Sunglatnah 21
1 Te phoeiah laitloeknah he amih mikhmuh ah khueh pah.
De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:
2 Hebrew sal te na lai atah kum rhuk thotat saeh lamtah kum rhih hlang dongah tah sayalh la cet yungyi saeh.
Naar du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks Aar, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.
3 Amah bueng hoengpoek la ha pawk atah amah bueng hoengpoek la cet saeh. A yuua vaaom atah a yuu khaw amah neh cet saeh.
Er han ugift, naar han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.
4 A boei loh anih te yuua paek tih anih ham canu capaa sak ataha yuu neh a ca tah a boei kah ni. Tedae amahte amah bueng hoengpoek la cet saeh.
Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.
5 Tedae sal loh, “Ka boei ka lungnahtih ka yuu neh ka ca he sayalh la ka coe tak mahpawha ti khaw a ti khaming.
Hvis han imidlertid erklærer: »Jeg har faaet Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!«
6 Te vaengah anihte a boei loh Pathen mikhmuh la khuen saeh lamtah thohkhaih taeng neh rhungsut taengla thoeih saeh. Te vaengah a boei loh a hna te ciphuem neh vueh pah saeh kumhal ham anih taengah thotat saeh.
da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og saa skal han være hans Træl for Livstid.
7 Te phoeiah hlang loh a canu te sal laa yoih atah, sal tongpa a caeh bangla cet mahpawh.
Naar en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.
8 A boei mik aha thae atah anihte amah ham tuentah saeh lamtah lat saeh. Salnu taengah a hnukpoh coeng dongah salnute kholong pilnam taengla yoih ham taemrhai boel saeh.
Dersom hun paadrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, naar han har gjort Uret imod hende;
9 Salnute a capa hama tuentah coeng atah anih te amah canu kah hamsum bangla saii pah saeh.
hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.
10 Amah ham te a tloea loh atah, salnu kah a maeh, a himbai neh a hutakoete hnop pah boel saeh.
Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige Ret, der tilkommer hende.
11 He pathum he anih hama saii pah pawt atah, tangka mueh la cet yungyi pawn saeh.
Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.
12 Hlanga boh tiha duek atah amah khaw duek rhoe duek saeh.
Den, der slaar en Mand ihjel, skal lide Døden.
13 Anih loh rhaem ngawn pawt dae Pathen loh anih kut aha rhul sak oeh atah nang ham hmuen ka khueh vetih te lam te rhaelrham bitni.
Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Haand af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.
14 Tedae hlang loh a hui te ngawn ham taengnah neha lokhak atah anihte ka hmueihtuk dong lamloh khuen lamtah duek saeh.
Naar derimod en handler med Overlæg, saa han med List slaar sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.
15 A manu a napa aka taam khaw duek rhoe duek saeh.
Den, der slaar sin Fader eller Moder, skal lide Døden.
16 Hlang aka huen neh te te a yoih vaengah a kut aha hmuh pah khaw duek rhoe duek saeh.
Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.
17 A manu a napa aka tap khaw duek rhoe duek saeh.
Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.
18 Hlang rhoi te oelh uh rhoi tih hlang pakhat loh a hui te lungto neh, kuthluem neh a thuk dae duek pawt tih thingkong dongaha yalh atah,
Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næven, saa at han vel ikke dør deraf, men dog maa holde Sengen,
19 thoo tih poeng ah a conghol neh a pongpa atah anih aka ngawn te hmil mai saeh. A bipoei phu tah pae saeh lamtah hoeih rhoe hoeih sak saeh.
saa skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan staa op og gaa ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.
20 Hlang loh a salpa neh a salnu te conghol neha taam tih a kut hmuiaha duek ataha phuloh ham te a phulo kuekluek saeh.
Naar en Mand slaar sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, saa de dør paa Stedet, skal han straffes derfor;
21 Tedae hnin hnih hnin at neh a thoh atah anih te amah tangka coeng dongah phulo boel saeh.
men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.
22 Hlanga hnueih vaengah huta bungvawn te a si tih a cate thoeng mai ni. Tedae yoethae puei pawt cakhaw huta kah a va amah lamloha hoe te tah sah rhoe sah saeh. Tedae rhokhan tarhing la pae saeh.
Naar Mænd kommer i Slagsmaal og støder til en frugtsommelig Kvinde, saa hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand paalægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.
23 Tedae yoethaea puei atah hinglu hamte hingluna paek van ni.
Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,
24 Mik yueng mik, no yueng no, kut yueng kut, kho yuengah kho,
Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
25 Hmai-ung yueng hmai-ung, tloh yueng tloh, boengha yueng boengha van saeh.
Brandsaar for Brandsaar, Saar for Saar, Skramme for Skramme.
26 Hlang loh a salpa mik a salnu mik tea ngawn pah tiha rhawp sak atah a mik yuengte sayalh la hlah saeh.
Naar en Mand slaar sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;
27 A salpa no neh a salnu no te a hom sak atah a no yueng anihte sayalh la hlah saeh.
og hvis han slaar en Tand ud paa sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.
28 Vaito loh tongpa khaw, huta khaw a thoeh tiha duek atah vaitote dae rhoe dae saeh lamtah a saa te ca boel saeh. Tedae vaito kungmah tah ommongsitoe ngawn saeh.
Naar en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød maa ikke spises, men Ejeren er sagesløs;
29 Tedae vaito te hlaem hlavai ah khaw a toh noek dongah a kungmah te a rhalrhing sak lalah ngaithuen pawt tih tongpa khaw huta khaw a duek sak atah vaito te dae saeh lamtah a kungmah khaw duek saeh.
men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer paa den, og den saa dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal ogsaa lide Døden;
30 Anih taengah tlansuma suk atah te lamloha hoe boeih te a hinglu kah tlansum pae van saeh.
men hvis der paalægges ham Sonepenge, skal han betale saa stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.
31 Capa a thoeh akhaw canu khaw a thoeh akhaw hekah laitloeknah bangla a taengah saii saeh.
Ogsaa hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.
32 Vaito loh salpa khaw, sal huta khaw a thoeh atah a boei te tangka shekel sawmthum pae saeh lamtah vaito te dae saeh.
Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.
33 Hlang loh tangrhom khaw a ong tih hlang loh rhom khaw a vueh vaengah te te muek pawt tih vaito khaw laak khaw a cungku atah,
Naar en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel saa falder deri,
34 Tangrhom kungmah loh thuung saeh lamtah a boei te tangka la mael saeh. Tedae aka duek te anih hut la om saeh.
da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,
35 Hlang pakhat kah vaito loh a hui kah vaito te a si tih a duek atah vaito hing te yoi rhoi saeh lamtah a tangka te tael uh rhoi saeh. Te phoeiah aka duek te khaw tael uh rhoi saeh.
Naar en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde Dyr.
36 Tedae hlaem hlavai ah khaw vaito kah a toh noek te a ming lalah a kungmah loh te te a khoem pawt atah vaito yueng te vaito neh thuung rhoe thuung saeh lamtah aka duek te anih hut la om saeh.
Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet paa den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.
