< Ephisa 5 >

1 Te dongah thintlo a ca rhoek vanbangla Pathen kah mueiloh la om uh.
Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2 Khrih loh mamih n'lungnah dongah mamih yueng la nawnnah neh Pathen taengah hmueih botui kah a bova la amah a tloeng uh bangla lungnah dongah pongpa uh.
og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
3 Hlangcim rhoek neh a tingtawk vanbangla nangmih taengah Cukhalnah neh rhongingnah boeih khaw, halhkanah khaw phoei boel saeh.
Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4 Yahrhai neh anglat ol khaw saipaat ol te khaw a koihhilh moenih. Tedae uemonah tah lat khuehuh.
ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5 He aka ming long tah hlanghalh, hlang thae neh halhka te khaw boeih na hmat uh. Amah mueibawk neh aka om loh Khrih neh Pathen kah ram ah rho a khueh moenih.
Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
6 Nangmih te a hong ol neh m'hmilhmak boel saeh. He rhoek kongah Pathen kah kosi loh althanah kah a ca rhoek te a thoeng thil coeng.
Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
7 Te dongah amih taengah aka cut la om uh boeh.
Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8 Hnukbuet ah yinnah neh na om uh. Tedae Boeipa dongkah vangnah dongah vangnah kah ca rhoek bangla pongpa laeh.
Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
9 Vangnah kah a thaih tah a cungkuem dongah boethennah, duengnah neh oltak la poeh.
(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
10 Boeipa kah kolo la aka om te khaw soepsoei uh.
saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11 Yinnah khuikah a tlongtlai bibi dongah thum uh boeh. Tedae lat ah toeltham pa uh pataeng.
Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12 Amih loh a huephael ah a saii te thui ham pataeng rhaidaeng la om.
thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13 Tedae vangnah loh a toeltham boeih tah phoe coeng.
men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
14 Aka phoe boeih tah vangnah ni. Te dongah, “Aka ip te haeng lamtah aka duek rhoek taeng lamloh thoo laeh. Te daengah ni Khrih loh nangmih n'tue eh?,” a ti pai.
Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟
15 Te dongah na pongpa uh te khaw khaeh khaeh dawn uh. Hlangang banglam pawt tih hlangcueih la omuh.
Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16 Khohnin tah a thae la a om dongah a tue te tlan uh.
saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17 Te dongah hlang ang la om uh boeh. Tedae Boeipa kah kongaih te tah hmuhming uh.
Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18 Te phoeiah a khuiah cungpoehnah aka om misurtui te rhui uh boeh. Tedae Mueihla neh baetawt uh.
Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
19 Khat neh khat tingtoeng lung, bawknah laa, mueihla laa neh toidal uh. Boeipa te na thinko kah laa sak neh hlai uh.
saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20 A cungkuem dongah mamih kah Boeipa Jesuh Khrih ming neh apa Pathen te uem taitu uh.
og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21 Khrih rhihnah dongah khat neh khat boengai uh.
og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22 Huta rhoek aw, Boeipa taengkah bangla a va rhoek taengah boengai saeh.
Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23 Khrih tah hlangboel kah lu la om tih amah te pum kah khangkung la a om van bangla va he yuu kah a lu la om.
thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24 Tedae hlangboel loh Khrih taengah boe a ngai bangla yuu rhoek te khaw a cungkuem ah va rhoek taengla boengai van saeh.
Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
25 tongpa rhoek, Khrih loh hlangboel te a lungnah tih anih ham amah a voeih uh van bangla yuu rhoek te lungnah uh.
I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26 Te daengah ni ol neh tui dongkah silhnah dongah aka ciim uh te khaw a cimcaih eh.
for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
27 Te daengah ni hlangboel te amah loh a taengah rhuepom la a pai sak eh. A tihnai neh mikmuelhnah neh te bang te pakhat khaw khueh boel saeh. Tedae a cim neh cuemthuek la om saeh.
for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
28 Te dongah tongpa rhoek long khaw a yuu rhoek te amah kah pum bangla a lungnah ham a kuek. Amah aka lungnah loh a yuu te a lungnah.
Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
29 Amah pumsa aka hmuhuet he a om noek moenih. Tedae Khrih loh hlangboel ham a saii van bangla amah pum te a cuncah tih a yuhyam.
Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
30 A pum dongkah a pumrho la n'om uh.
Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
31 Te dongah tongpa loh a manu neh a napa te a imphael tak ni. Te vaengah a yuu taengah kap vetih panit te pumsa khat la om ni.
Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32 He olhuep tah olpuei la om. Tedae kai loh Khrih neh hlangboel taengkah bangla ka thui.
Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
33 Tedae nangmih khaw khat rhip loh amah yuu te amah bangla lungnah van saeh. Huta long khaw a va te hinyah saeh.
Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

< Ephisa 5 >