Thuituen 11

1 Na buh te tui hman ah tueih lamtah a khohnin a cungkuem phoeiah na hmuh bitni.

Kast dit Brød paa Vandet, Thi du faar det igen, gaar end lang Tid hen.

2 Parhih taeng neh parhet taengah khaw hamsum te pae lamtah khohmuen ah mebang yoethae a pai ham khaw na ming moenih.

Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt der kan ske paa Jorden.

3 Khomai a thah atah diklai ah khonal nam tih thing te tuithim lam khaw, tlangpuei lam khaw cungku. Thing a cungku nah hmuen ah pahoi yalh.

Er Skyerne fulde af Regn, saa gyder de den ud over Jorden; og falder et Træ mod Syd eller Nord; saa bliver det liggende der, hvor det falder.

4 Khohli aka dawn loh soem pawt vetih khomai dongkah aka so loh at mahpawh.

Man faar aldrig saaet, naar man kigger efter Vinden, og aldrig høstet, naar man ser efter Skyerne.

5 Khohli kah longpuei neh bungko khuikah rhuh a bae te khaw na ming pawt bangla, cungkuem aka saii Pathen kah bibi te na ming van moenih.

Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, saa kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.

6 Na cangti te mincang ah tuh lamtah hlaem ah khaw na kut te duem sak boeh. Heben hebang ah metla a khui he khaw na ming moenih. Te rhoi te vanat la then ngawn.

Saa din Sæd ved Gry og lad Haanden ej hvile ved Kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige gode.

7 Vangnah he didip pai tih khomik a hmuh te mik hamla then.

Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for Øjnene;

8 Hlang he kum a yet a hing van atah a cungkuem dongah a kohoe saeh. Tedae hmaisuep kah khohnin te poek saeh. Aka thoeng ham boeih he a honghi la muep om pueng ni.

ja, lever et Menneske mange Aar, skal han glæde sig over dem alle og komme Mørkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente; alt, hvad der kommer, er Tomhed.

9 Na tongpang oila vaengah na kohoe sak lamtah na cacawn tue vaengah na lungbuei na voelphoeng sak mako. Na lungbuei kah khosing neh na mik kah hmuhnah dongah pongpa ngawn. Tedae te boeih ham te Pathen loh laitloeknah khuila nang n'khuen ni tila ming.

Glæd dig, Yngling, i din Ungdom, vær vel til Mode i Livets Vaar; gaa, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit Øje skuer; men vid, at for alle disse Ting skal du kræves til Regnskab af Gud.

10 Te dongah konoinah te na lungbuei lamloh khoe lamtah boethae khaw na pum lamloh pit laeh. Oila neh cavaa khaw a honghi mai ni.

Slaa Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed!