Sunglatnah 9
1 BOEIPA loh Moses te, “Pharaoh taengah cet lamtah anih te thui pah. Hebrew kah Pathen Yahweh loh he ni a thui. Ka pilnam te hlah lamtah kai ham thothueng uh saeh.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
2 Tedae hlah ham na aal tih amih te na yuengyet pueng atah,
Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,
3 BOEIPA kutte lohma kah na boiva soah, marhang soah, laak soah, kalauk soah, saelhung soah tla vetih boiva dongah duektahaw la muep tlung ne.
se, da skal HERRENS Haand komme over dit Kvæg paa Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Smaakvæget med en saare forfærdelig Pest.
4 Tedae BOEIPA loh Israel kah boiva laklo neh Egypt kah boiva laklo ah a hoep vetih Israel carhoek kah boeih tah ol nen pataeng duek pah mahpawh.
Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæg og Ægypternes Kvæg, saa der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne.«
5 BOEIPA loh thangvuenah thui hamla khoninga khueh coeng. He kah hno he BOEIPA loh khohmuen aha saii ni,” a ti nah.
Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: »I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet.«
6 Tekah BOEIPA loh ol tea vuen aha thoeng sak. Te dongah Egypt kah boiva tah boeih duek. Tedae Israel ca rhoek kah boiva tah pakhat khaw duek pawh.
Den følgende Dag lod HERREN det saa ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.
7 Te vaengah Pharaoh loh hlang a tueih akhaw Israel kah boiva tah pakhat pataenga duek moenih ne. Tedae Pharaoh lungbuei te a thangpom pueng tih pilnam te hlah pawh.
Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.
8 Te phoeiah BOEIPA loh Moses neh Aaron te, “Hmailing khangvaite namamih rhoi ham na kutnarhuma bae lo rhoi lamtah Moses loh Pharaoh mikhmuh ah vaan la haeh saeh.
Derpaa sagde HERREN til Moses og Aron: »Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Paasyn!
9 Te vaengah Egypt kho tom ah laipi la poeh vetih, Egypt khohmuen boeih kah hlang so neh rhamsa dongah buhlut la oma hnai neh phuem ni,” a ti nah.
Saa skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!«
10 Te dongah hmailing khangvai tea loh rhoi tih Pharaoh mikhmuh ah pai rhoi. Te te Moses loh vaan laa haeh tih buhlut la poehtih hlang pum dong neh rhamsa dongaha hnaia coe pah.
Da tog de Sod fra Smelteovnen og traadte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg.
11 Te vaengah hmayuep rhoek tah buhlut dongah Moses mikhmuh la pai ham noeng uh pawh. Buhlut te hmayueprhoek so neh Egypt pum soaha om pah.
Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses paa Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne saavel som alle de andre Ægyptere.
12 Tedae BOEIPA loh Pharaoh kah lungbuei tea moem pah dongah BOEIPA loh Moses taengaha thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.
Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt til Moses.
13 Te phoeiah BOEIPA loh Moses taengah, “Mincang ah thoo lamtah Pharaoh mikhmuh ah pai pah. Te vaengah anih te thui pah. Hebrew kah Pathen Yahweh loh he ni a thui. Ka pilnam he hlah lamtah kai ham thothueng saeh.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
14 Tahae voei khat la kai kah lucik cungkuem te na lungbuei neh na salrhoek taengah, na pilnam taengah kan tueih. Te nen ni diklai pum ah kamah bangaom pawt tena ming eh.
Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg paa hele Jorden.
15 Ka kut he ka hlah tih namah neh na pilnam te duektahaw neh kang ngawn coeng dongah diklai lamlohna pat pawn ni.
Thi ellers havde jeg nu udrakt min Haand for at ramme dig og dit Folk med Pest, saa du blev udryddet fra Jordens Overflade;
16 He kong dongah ka thadueng na phoe ham ni nang kam pai sak. Te dongah ka ming he diklai pum ah thui ham om.
dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt paa hele Jorden.
17 Amih hlah pawt hamte ka pilnam taengah na picai uh pueng.
Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.
18 Thangvuena tue vai khat tah rhael muep kan tlan sak khungdaeng pueng ni he. Te bangte a suen khohnin lamloh tahae hil khaw Egypt aha om moenih.
Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.
19 Te dongah tueih lamtah na boiva neh na taengkah boeih te khaw, khohmuen kah hlang boeih neh lohma kaha hmuh rhamsa khaw bakuep sak laeh. Im laa coi pawt te rhaelloh a tlak thil vetih duek ni,” a ti nah.
Derfor maa du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har paa Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig paa Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.«
20 Pharaoh salrhoek khuikah BOEIPA ol aka rhih long tah a salrhoek neh a boiva khaw im laa rhaelrham puei.
De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENS Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;
21 Tedae BOEIPA ol te a lungbuei ah aka khueh pawt long tah a sal neh a boiva te lohma aha hnoo.
men de, der ikke lagde sig HERRENS Ord paa Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude paa Marken.
22 BOEIPA loh Moses taengah, “Na kut te vaan la thueng lamtah Egypt khohmuen boeih ah hlang so neh rhamsa soah khaw, Egypt diklai kah khohmuen baelhing boeih soah rhael tla bitni,” a ti nah.
Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der falde Hagl i hele Ægypten paa Mennesker og Dyr og paa alle Markens Urter i Ægypten!«
23 Moses loh a conghol te vaan laa thueng tangloeng vaengah BOEIPAloh a ol neh rhael neh a tueih tih hmai khaw diklai la cet. Te vaengah BOEIPA loh Egypt khohmuen ah rhaela tlan sak.
Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;
24 Rhaela tlak vaengah rhael lakli ah hmai khaw muep hli khungdaeng. Namtom taengah aka om parhite Egypt khohmuen tom ah te banga om noek moenih.
og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, saa voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;
25 Egypt kho tom ah rhael loh lohma kah boeih, hlang lamloh rhamsa hil khawa ngawn. Khohmuen baelhing boeih te rhaelloh a ngawn tih khohmuen thingkung boeiha khong.
og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;
26 Israel ca rhoek kah Goshen khohmuen bueng ah ni rhaela tlak pawh.
kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
27 Te vaengah Pharaoh loh ol a tah tih Moses neh Aaron tea khue. Te phoeiah amih rhoi te, “Ka tholh bal coeng, BOEIPA he dueng ngawn dae kamah neh ka pilnam ni aka halang coeng.
Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
28 BOEIPA taengah thangthui rhoi laeh. Pathen kah ol neh rhaela tlak khaw yet coeng. Nangmih te kan tueih daengah nan pai thil ham tena khoep pawt eh?,” a ti nah.
gaa i Forbøn hos HERREN, at det nu maa være nok med Guds Torden og Haglvejret, saa vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!«
29 Te vaengah Moses loh anih te, “Khopuei he ka nong tak tih BOEIPA taengah ka kut ka phuel ni. Ol khaw paa tih rhael koepa bo pawt daengah ni diklai he BOEIPA ham ni tilana ming eh.
Moses svarede ham: »Saa snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; saa skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN.
30 Tedae namah neh na sal rhoek loh BOEIPA Pathen mikhmuh ahna rhih uh hlan tila ka ming.
Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN.«
31 Thut neh cangtun neh khaw cangtun vueilue neh thut muem khawa ngawn coeng.
Hørren og Byggen blev slaaet ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;
32 Tedae cang neh cangkuem tah a hnong pueng dongah ngawn pawh.
derimod blev Hveden og Spelten ikke slaaet ned, thi de modnes senere.
33 Moses loh Pharaoh taeng lamkah khopueia nong tak tih BOEIPA taengah a kuta phuel. Te daengah rhaek ol neh rhael khaw paa tih khotlan loh khohmuen ah bo pawh.
Da Moses var gaaet bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.
34 Khotlan neh rhael neh ol paa coeng tila Pharaohloh a hmuh van neh tholh tea khoep tih amah neh a sal rhoek loh a lungbueia thangpom.
Men da Farao saa, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.
35 Te dongah Pharaoh lungbuei tah ning tih BOEIPA loh Moses kut aha uen bangla Israel ca hlah pawh.
Faraos Hjerte blev forhærdet, saa at han ikke lod Israeliterne rejse, saaledes som HERREN havde sagt ved Moses.
