Sunglatnah 32
1 Pilnam loh tlang lamkah Mosesa suntlak ham yak coeng tilaa hmuh. Te dongah pilnamte Aaron taengla tingtun uh tih a taengah, “Thoo lamtah kaimih ham pathen saii laeh. Tete mamih hmai ah cet saeh. Egypt kho lamloh mamih aka khuen Moses he, hlang khaw a taengah mebanga om khaw m'ming uh moenih,” a ti uh.
Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"
2 Te dongah Aaron loh amih te, “Na yuu rhoek, na canu, na capa hna dongkah sui hnaiite dul uh lamtah kai taengah hang khuen uh,” a ti nah.
Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"
3 Pilnam pumloh a hna dongkah sui hnaii tea dul uh tih Aaron taenglaa khuen uh.
Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.
4 Amih kut lamkah a loh phoeiah tah te te cacung neh a dum tih vaito mueihlawn la a saii. Te phoeiah, “Israel nang kah pathen la he, he long ni Egypt kho lamloh nang ng'khuen he,” a ti uh.
Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"
5 Aaronloh a hmuh vaengah a hmai ah hmueihtuka suem. Te phoeiah Aaronloh a hoe tih, “Thangvuenah BOEIPA taengah khotue om ni,” a ti nah.
Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HERREN!"
6 A vuenah thoo uh tih hmueihhlutnaha khuen uh. Rhoepnaha tawn phoeiah tah pilnamte ngol tih a caaka ok neh thoo uh tih nuei uh.
Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.
7 Te vaengah BOEIPA loh Moses te, “Egypt kho lamkahna khuen na pilnam he a poci coeng dongah cet lamtah suntla laeh.
Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
8 Amih ka uen longpuei lamloh vilvak taengphael uh tih amamih ham mueihlawn vaitoa saii uh. Te tea bawk uh tih te tea nawn uh. Te phoeiah, “Namah pathen long ni Israel khaw Egypt kho lamloh na khuen,” a ti uh,” a ti nah.
hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"
9 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Pilnam he ka hmuh vaengah pilnam kah a rhawn khaw mangkhak rhoe he.
Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.
10 Te dongah kai he n'rhoe laeh. Ka thintoek he amih taengah sai vetih amih ka khap lah ve. Tedae nang te namtom taengah pilnu la kang khueh bitni,” a ti nah.
Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"
11 Te vaengah Moses tah a Pathen BOEIPA neh a maelhmai te thae coeng. Tedae, “BOEIPA aw balae tih Egypt kho lamloh tanglue thadueng neh, tlungluen kut nehna khuen na pilnam taengah na thintoek khaw a sai eh?
Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?
12 Balae tih Egypt rhoek loh a thui mai eh? A thae la, “Amih te tlang ah ngawn ham neh amihte diklai hman lamloh khah ham ni amiha khuen,” ti ve. Na thintoek thinsa lamloh mael lamtah na pilnam sokah boethae khaw kohlawt mai.
Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!
13 Abraham te khaw, Isaak te khaw, na sal Israel te khaw poek mai. Namah loh amih taengahna toemngam tih amih te, 'Na tiingan te vaan aisi bangla, ka ping sak vetih khohmuen pum he na tiingan taengah ka paek vetih kumhal hama pang uh ni,’ ka ti nah,” na ti,” a ti nah.
Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"
14 Te vaengah a pilnam soah boethae saii hama thui tangtae te BOEIPA loh ko a hlawt.
Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
15 Te daengah Moseste mael tih a kut dongkah olphong cabael panit neh tlang lamloh suntla thuk. Cabael rhoi te a vae rhoi aha daek pah tih khatben ah khaw khatben ah khaw a daek.
Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
16 Te rhoi tah Pathen kah kutngo cabael coeng tih, Pathen kah a cadaeka cadaekte amah loh cabael dongaha daek.
Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.
17 Pilnam kah a o ol te Joshualoh a yaak van vaengah Moses te, “Rhaehhmuen kah caemtloek ol te,” a ti nah.
Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"
18 Tedae, “Thayung thamal aka doo ham ol pawt tih yawknah aka doo kah ol bal moenih. A doo ol ka yaak ngawn dae,” a ti nah.
Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"
19 Rhaehhmuen laa moe vaengah vaitoca neh a lam tea hmuh. Te dongah Moses kah thintoekte sai tih a kut tea voeih. Te dongah a kut lamkah cabael rhoi khaw tlang yungah bok rhek.
Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.
20 Te phoeiah vaitocaa saii uh tea loh tih hmai neha hoeh. A tip laa neet phoeiah tui soaha phul tih Israel carhoek tea tul.
Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.
21 Te phoeiah Moses loh Aaron te, “A taengah tholh lenna khuen pah ham he pilnam loh nang taengah balaea saii?” a ti nah.
Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"
22 Te vaengah Aaron loh, “Ka boeipa kah thintoek khaw sai boel mai dae saeh. Pilnam a thae aih khaw namah loh na ming.
Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,
23 Kai taengah, “Kaimih ham pathen saii lamtah tete mamih hmai ah cet bitni. Egypt kho lamloh mamih aka mawt hlang, Moses he a taengah metlaa om khaw m'ming moenih,” a ti uh.
og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!
24 Te dongah amih te, “U khaw sui aka tah dul uh,” ka ti nah. Te vaengah kamah taengla m'paek uh tih hmai dongah ka pup hatah he vaitoca la poeh,” a ti nah.
Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"
25 Te vaengah pilnam tea hlahpham coeng tila Mosesloh a hmuh. Amih aka tlai thil taengah Aaron loh nueih thaboep laa hlahpham dong ni.
Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,
26 Te dongah Moses tah rhaehhmuen vongka ah pai tih, “BOEIPA kah te tah kai taengla,” a tinah hatah Levi koca boeihte anih taengla tingtun uh.
stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,
27 Te phoeiah amih te, “Israel Pathen BOEIPA loh he ni a thui. Hlang loh a cunghangte a phai ah kaelh saeh. Cet saeh lamtah vongka lamloh vongka patoeng hil rhaehhmuen te hil saeh. Te vaengah a manuca hlang te khaw, a hui kah hlang khaw, a hmaiben hlang khaw ngawn saeh,” a ti nah.
og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"
28 Te dongah Moses ol bangla Levi koca rhoek loh a saii uh tih te hnin ah pilnam khuikah hlang thawng thum tluk cungku.
Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.
29 Te daengah Moses loh, “Tihninah BOEIPA ham na kut han cung sak coeng. Hlang he a ca taengah khaw a manuca taengah khaw, tihninah nangmih te yoethennah m'paek pawn ni,” a ti nah.
Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."
30 A vuen ah tah Moses loh pilnam te, “Nangmih he tholh len neh na tholh uh coeng dae BOEIPA taengah ka cet pawn vetih nangmih kah tholhnah ham ka dawth thai khaming,” a ti nah.
Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd; men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"
31 Te phoeiah Moseste BOEIPA taengla mael tih, “Pilnam he aw, amamih ham sui pathena saii uh dongah tholh len neh tholh coeng.
Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
32 Tedae amih kah tholhnah phuei mai laeh. Te pawt atah kai he na daek tangtae na cabu lamloh n'khoe mai laeh,” a ti nah.
Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"
33 Tedae BOEIPA loh Moses taengah, “Kai taengah aka tholh te unim? Anihte ka cabu lamloh ka khoe bitni.
HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!
34 Te dongah cet lamtah nang taengah kan thui bangla pilnam te mawt laeh. Ka puencawn loh na hmai ah cet bitni ne. Ka cawh khohnin ah ngawn tah amamih kah tholhnah bangla amamih soah ka cawh van bitni,” a ti nah.
Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"
35 Aaron kah a saii bangla vaitoca tea saii uh dongah BOEIPA loh pilnam tea vuek.
Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.
