh nang phoeikah na tiingan ham Pathen la ka om ni.
Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
8 Te vaengah na lampahnah khohmuen Kanaan kho pum te kumhal khohut la nang neh nang phoeikah na tiingan taengah kam paek vetih amih taengah Pathen la ka om ni “a ti nah.
og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"
9 Te phoeiah Pathen loh Abraham taengah, “Te dongah ka paipi he nang namah ham khaw, nang phoeikah na tiingan ham khaw, amih kah cadilcahma ham khaw ngaithuen.
Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;
10 Ka paipi he kamah laklo neh nang laklo ah khaw, nang phoeikah na tiingan lakloah ngaithuen vetih nangmih khuikah tongpa boeih te yahhmui rhet pah.
og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.
11 Te dongah yahhmui na rhet vaengkah na yahhmui saa te kai laklo neh nang laklo kah paipi miknoek la om ni.
I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;
12 Te phoeiah nangmih khuikah neh na cadilcahma, im kah cahlah, neh namah tiingan lamkah pawttih tangka neh na lai kholong ca boeih khuikah tongpa boeih loh hnin rhet a lo ca vaengah yahhmui rhet saeh.
otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;
13 Na im kah cahlah long khaw, na tangka neh na lai long khaw, yahhmui a rhet rhoela a rhet daengah ni ka paipi loh na pumsa dongah kumhal paipi laa om eh.
omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!
14 Tedae amah kah yahhmui saa aka rhet mueh tongpa pumdul te tah ka paipia kak sak dongah a pilnamkhui lamkah tekah hinglu te khoe saeh,” a ti nah.
Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"
15 Te phoeiah Pathen loh Abraham taengah, “Na yuu Sarai amah ming neh na khue mahpawh. Anih ming Sarah te Sarai yuengla om coeng.
Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;
16 Anih khaw yoethen ka paek vetih anih rhang neh nang ham capa khaw kan paek ni. Anih yoethen ka paek vetih namtom la coeng ni. Pilnam rhoek kah manghai rhoek khaw anih khui lamkah ha thoeng uh ni,” a ti nah.
jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"
17 Te vaengah Abraham tah a maelhmai neh bakop tih a nueih doela a lungbuei khuiah, “Kum yakhat pa loh a sak vetih kum sawmko nu Sarah loh ca a cun koinih?” a ti.
Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?"
18 Te dongah Abraham loh Pathen taengah, “Na hmai ah Ishmael mah hing mai koinih,” a ti nah.
Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!"
19 Tedae Pathen loh, “Thuem ngawn dae na yuu Sarah loh nang ham capa han cun vetih a ming te Isaakna sui ni. Ka paipi khaw anih neh anih phoeikah a tiingan ham dungyan paipi la ka thoh ni.
Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!
20 Tedae Ishmael ham khaw ka yaak ngawn ne. Anih khaw yoethen ka paek vetih ka pungtai sak ni. Muep muep ka ping sak phoeiah khoboei hlai nit a sak vetih pilnu la ka khueh ni.
Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
21 Tedae ka paipi he Isaak taengah ni ka thoh eh. Anihte hmai kum kah tahae khoning vaengah Sarah loh nang hamlaa cun ni,” a ti nah.
Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid."
22 Anih taengah thui ham te a khah van neh Pathen khaw Abraham taeng lamkah nong.
Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.
23 Te dongah Abraham loh a capa Ishmael khaw, a im kah cahlah boeih khaw, Abraham imkhui tongparhoek khuikah a tangka neh a lai tongpa boeih te a khuen tih Pathenloh a thui bangla amah khohnin van ah amih kah yahhmui saa tea rhet pah.
Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.
24 Te dongah Abraham loh a yahhmui saaa rhet vaengah kum sawmko neh kum ko lo ca coeng.
Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret på sin Forhud;
25 A capa Ishmael khaw kum hlai thum a lo ca vaengah a yahhmui saa tea rhet pah.
og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud.
26 Tekah khohnin van ah Abraham neh a capa Ishmael te yahhmui rhet pah la om.
Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;
27 Te phoeiah a im kah hlang boeih, im kah cahlah neh kholong ca tangka neh a lai te khaw amah neh yahhmui a rhet uh.
og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.
