Sunglatnah 10
1 BOEIPA loh Moses te, “Pharaoh te paan laeh, a khui ah ka miknoek ka khueh ham dongah ni amah lungbuei neh a sal rhoek kah lungbuei khaw ka thangpom sak.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem,
2 Te daengah ni na ca rhoek neh na ca kah a ca hna dongah Egypt te ka poelyoe tih amih taengah ka miknoek ka khueh te na tae uh vetih tite kai he Yahweh la nan ming uh eh,” a ti nah.
for at du maa kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; saa skal I kende, at jeg er HERREN.«
3 Te dongah Moses neh Aaron te Pharaoh taengah cet tih anih te, “Hebrew kah Pathen BOEIPA loh he ni a. thui. Me hil nim ka mikhmuh ah yalh ham na aal ve, ka pilnam te hlah lamtah kai ham thothueng uh saeh.
Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: »Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
4 Tedae ka pilnam te hlah ham na aal atah na khorhi la thangvuen ah kaisih kang khuen ni ne.
Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
5 Te vaengah diklai hman he a thing vetih lai he tueng thai mahpawh. Rhael lamloh nangmih taengah aka sueng rhalyong hlangrhuel han caak vetih khohmuen ah nangmih ham aka duei thingkung boeih khaw a caak ni.
og de skal skjule Landets Overflade, saa man ikke kan se Jorden, og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror paa Marken;
6 Namah im neh na sal boeih kah im ah khaw, Egypt pum kah im ah khaw bae ni. Diklai ah a om uh hnin lamloh tahae khohnin duela na pa rhoek neh na pa kah a napa rhoek loh a hmuh uh noek moenih,” a ti nah rhoi. Te phoeiah mael rhoi tih Pharaoh taeng lamloh nong rhoi.
og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse saaledes, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!« Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.
7 Te vaengah Pharaoh kah sal rhoek loh a taengah, “Me hil nim mamih taengah hlaeh la a om ve he. tongpa rhoek te tueih mai lamtah a Pathen Yaweh taengah thothueng uh saeh, Egypt a rhawp coeng he na ming hlan nim?” a ti uh.
Men Faraos Tjenere sagde til ham: »Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten gaar til Grunde?«
8 Te dongah Moses neh Aaron te Pharaoh taengla a mael puei uh tih amih rhoi te, “Cet uh lamtah na Pathen Yahweh taengah thothueng uh. Tedae ubang ubang lae a caeh eh?” a ti nah.
Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?«
9 Te phoeiah Moses loh, “Camoe neh patong khaw ka cet uh vetih, ka capa neh ka canu khaw, ka boiva neh ka saelhung neh ka BOEIPA kah khotue te ka paan uh ni,” a ti nah.
Moses svarede: »Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Smaakvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENS Højtid.«
10 Te phoeiah amih rhoi te, “BOEIPA te nangmih taengah om tangloeng saeh. Nangmih neh na camoe rhoek te kan hlah sitoe cakhaw na maelhmai ah boethae phaeng tueng.
Da sagde han til dem: »HERREN være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!
11 Te tlam moenih. Te te na hoe uh dongah tongpa rhoek te cet uh lamtah BOEIPA taengah thothueng uh laeh,” a ti nah tih amih rhoi te Pharaoh mikhmuh lamloh a haek.
Nej — men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I ønskede!« Derpaa jog man dem bort fra Farao.
12 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Kaisih ham te Egypt khohmuen ah na kut thueng laeh. Te vaengah Egypt Khohmuen ah pongpa vetih rhael loh a hlun boeih neh khohmuen baelhing boeih te a caak bitni,” a ti nah.
Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand ud over Ægypten og faa Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!«
13 Te dongah Moses loh a conghol te Egypt khohmuen la a thueng. Te vaengah BOEIPA loh khothoeng yilh te khohmuen sola khohnin yung neh khoyin puet ah a thawn pah. Mincang a pha vaengah kanghawn yilh loh kaisih a khuen pah.
Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den paafølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.
14 Kaisih khaw Egypt khohmuen tom ah van tih Egypt khorhi boeih ah bop. A mikhmuh ah tlung khungdaeng coeng tih te bang kaisih te ana om noek pawt tih te hnukah khaw om bal mahpawh.
Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Omraade i uhyre Mængder; aldrig før havde der været saa mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme saa mange.
15 Diklai hman te boeih a thing tih diklai khaw hmuep. Diklai baelhing boeih neh rhael loh a hlun thing thaih boeih te a caak. Te dongah thing hing neh lohma baelhing boeih tah Egypt khohmuen tom ah sueng voel pawh.
Og de skjulte hele Jordens Overflade, saa Jorden blev sort af dem, og de opaad alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage paa Træerne eller paa Markens Urter i hele Ægypten.
16 Te vaengah Pharaoh tah Moses neh Aaron te khue hamla tokthuet tih, “Na Pathen Yahweh teang neh nangmih taengah ka tholh coeng.
Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: »Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
17 Te dongah ka tholhnah he phuei mai laeh. Na Pathen BOEIPA taengah vai mah thangthui rhoi lamtah dueknah he khaw kai taeng lamloh nong sak saeh,” a ti nah.
Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gaa i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!«
18 Te dongah Pharaoh taeng lamloh nong rhoi tih BOEIPA taengah a thangthui pah.
Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
19 Te vaengah BOEIPA loh khotlak yilh te bahoeng a tlungluen la a maelh tih kaisih te a khuen. Carhaek tuipuei la a yawn tih Egypt khorhi tom ah kaisih pakhat khaw hlun pawh.
Og HERREN lod Vinden slaa om til en voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, saa der ikke blev en eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Omraade.
20 Tedae BOEIPA loh Pharaoh lungbuei te te a moem pah dongah Israel ca rhoek te hlah pawh.
Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne rejse.
21 Te vaengah BOEIPA loh Moses te, “Vaan la na kut thueng lamtah a hmuep loh Egypt khohmuen a tlak thil vaengah a hmuep te phatuem saeh,” a ti nah.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle paa!«
22 Te dongah Moses loh a kut te vaan la a thueng tih Egypt khohmuen boeih te khohmuep hmaisuep loh hnin thum a khuk.
Da rakte Moses sin Haand op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
23 Hlang loh a manuca khaw hmu pawt tih hlang he amah lamloh hnin thum khuiah thoo uh voel pawh. Tedae Israel ca boeih ham tah a tolrhum ah vangnah om.
den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
24 Te phoeiah Pharaoh loh Moses te a khue tih, “Cet uh lamtah BOEIPA taengah thothueng uh. Tedae na boiva neh na saelhung te khueh lamtah na ca rhoek khaw namamih neh cet uh,” a ti nah.
Da lod Farao Moses kalde og sagde: »Drag hen og dyrk HERREN. Dog skal eders Smaakvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn maa I tage med.«
25 Tedae Moses loh, “Namah long khaw kaimih kut ah hmueih neh hmueihhlutnah te nam paek uh daengah man ka Pathen Yahweh te ka nawn uh thai ve.
Men Moses sagde: »Du maa ogsaa overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe HERREN vor Gud;
26 Te dongah ka boiva khaw kamamih neh ka puei uh vetih a khomae pataeng hlun mahpawh. Kaimih kah Pathen Yahweh taengah thothueng ham vaengah te khui lamkah ni ka loh uh eh. Tedae te la ka pawk uh hlan atah BOEIPA taengah metla thothueng ham khaw ka ming uh moenih,” a ti.
ogsaa vore Hjorde maa vi have med, ikke en Klov maa blive tilbage, thi dem har vi Brug for, naar vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi ved jo ikke, hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet.«
27 BOEIPA loh Pharaoh lungbuei te a moem pah dongah amih te hlah ham huem pawh.
Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, saa han nægtede at lade dem rejse.
28 Te dongah anih te Pharaoh loh, “Kai taeng lamloh nong laeh, nang te ngaithuen, ka maelhmai hmuh ham koei voel boeh, ka maelhmai na hmuh hnin ah na duek ni,” a ti nah.
Og Farao sagde til ham: »Gaa bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!«
29 Te dongah Moses loh, “Na thui bangla na maelhmai hmuh ham koep ka khoep mahpawh,” a ti nah.
Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!«
