< Ezekiel 14 >

1 Israel patong rhoek khui lamkah hlang rhoek te kai taengla ha pawk uh tih ka mikhmuh ah ngol uh.
Og der kom Mænd af Israels Ældste til mig og sade for mit Ansigt.
2 Te vaengah BOEIPA ol te kai taengah ha pawk tih,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
3 “Hlang capa aw, he kah hlang rhoek he a lungbuei ah a mueirhol a khueh uh. Amamih mikhmuh ah a thaesainah hmuitoel a khueh uh. A toem ham khaw amih te ka toem aya?
Du Menneskesøn! disse Mænd have givet deres Afguder Plads i deres Hjerte, og hvad der var dem Anstød til at synde, have de stillet for deres Ansigt; skulde jeg vel lade mig adspørge for dem?
4 Te dongah amih te voek lamtah amamih te thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Hlang khaw Israel im kah hlang tah a lungbuei ah a mueirhol a khueh tih a mikhmuh ah amah kathaesainah hmuitoel a khueh phoeiah tonghma taengla pawk. A mueirhol khuehtawn neh aka pawk te BOEIPA kamah loh ka doo ni.
Derfor tal med dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Enhver Mand af Israels Hus, som giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten: For ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at svare desangaaende, nemlig angaaende hans Afguders Mangfoldighed,
5 Te dongah Israel imkhui te amamih kah lungbuei bangla tuuk ham om. Amih boeih te amamih kah mueirhol dongah ni kai taeng lamloh a kholong uh.
for at jeg kan gribe Israels Hus ved deres Hjerte, fordi de vege fra mig alle sammen ved deres Afguder.
6 Te dongah Ka Boeipa Yahovah loh a thui he Israel imkhui taengah thui pah. Yut uh lamtah na mueirhol taeng lamloh mael uh. Nangmih kah tueilaehkoi cungkuem taeng lamloh na maelhmai te mangthuung laeh.
Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Omvender eder, og vender eder bort fra eders Afguder, ja, vender eders Ansigter bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
7 Te dongah hlang he Israel imkhui kah hlang khaw, Israel khuikah aka bakuep yinlai khaw kai te n'hai. Te dongah a lungbuei ah a mueirhol a khueh tih a mikhmuh ah amah kathaesainah hmuitoel a khueh. Tedae anih lamloh kai he toem ham tonghma taengla pawk kai BOEIPA kamah loh anih te ka doo ni.
Thi naar en Mand af Israels Hus eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, skiller sig fra mig og giver sine Afguder Plads i sit Hjerte og stiller, hvad der var ham Anstød til at synde, for sit Ansigt og saa kommer til Profeten for at adspørge mig for sig: Ham vil jeg, Herren, lade mig bringe til at give et Svar fra mig selv.
8 Tekah hlang te ka maelhmai ka khueh thil vetih anih te miknoek neh thuidoeknah la ka khueh ni. Ka pilnam lakli lamloh anih ka saii vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni.
Og jeg vil rette mit Ansigt imod denne Mand og ødelægge ham, at han bliver til et Tegn og til et Ordsprog, og jeg vil udrydde ham af mit Folks Midte; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
9 Tedae tonghma te a hloih tih ol thui cakhaw te tonghma te BOEIPA kamah loh ka hloih coeng. Te dongah anih te ka kut ka thueng thil vetih ka pilnam Israel khui lamloh anih te ka mitmoeng sak ni.
Men naar Profeten lader sig overtale og taler noget, da har jeg, Herren, ladet denne Profet overtales; og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham ud af mit Folk Israels Midte.
10 Amamih kathaesainah te a phueih uh vetithaesainah a toem uh vanbangla tonghma kathaesainah khaw ana om saeh.
Og de skulle bære deres Misgerning; som hans Misgerning er, der adspørger, saa skal Profetens Misgerning være,
11 Te daengah ni Israel imkhui te kai hnuk lamloh khohmang voel pawt vetih a boekoek cungkuem neh koep a poeih uh pawt eh. Kamah taengah pilnam la om uh vetih kai khaw amih taengah Pathen la ka om ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
for at de af Israels Hus ikke mere skulle fare vild fra mig ej heller besmitte sig mere med nogen af deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud, siger den Herre, Herre.
12 BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
13 “Hlang capa aw khohmuen loh kai taengah boekoeknah la boekoek ham a tholh atah ka kut a taengah ka thueng vetih a thahuelnah buh te ka pat sak ni. A soah khokha ka tueih pah vetih a hlang neh rhamsa te ka saii ni.
Du Menneskesøn! naar et Land synder imod mig, saa at det bliver troløst imod mig, og jeg udrækker min Haand over det og formindsker Brøds Forraad for det, og jeg sender Hunger i det og udrydder Menneske og Fæ deraf,
14 A khui ah hlang pathum, Noah, Daniel neh Job om koinih amih kah duengnah loh te rhoek kah a hinglu a huul pah khaming. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
men der var disse tre Mænd, Noa, Daniel Og Job derudi: Da skulde disse alene redde deres Sjæl ved deres Retfærdighed, siger den Herre, Herre.
15 Khohmuen longah boethae mulhing ka paan sak vetih cakol la om ni. Te vaengah khopong la poeh vetih mulhing mikhmuh ah aka pongpa om mahpawh.
Naatr jeg lader vilde Dyr gaa igennem Landet, og de berøve Folk deres Børn, og det blev øde, saa at ingen gaar der igennem for Dyrenes Skyld,
16 Kai tah hingnah ni tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. A khui kah hlang pathum long he a capa khaw huul thai pawt vetih a canu khaw huul thai mahpawh. Amih te amamih bueng ngawn a huul uh khaming dae a, khohmuen tah khopong la om ni.
men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet vorde øde.
17 Khohmuen te cunghang ka muk thil coeng. Khohmuen te cunghang loh a paan ham ka thui dongah a hlang neh rhamsa te ka saii ni.
Eller naar jeg lader Sværdet komme over det samme Land, og jeg siger: Sværd! du skal fare igennem Landet, og jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,
18 Kai tah hingnah tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. A khui kah hlang pathum long he a capa khaw a canu a huul thai pawt atah amih loh amamih bueng khaw huul uh thae khaming.
men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde ikke redde Sønner eller Døtre; men de alene skulde reddes.
19 Te cakhaw khohmuen te duektahaw ka tueih thil vetih ka kosi a soah ka hawk ni. A hlang neh rhamsa saii ham thii long ni.
Eller naar jeg sender Pest i det samme Land og udøser min Harme over det med Blod, saa at jeg udrydder Menneske og Fæ deraf,
20 Kai tah hingnah ni tite Boeipa Yahovah kah olphong ni. A khui kah Noah, Daneil neh Job long pataeng a canu a capa te a huul thai moenih. Amamih kah duengnah nen ni a hinglu a huul.
men Noa, Daniel og Job vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: De skulde hverken redde Søn eller Datter; men de skulde redde deres egen Sjæl ved deres Retfærdighed.
21 Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Ka taengkah tholhphu pali ngawn tah boethae cunghang neh khokha khaw, boethae mulhing neh duektahaw la a hlang neh rhamsa rhaih ham Jerusalem ah ka tueih.
Thi saa siger den Herre, Herre: Meget mere, naar jeg sender mine fire grumme Straffedomme over Jerusalem, nemlig: Sværd og Hunger og vilde Dyr og Pest for at udrydde Menneske og Fæ deraf,
22 Tedae rhalyong la a khuen capa canu te a khuiah sueng ni. Amih khaw nangmih taengla ha thoeng coeng te. Amih khosing neh a khoboe rhamlang na hmuh uh coeng. Te dongah Jerusalem soah ka thoeng sak yoethae neh a soah a cungkuem la ka thoeng sak te na ko damti uh bitni.
og se, der bliver nogle undkomne tilovers, som bortføres, Sønner og Døtre: Se, de skulle gaa ud til eder, og I skulle se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle trøste eder over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, ja, alt det, som jeg lod komme over den.
23 Amih kah khosing neh a khoboe rhamlang na hmuh vaengah damti uh bitni. Te vaengah a khuiah a cungkuem ka saii te lunglilungla la ka saii uh pawt khaw na ming uh ni. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
Og de skulle trøste eder, naar I se deres Vej og deres Gerninger; og I skulle erkende, at jeg intet har gjort uden Grund af alt det, som jeg gjorde derudi, siger den Herre, Herre.

< Ezekiel 14 >