Sunglatnah 8

1 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Pharaoh taengah cet lamtah anih te, 'BOEIPA loh ka pilnam te hlah lamtah kai taengah thothueng saeh,’ a ti.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

2 Tedae hlah ham na aal atah na khorhi boeih ah bukak kan yok sak coeng ne.

Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer;

3 Bukakte sokkoah kah vetih ha luei ni. Te vaengah na im khui neh imhman kah na thingkong dongah, na baiphaih dongah, na sal im khui neh na pilnam soah, na tapkhuel khui neh na vaidambael khuila kun ni.

Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit Hus og dit Sovekammer og paa dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;

4 Namah so neh na pilnam soah khaw na sal boeih soah khaw bukak luei ni, 'ti nah,” a ti.

ja paa dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøerne kravle op.«

5 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Aaron te na kut thueng lamtah na conghol neh tuiva soah khaw, sokko soah khaw, tuibap soah khi laeh,'ti nah. Te vaengah bukak te Egypt khohmuen ah ha luei saeh,” a ti nah.

Da sagde HERREN til Moses: »Sig til Aron: Ræk din Haand med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og faa Frøerne til at kravle op over Ægypten!«

6 Te dongah Aaron loh a kut te Egypt tui soaha thueng. Te vaengah bukak ha luei tih Egypt khohmuen tea khuk.

Og Aron rakte sin Haand ud over Ægyptens Vande. Da kravlede Frøerne op og fyldte Ægypten.

7 Tedae hmayuep loh a tuisiduei neh pheka saii uh tih bukak te Egypt kho la luei van.

Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.

8 Te vaengah Pharaoh loh Moses neh Aaron tea khue tih, “BOEIPA taengah thangthui lamtah bukak he kai lamkah neh ka pilnam taeng lamlong khaw nong sak saeh. Te vaengah pilnam te ka tueih vetih BOEIPA taengah hmueih a nawn uh bitni,” a ti nah.

Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gaa i Forbøn hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, saa vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN.«

9 Te phoeiah Moses loh Pharaoh te, “Kai ham mah hoep dae. Nang ham neh na salrhoek ham, na pilnam ham khaw, bukakte namah neh na im lamloha hnawttih sokko ah dawka om ham me vaengah lae thangthui eh?” a ti nah.

Moses svarede Farao: »Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gaa i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at faa Frøerne bort fra dig og dine Huse, saa de kun bliver tilbage i Nilen?«

10 “Thangvuen ah,” a tinah dongah, “Na ol bangla kaimih kah Pathen Yahweh bangaom pawt khaw na ming van bitni.

Han svarede: »I Morgen!« Da sagde han: »Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;

11 Te vaengah bukakte nang lamkah neh na im lamlong khaw, na sal rhoek taeng lamkah neh na pilnam taeng lamloh nong vetih sokko ah ni dawka om eh?,” a ti nah.

Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage.«

12 Te phoeiah Moses neh Aaronte Pharaoh taeng lamloh nong tih Pharaoh sokaha khueh olka, bukak kawngte Moses loh BOEIPA taengaha pang pah.

Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses raabte til HERREN om at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Farao;

13 Moses kah ol bangla BOEIPAloh a saii dongah bukakte im ah khaw, vongup ah khaw, lohma ah khaw duek.

og HERREN gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i Husene, i Gaardene og paa Markerne,

14 Te tea hloma hlomlaa hmoek uh tih khohmuen tom ah rhim.

og man samlede dem sammen i Dynger, saa Landet kom til at stinke deraf.

15 A hmuh daengah Pharaohte hilhoemnaha om pah. Tedae a lungbueia thangpom tih BOEIPA kah a thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.

Men da Farao saa, at han havde faaet Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke paa dem, saaledes som HERREN havde sagt.

16 Te phoeiah BOEIPA loh Moses taengah, “Aaron te, 'Na conghol thueng lamtah diklai kah laipi te taam. Te vaengah Egypt khohmuen boeih ah pilhlip la om ni, 'ti nah,” a ti nah.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Sig til Aron: Ræk din Stav ud og slaa Støvet paa Jorden med den, saa skal det blive til Myg i hele Ægypten!«

17 A saii rhoi tangloeng tih Aaron loh a kut tea thueng. A conghol neh diklai dongkah laipi tea taam vaengah pilhlipte hlang pum dong neh rhamsa dongah om. Diklai laipi boeihte Egypt kho tom ah pilhlip la poeh.

Og de gjorde saaledes; Aron udrakte sin Haand med Staven og slog Støvet paa Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Støvet paa Jorden blev til Myg i hele Ægypten.

18 Tedae hmayuep rhoek long khaw pilhlip om sak ham a thaai neha saii uh van tangloeng. Tedae pilhlipte hlang dong neh rhamsa dongah khaw om thai pawh.

Koglerne søgte nu ogsaa ved Hjælp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr.

19 Te vaengahah hmayuep rhoek loh Pharaoh taengah, “Pathen kah kutdawn la he,” a ti uh. Tedae Pharaoh lungbuei tah ning tih BOEIPA kah a thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.

Da sagde Koglerne til Farao: »Det er Guds Finger!« Men Faraos Hjerte blev forhærdet, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt.

20 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Mincang ah thoo lamtah Pharaoh mikhmuh ah pai pah. Tui taenglaa pawk vaengah amah te, 'BOEIPA loh, 'Ka pilnam he hlah lamtah kai ham thothueng uh saeh,’ a ti coeng he.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao, naar han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Saa siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

21 Tedae ka pilnam te nan hlah pawt atah namah so neh na salrhoek soah khaw, na pilnam so neh na im ah khaw pil ka tueih coeng ne. Te dongah pil te Egypt imkhui neh amih kah a diklai dongah khaw bae ni.

Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor paa;

22 Tedae te khohnin ah Goshen khohmuen kah ka pilnam te ka hoep vetih a khuikah aka omte pil om pah mahpawh. Te daegah ni diklai hman ah kai he BOEIPA la nan ming eh.

men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, saa der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet;

23 Ka pilnam laklo neh na pilnam lakloah tlannah ka khueh vetih miknoek he thangvuen ah thoeng bitni,’ ti nah,” a ti.

og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!«

24 BOEIPA loh a saii tangkhuet tih Pharaoh im khui neh a sal im neh Egypt khohmuen boeih ah pil tlung ha pawk. Pil dongah mah khohmuen khaw poci.

Og HERREN gjorde saaledes: Vældige Bremsesværme trængte ind i Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landet hærgedes af Bremserne.

25 Te phoeiah Pharaoh loh Moses neh Aaron tea khue tih, “Cet uh lamtah khohmuen ah na Pathen te nawn uh laeh,” a ti nah.

Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gaa hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!«

26 Tedae Moses loh, “Egypt kah tueilaehkoi dongah he he saii hama thuem moenih. Kaimih kah Pathen BOEIPA ham ka nawnuhvaengah Egypt lamkah tueilaehkoi te ka nawn uh koinih amih mikhmuh ah kaimih n'dae uh mahpawt nim?

Men Moses sagde: »Det gaar ikke an at gøre saaledes, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og naar vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?

27 Kaimih n'uen bangla hnin thum long caeh kah khosoek ah kaimih kah Pathen BOEIPA te ka nawn uh eh,” a ti nah.

Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, saaledes som han har paalagt os!«

28 Te phoeiah Pharaoh loh, “Kai loh nangmih kan hlah bitni, khosoek ah na Pathen BOEIPA te nawn tangloeng. Tedae a hla, hla la cet uh boel lamtah kai ham khaw thangthui uh,” a ti nah.

Farao sagde: »Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i Ørkenen; kun maa I ikke rejse for langt bort; men gaa i Forbøn for mig!«

29 Te vaengah Moses loh, “Nang taeng lamloh ka nong vetih BOEIPA taengah ka thangthui bitni. Pil khaw Pharaoh neh a sal rhoek taeng lamloh, a pilnam taeng lamloh thangvuenah nong bitni ne. Tedae Pharaohte omsaa ham koei boel saeh, pilnam te BOEIPA taengah nawn hamla tueih pawt ve,” a ti nah.

Moses svarede: »Se, saa snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gaa i Forbøn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao saa ikke igen narrer os og nægter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!«

30 Te phoeiah Moseste Pharaoh taeng lamloh nong tih BOEIPA taengah thangthui.

Derpaa gik Moses bort fra Farao og gik i Forbøn hos HERREN.

31 Moses kah ol bangla BOEIPAloh a saii dongah pilte Pharaoh taeng lamkah neh a sal rhoek taeng lamloh, a pilnam taeng lamloh nongtih pakhat khaw om pawh.

Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage.

32 Tedae tahae tue ah khaw Pharaohte a lungbueia thangpom tih pilnam te tueih pawh.

Men Farao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.