< Ezekiel 14 >

1 Israel patong rhoek khui lamkah hlang rhoek te kai taengla ha pawk uh tih ka mikhmuh ah ngol uh.
Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig.
2 Te vaengah BOEIPA ol te kai taengah ha pawk tih,
Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes;
3 “Hlang capa aw, he kah hlang rhoek he a lungbuei ah a mueirhol a khueh uh. Amamih mikhmuh ah a thaesainah hmuitoel a khueh uh. A toem ham khaw amih te ka toem aya?
Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Aarsag til Skyld, for deres Ansigt — skulde jeg lade mig raadspørge af dem?
4 Te dongah amih te voek lamtah amamih te thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Hlang khaw Israel im kah hlang tah a lungbuei ah a mueirhol a khueh tih a mikhmuh ah amah kathaesainah hmuitoel a khueh phoeiah tonghma taengla pawk. A mueirhol khuehtawn neh aka pawk te BOEIPA kamah loh ka doo ni.
Tal derfor med dem og sig: Saa siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Aarsag til Skyld, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder
5 Te dongah Israel imkhui te amamih kah lungbuei bangla tuuk ham om. Amih boeih te amamih kah mueirhol dongah ni kai taeng lamloh a kholong uh.
for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.
6 Te dongah Ka Boeipa Yahovah loh a thui he Israel imkhui taengah thui pah. Yut uh lamtah na mueirhol taeng lamloh mael uh. Nangmih kah tueilaehkoi cungkuem taeng lamloh na maelhmai te mangthuung laeh.
Sig derfor til Israels Hus: Saa siger den Herre HERREN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
7 Te dongah hlang he Israel imkhui kah hlang khaw, Israel khuikah aka bakuep yinlai khaw kai te n'hai. Te dongah a lungbuei ah a mueirhol a khueh tih a mikhmuh ah amah kathaesainah hmuitoel a khueh. Tedae anih lamloh kai he toem ham tonghma taengla pawk kai BOEIPA kamah loh anih te ka doo ni.
Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Aarsag til Skyld, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten, for at denne skal raadspørge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;
8 Tekah hlang te ka maelhmai ka khueh thil vetih anih te miknoek neh thuidoeknah la ka khueh ni. Ka pilnam lakli lamloh anih ka saii vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni.
jeg retter mit Aasyn mod den Mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
9 Tedae tonghma te a hloih tih ol thui cakhaw te tonghma te BOEIPA kamah loh ka hloih coeng. Te dongah anih te ka kut ka thueng thil vetih ka pilnam Israel khui lamloh anih te ka mitmoeng sak ni.
Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, saa er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Haand imod ham og udrydder ham af mit Folk Israel.
10 Amamih kathaesainah te a phueih uh vetithaesainah a toem uh vanbangla tonghma kathaesainah khaw ana om saeh.
De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige,
11 Te daengah ni Israel imkhui te kai hnuk lamloh khohmang voel pawt vetih a boekoek cungkuem neh koep a poeih uh pawt eh. Kamah taengah pilnam la om uh vetih kai khaw amih taengah Pathen la ka om ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.
12 BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
13 “Hlang capa aw khohmuen loh kai taengah boekoeknah la boekoek ham a tholh atah ka kut a taengah ka thueng vetih a thahuelnah buh te ka pat sak ni. A soah khokha ka tueih pah vetih a hlang neh rhamsa te ka saii ni.
Menneskesøn! Naar et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Haand imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,
14 A khui ah hlang pathum, Noah, Daniel neh Job om koinih amih kah duengnah loh te rhoek kah a hinglu a huul pah khaming. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
og disse tre Mænd var i dets Midte: Noa, Daniel og Job, saa skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre HERREN.
15 Khohmuen longah boethae mulhing ka paan sak vetih cakol la om ni. Te vaengah khopong la poeh vetih mulhing mikhmuh ah aka pongpa om mahpawh.
Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, saa det bliver øde og ingen tør gaa derigennem for de vilde Dyr,
16 Kai tah hingnah ni tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. A khui kah hlang pathum long he a capa khaw huul thai pawt vetih a canu khaw huul thai mahpawh. Amih te amamih bueng ngawn a huul uh khaming dae a, khohmuen tah khopong la om ni.
og disse tre Mænd var i dets Midte — saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet maatte blive øde.
17 Khohmuen te cunghang ka muk thil coeng. Khohmuen te cunghang loh a paan ham ka thui dongah a hlang neh rhamsa te ka saii ni.
Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: »Sværdet skal fare igennem Landet!« og udrydder Folk og Fæ deraf,
18 Kai tah hingnah tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. A khui kah hlang pathum long he a capa khaw a canu a huul thai pawt atah amih loh amamih bueng khaw huul uh thae khaming.
og disse tre Mænd var i dets Midte — saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes.
19 Te cakhaw khohmuen te duektahaw ka tueih thil vetih ka kosi a soah ka hawk ni. A hlang neh rhamsa saii ham thii long ni.
Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,
20 Kai tah hingnah ni tite Boeipa Yahovah kah olphong ni. A khui kah Noah, Daneil neh Job long pataeng a canu a capa te a huul thai moenih. Amamih kah duengnah nen ni a hinglu a huul.
og Noa, Daniel og Job var i dets Midte — saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed.
21 Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Ka taengkah tholhphu pali ngawn tah boethae cunghang neh khokha khaw, boethae mulhing neh duektahaw la a hlang neh rhamsa rhaih ham Jerusalem ah ka tueih.
Men saa siger den Herre HERREN: Og dog, naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,
22 Tedae rhalyong la a khuen capa canu te a khuiah sueng ni. Amih khaw nangmih taengla ha thoeng coeng te. Amih khosing neh a khoboe rhamlang na hmuh uh coeng. Te dongah Jerusalem soah ka thoeng sak yoethae neh a soah a cungkuem la ka thoeng sak te na ko damti uh bitni.
se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.
23 Amih kah khosing neh a khoboe rhamlang na hmuh vaengah damti uh bitni. Te vaengah a khuiah a cungkuem ka saii te lunglilungla la ka saii uh pawt khaw na ming uh ni. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
De skal være eder en Trøst, naar I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.

< Ezekiel 14 >