Suencuek 12
1 BOEIPA loh Abram taengah, “Nang te na khohmuen taeng lamloh, na pacaboeina taeng lamloh, na pa im lamloh cet laeh. Te khohmuen te nang kan tueng bitni.
HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
2 Tedae nangte pilnu la kan saii vetih nang yoethen kan paek ni. Na ming ka rhoeng sak vetih yoethennah om ni.
så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!
3 Te phoeiah nang yoe aka then sak rhoek te a yoe ka then sak vetih nang aka kosinahte khaw thae ka phoei ni. Nang kong ah diklai huiko boeiha yoethen uh ni,” a ti nah.
Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"
4 Te dongah BOEIPA loh anih taengaha thui bangla Abrama caeh hatah Lot khaw anih taengah cet van. Tedae Abram Haran lamkah a caeh vaengah kum sawmrhih neh kum nga lo ca coeng.
Og Abram gik, som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;
5 Abram loha yuu Sarai te khaw, a maya capa Lot te khaw, khuehtawna dang uh boeih te khaw, Haran aha dang hinglu te khawa khuen. Te phoeiah Kanaan khohmuen la caeh ham hlah uh tih Kanaan khohmuen tea paan uh.
og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.
6 Te dongah Abram te khohmuen kah Shekhem hmuen Moreh thingnu due a pha. Tedae te vaengah Kanaan te khohmuen ah ana om uh coeng.
Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.
7 Tedae Abram taengah BOEIPAa phoe pah tih, “Hekah khohmuen he na tiingan taengah ka paek ni,” a ti nah. Te dongah amah taengah aka phoe BOEIPA ham hmueihtuk pahoia suem pah.
Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.
8 Te phoeiah te lamkah khothoeng tlang Bethel la puen uh tih tuitunli benkah Bethel neh Ai khothoeng laklo ah amah kah dapa tuk. Te phoeiah BOEIPA ham hmueihtuka suemtih BOEIPA ming tea phoei.
Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENs Navn.
9 Te phoeiah Abram te aka puen uh ham cet tih Negev la puen uh.
Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.
10 Tedae khohmuen ah khokhaa om dongah Abramte Egypt la cet. Te la a bakuep akhaw khohmuen ah khokha tea nah dongah ni.
Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.
11 Tedae Egypt la kun ham a yoei vaengah a yuu Sarai taengah, “Na mueimae sakthen nu tila ka ming coeng ne.
Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
12 Te dongah Egypt rhoek loh nang te m'hmuh uh vaengah, 'Anih yuu ni he,’ a ti uh ni. Te vaengah kai n'ngawn uh vetih nang te n'hing sak uh ni he.
når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;
13 Namahte kai ngannu la thui mai. Te daengah ni nang kong neh kai ham khaw thuem vetih nang kong ah ka hinglu khawa hing eh?,” a ti nah.
sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"
14 Abram Egypt la kun tih Egyptloh a hmuh uh vaengah a yuu te a sakthen tangkik.
Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;
15 Pharaoh kah mangpa rhoek loh anih tea hmuh uh vaengah Pharaoh ham anih tea thangthen uh. Te dongah huta te Pharaoh imlaa khuen uh.
og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.
16 Anih rhang neh Abram ham khaw then tih tu khaw saelhung khaw, laak khaw, salpa khaw, salnu khaw, laak tal khaw, kalauk khaw Abram taengla boeih kun.
Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.
17 Tedae Abram yuu Sarai kah dumlai kongah Pharaoh neh anih imkhui te BOEIPAloh a nah la lucik neha vuek.
Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.
18 Te dongah Pharaoh loh Abram te a khue tih, “Hekah he ba ham lae kai taengahna saii. Balae tih anih he namah yuu tila kai taengahna puen pawh?
Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
19 Balae tih, anih he ka ngannuna ti. Te dongah ni anih he ka yuu la kamah taengah ka loh. Tedae na yuu he lo lamtah cet laeh,” a ti nah.
Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"
20 Te dongah anih ham Pharaohloh a hlangrhoek tea uen tih, Abram khaw, a yuu khaw, a taengkah aka om boeih te khaw a tueih uh.
Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;
