Sunglatnah 1
1 He rhoek he Egypt la aka kun Israel ca a ming ni. Te vaengah Jakob neh a imkhui kah hlang neh,
Dette er navnene på Israels sønner som kom til Egypten; med Jakob kom de, hver med sitt hus:
2 Reuben, Simeon, Levi neh Judah,
Ruben, Simeon, Levi og Juda,
3 Issakhar, Zebulun neh Benjamin,
Issakar, Sebulon og Benjamin,
4 Dan, Naphtali, Gad neh Asher te ha pawk.
Dan og Naftali, Gad og Aser.
5 Te vaengah Jacob hlit lamkah aka thoeng hinglu boeih he hinglu sawmrhih lo coeng tih Joseph khaw Egypt ah om coeng.
De som nedstammet fra Jakob, var i alt sytti sjeler; men Josef var allerede i Egypten.
6 Te phoeiah Joseph neh a manuca boeih neh te kah cadilcahma tah boeih duek.
Og Josef døde og alle hans brødre og hele den slekt.
7 Tedae Israel ca rhoek tah pungtai uh tih luem uh, ping uh tih yet uh. Te dongah amih te khohmuen ah mawk mawk bae uh.
Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overmåte tallrike, og landet blev fullt av dem.
8 Te vaengah Egypt ah manghaia thai phoetih te long te Joseph ming pawh.
Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.
9 Te dongah a pilnam te, 'Pilnam he, Israel ca rhoek he mamih lakah muep pilnu coeng.
Og han sa til sitt folk: Se, israelittenes folk er større og tallrikere enn vi.
10 Anih te cueih pae pawn sih ping aih ve. Caemtloek ha thoeng tih anih neh koei uh koinih mamih m'hmuhuet ni. Te vaengah mamih m'vathoh thil vetih khohmuen lamloh cet hae ni.
Nu vel, la oss gå klokt til verks mot dem, forat de ikke skal ta mere til, og forat de ikke, om det kommer krig, skal slå sig i lag med våre fiender og føre krig mot oss og dra ut av landet.
11 Te dongah amih bitloh neh phaep sak ham saldong mangpaa khueh thil uh. Te vaengah Pharaoh kah rhuengim khopuei la Pithom neh Raamses tea thoh pah.
Så satte de arbeidsfogder over dem til å plage dem med tvangsarbeid; og de måtte bygge for Farao to byer til oplagssteder, Pitom og Ra'amses.
12 Aniha phaep uh vanbangla ping van tih pungtai van. Te dongah Israel ca rhoek kah mikhmuh aha mueipuel uh.
Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, så egypterne begynte å grue for Israels barn.
13 Te dongah Egypt loh Israel carhoek te mangkhak laa thohtat sak.
Og egypterne tvang Israels barn til å træle for sig,
14 Amih kah hingnah te amlai dong neh laiboeng dongah thohtatnah nen khaw, lohma kah thohtatnah cungkuem nen khaw, mata phaep uh. Amih kah thohtatnah cungkuem dongah Israel ca te mangkhak laa thohtat sakuh.
og de forbitret livet for dem med hårdt trælarbeid i ler og tegl og med alle slags trælarbeid på marken, alt det trælarbeid som de tvang dem til å gjøre.
15 Te phoeiah Egypt manghai loh Hebrew ca-om rhoi, a ming la pakhatah Shiphrah neha pabae ah a ming la Puah tea uen.
Og kongen i Egypten sa til de hebraiske jordmødre - den ene av dem hette Sifra og den andre Pua -:
16 Te vaengah, “Hebrew nu te na om sak vaengaha omnah te so rhoi. tongpa atah ngawn rhoi lamtah huta atah hing saeh.
Når I hjelper de hebraiske kvinner til å føde, så skal I se efter i jordmorstolen; er det da en sønn, sa drep ham, men er det en datter, da kan hun leve.
17 Tedae ca-om rhoi loh Pathen tea rhih rhoi. Te dongah Egypt manghai loh amih rhoi taengkaha thui bangla saii rhoi pawttih camoe tea hing sak rhoi.
Men jordmødrene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten bød dem, men lot guttebarna leve.
18 Te dongah Egypt manghai loh ca-om rhoek te a khue tih amamih taengah, “Balae tih he kah hno he na saii uh tih camoe na hing sak uh,” a ti nah.
Da kalte kongen i Egypten jordmødrene til sig og sa til dem: Hvorfor gjør I dette og lar guttebarna leve?
19 Te vaengah ca-om rhoek loh Pharaoh te, “Hebrew nu he Egypt nu bang moenih. Amih tah rhaang uh tih amih taengla ca-om a pawk hlan ah khaw om uh coeng,” a ti nah.
Jordmødrene svarte Farao: De hebraiske kvinner er ikke som de egyptiske, de er sterkere; før jordmoren kommer til dem, har de født.
20 Te dongah Pathen loh ca-omrhoek tea voelphoeng sak tih pilnama ping dongah muep rhoeng uh.
Og Gud gjorde vel imot jordmødrene; og folket tok til og blev overmåte tallrikt.
21 Ca-om rhoek loh Pathen te a rhih uh dongah amih ham im khaw a thoh pah.
Og fordi jordmødrene fryktet Gud, gav han dem avkom.
22 Te dongah Pharaoh loh a pilnam boeih te a uen tih, “tongpa la aka thaang boeih tah sokko la voei uh kuekluek lamtah huta tah boeih hing sak uh,” a ti nah.
Da bød Farao alt sitt folk og sa: Hver sønn som fødes, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve.
