< Galati 4 >

1 Rhopangkung te cahmang la a om khui boeih atah sal khaw, boei khaw, aka om boeih te a tanglue tloe moenih ka ti coeng.
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2 Tedae pa kah a tuetang duela imtawt neh hnokhoem kut hmuiah a om sak.
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 Te dongah mamih khaw cahmang la n'om uh vaengah Diklai kah a niing hmuiah sal aka bi la n'om?
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 Tedae a tue a soepnah loh ha pawk vaengah Pathen loh a capa te han tueih. Huta lamloh om tih olkhueng hmuiah phoe.
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 Te daengah ni olkhueng hmuikah rhoek te a tlan eh. Te daengah ni a. cacah la m'phaeng eh.
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6 Te dongah ca rhoek la na om uh coeng. Abba apa tila aka pang a capa kah Mueihla te Pathen loh mamih thinko ah han tueih.
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7 Te dongah sal voel pawt tih ca la na om uh coeng. Ca tah Pathen rhangneh rhopangkung la om van.
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
8 Tedae Pathen ana ming pawt vaengah a coengnah loh pathen la aka om pawt rhoek kah sal na bi uh.
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9 Tedae Pathen te mingpha coeng ta. Te dongah Pathen loh lat m'ming ta. Metlae tattloel neh a niing aka khodaeng taengla koep na mael uh. Te rhoek taengah salbi ham koekhoek koep na ngaih uh.
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10 Khohnin khaw, hla khaw, khoning khaw, kum khaw na yaeh uh coeng.
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11 Nangmih ham ka thakthae he a hoeihae pawt khaming tila nangmih taengah ka birhih.
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12 Kai bangla om uh lah. Kai khaw nangmih vanbang ni tila manuca rhoek nangmih te kan hloep. Kai nan veet uh moenih.
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13 Tedae a cuekca kah nangmih taengah ka phong te pumsa kah vawtthoek dongah tila na ming uh.
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14 Ka pumsa ah nangmih ham noemcainah om cakhaw nan hnaelcoe uh pawt tih nan tuei uh moenih. Tedae Pathen kah puencawn bangla, Jesuh Khrih bangla kai nan doe uh.
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 Te koinih nangmih kah yoethennah tah menim? A phoeng mai koinih na mik te na koeih uh tih kai nan paek uh mako tila nangmih taengah ka laipai.
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16 Nangmih ham oltak ka thui dongah nangmih kah rhal la ka coeng a?
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17 Nangmih taengah a thatlai uh te thuem pawh. Tedae nangmih te khoe a ngaih uh daengah amih te na thatlai thil uh mako.
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18 Tedae a then la thatlai ham tah then yoeyah ngawn. Te dongah nangmih taengkah ka om rhuet bueng moenih.
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19 Ka ca rhoek nangmih ah Khrih a kap duela u ham nim ka bung a tloh bal.
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20 Te dongah nangmih taengah om laeh ka ngaih coeng. Ka ol te thovael ham khaw nangmih soah ka ingang coeng.
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
21 Kai taengah thui uh lah. Olkhueng hmuiah om ham aka ngaih rhoek, olkhueng te na ya uh mahnim?
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 Abraham loh capa panit a khueh te a daek coeng ta. Pakhat te salnu kah tih pakhat te aka loeih nu kah ta.
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23 Tedae salnu kah te tah pumsa la a cun. Aka loeih nu kah te tah olkhueh lamloh a cun.
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24 Amih rhoi loh a tueng sak te om. Amih rhoi tah paipi panit la om. Pakhat tah Sinai tlang lamkah tih sal la a cun. Anih tah Hagar ni.
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25 Hagar tah Arabia kah Sinai tlang coeng ni. Tahae kah Jerusalem banghui la, a ca rhoek taengah sal a bi.
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26 Tedae soben Jerusalem tah aka loeih ni. Anih tah mamih kah manu ni.
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27 A daek coeng te ta, Cakol la cacun mueh aw uum khungdaeng lamtah bung aka tlo pawt aw tamhoe lah. Va aka khueh lakah khosoek kah camoe tah taoe ping ta.
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28 Manuca rhoek nangmih ngawn tah Isaak bangla olkhueh kah ca rhoek la na om uh.
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29 Tedae pumsa la a cun loh mueihla la cun te a hnaemtak vanbangla tahae ah khaw om van tangloeng.
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30 Tedae cacim loh, “Salnu neh a capa te haek laeh. Salnu kah a capa te aka loeih nu kah capa taengah phaeng loengloeng boel saeh,” a ti te ta.
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
31 Te dongah manuca rhoek salnu kah voel pawt tih aka loeih kah ca rhoek la n'om uh.
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

< Galati 4 >