ESTHER 5
1 A hnin thum dongah tah Esther loh manghai himbai a bai tih manghai im hmai kah, manghai im vongup kah a ken ah pai. Te vaengah manghai tah im thohka hmai, manghai im kah a manghai ngolkhoel dongah ngol.
Og det skete paa den tredje Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder og stod i Kongens Hus's inderste Forgaard, lige for Kongens Hus, og Kongen sad paa sin kongelige Trone i det kongelige Hus, lige for Døren paa Huset.
2 Manghai loh vongup ah aka pai manghainu Esther te a hmuh. A mikhmuh ah khaw mikdaithen a phueih dongah manghai loh a kut dongkah sui mancai te Esther taengla a doe. Esther te a nawn vaengah mancai kah a hmuidong te a ben.
Og det skete, der Kongen saa Esther, Dronningen, staa i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øjne, og Kongen udrakte Guldspiret, som var i hans Haand, imod Esther; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
3 Te phoeiah anih te manghai loh, “Esther manghainu nang te ba dae lae? Na kueknah te ram rhakthuem hil pataeng nang taengah m'paek bitni,” a ti nah.
Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad, er din Begæring? var det indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.
4 Te vaengah Esther loh, “Manghai taengah a then mai atah, tihnin ah anih ham ka saii pah buhkoknah te manghai neh Haman ham paan rhoi dae,” a ti nah.
Og Esther sagde: Dersom det synes Kongen godt, saa komme Kongen og Haman i Dag til det Gæstebud, som jeg har beredet for ham.
5 Te dongah Esther ol te ngai hamla saii ham manghai loh Haman taengah a thui paitok. Te phoeiah manghai neh Haman loh Esther kah a saii buhkoknah te a paan.
Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
6 Misurtui neh buhkoknah a om vaengah manghai loh Esther te, “Nang ham te mebang huithuinah nim nang taengah m'paek eh? Na kueknah te ram rhakthuem hil pataeng han suem bitni,” a ti nah.
Da sagde Kongen til Esther under Gæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og det skal gives dig; og hvad er din Begæring? var det indtil Halvdelen af Riget, da skal det ske.
7 Te vaengah Esther loh, “Kai ham huithuinah neh ka kueknah tah,
Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begæring er:
8 Manghai mik ah mikdaithen ka hmuh atah, kai taengah huithuinah paek ham neh ka kueknah te roirhi ham khaw manghai ham ni a. then mak atah manghai neh Haman buhkoknah te ham paan saeh. Te te amih rhoi ham ka saii vetih thangvuen ah manghai ol bangla ka ngai bitni,” a ti nah.
Dersom jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og dersom det synes Kongen godt at tilstaa mig min Bøn og at opfylde min Begæring, saa komme Kongen og Haman til det Gæstebud, som jeg vil tillave for dem; saa vil jeg gøre i Morgen efter Kongens Ord.
9 Te khohnin ah Haman tah kohoe neh lungbuei then la vuenva. Tedae Haman loh Mordekai te manghai vongka ah a hmuh hatah thoh pah pawt tih a taengah tonga pawh. Te dongah Haman loh Mordekai te kosi a hong thil.
Da gik Haman samme Dag ud, glad og ved et godt Mod, men som Haman saa Mardokaj i Kongens Port, at han ikke stod op, ej heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Vrede imod Mardokaj.
10 Tedae Haman te thiim uh tih amah im la pawk. Te phoeiah hlang a tueih tih a lungnah rhoek neh a yuu Zeresh te a khue.
Men Haman holdt sig, og han kom til sit Hus; og han sendte Bud og lod sine Venner og Seres, sin Hustru, hente.
11 Haman loh amih taengah a khuehtawn thangpomnah khaw, amah koca a cungkuem khaw, manghai loh a pomsang boeih te khaw, amah te mangpa rhoek neh manghai kah sal lakah a ludoeng te a tae.
Og Haman fortalte dem om sin Rigdoms Herlighed og om sine mange Sønner og om alt det, hvorved Kongen havde gjort ham stor og havde ophøjet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
12 Te phoeiah Haman loh, “Esther manghainu loh, manghai neh buhkoknah a saii te a tloe khue pawh, kai bueng ni dawk n'khue. Thangvuen ham khaw, kai he amah loh manghai neh n'khue pueng.
Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod ingen komme med Kongen til det Gæstebud, som hun havde beredet, uden mig; og jeg er ogsaa indbuden af hende til i Morgen med Kongen.
13 Tedae te boeih he kai neh a tluk moenih. Hnin takuem ah manghai vongka kah aka ngol Judah Mordekai te vawk ka hmuh,” a ti nah.
Men alt dette er mig ikke nok, al den Tid jeg ser Jøden Mardokaj sidde i Kongens Port.
14 Te dongah anih te a yuu Zeresh neh a lungnah boeih loh, “Thing dong sawmnga a sang saii uh saeh lamtah mincang ah manghai te dawt. Te phoeiah Mordekai te a soah kuiok sak uh saeh. Te vaengah buhkoknah te manghai neh kohoe la paan,” a ti nah. Ol te Haman mikhmuh ah tah a voelphoeng pah tih thing te a saii.
Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen højt, og sig i Morgen til Kongen, at man skal hænge Mardokaj derpaa, og gaa saa glad til Gæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod Træet lave til.
