Olrhaepnah 4
1 Israel aw oltlueh neh laitloeknah te hnatun laeh. Te te vai hamla nangmih kan cang puei. Te daengah ni na hing uh tih na pha uh vaengah khaw na pa rhoek kah Pathen BOEIPA loh nangmih taengah m'paek khohmuen te na pang uh eh.
Og nu, Israel! hør paa de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I maa leve og komme ind og eje Landet, som Herren eders Fædres Gud vil give eder.
2 Kai loh nangmih kang uen olka he thap khaw thap uh boeh, hlaek khaw hlaek uh boeh. Na BOEIPA Pathen kah olpaek, nangmih kang uen te ngaithuen uh.
I skulle intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og intet tage derfra, at I maa bevare Herren eders Guds Bud, som jeg har budet eder.
3 Baalpeor ah BOEIPA loh a saii te na mik loh a hmuh uh coeng. Baalpeor hnukah aka cet hlang boeih te na BOEIPA Pathen loh nangmih khui lamkah a mitmoeng sak coeng.
Eders Øjne have set, hvad Herren har gjort for Baal-Peors Skyld; thi hver Mand, som gik efter Baal-Peor, ham har Herren din Gud udslettet af din Midte.
4 Tedae na BOEIPA Pathen aka ben nangmih tah tihnin due boeih na hing uh.
Men I, som hængte hardt ved Herren eders Gud, I leve alle paa denne Dag.
5 So lah, nangmih te ka Pathen BOEIPA loh kai n'uen bangla oltlueh neh laitloeknah kan cang puei. Te te pang hamla pahoi aka kun nangmih loh tekah khohmuen khui ah vai uh.
Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom Herren min Gud befalede mig, at I skulle gøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det.
6 Pilnam kah mikhmuh ah na cueihnah neh na yakmingnah ham khaw he he ngaithuen uh lamtah vai uh. Tekah oltlueh boeih te a yaak uh vaengah, 'Hekah Pilnam bueng ni aka cueih tih aka thuep pilnu la aka om he,’ a ti uh ni.
Saa holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk.
7 Amah te mamih loh n'khue uh takuem ah mamih kah BOEIPA Pathen bangla aka hmaiben pathen te mebang pilnu ham lae a om eh.
Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder holde sig nær, saaledes som Herren vor Gud til os, saa tidt vi kalde paa ham?
8 Tihnin kah nangmih mikhmuh ah ka tloeng olkhueng boeih bangla aka dueng oltlueh neh laitloeknah he mebang pilnu ham bal lae?
Og hvor er saa stort et Folk, som har saa retfærdige Skikke og Bud, som hele denne Lov er, hvilken jeg i Dag lægger for eders Ansigt?
9 Tedae namah te ngaithuen uh lamtah na hinglu khaw rhep ngaithuen. Na mik loh a hmuh hno te koeloe na hnilh ve, na hing tue khuiah na thinko lamloh nong ve. Te dongah na ca rhoek taeng neh na ca rhoek kah a ca rhoek taengah ming sak.
Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kundgøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:
10 Na BOEIPA Pathen mikhmuh ah na pai vaeng hnin ah BOEIPA loh Horeb ah, 'Pilnam te kamah taengah tingtun sak. Khohmuen kah mulhing rhoek loh a tue khuiah kai n'rhih uh ham kamah kah olka ka yaak sak vanbangla n'tukkil uh saeh lamtah a ca rhoek te tukkil uh saeh,’ a ti.
Den Dag, da du stod for Herren din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Saml til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
11 Tedae na pawk uh tih tlang yung kah na pai uh vaengah tlang te hmai la alh tih vaan lungui te cingmai neh yinnah loh a hmuep sak.
Og I kom nær til og stode neden for Bjerget, og Bjerget brændte med Ild indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja forfærdeligt Mørke.
12 Te vaengah nangmih te BOEIPA loh hmai khui lamkah m'voek. A olcal ol te na yaak uh ngawn dae a ol bueng mai ni, A muei aka hmuh na om uh moenih.
Og Herren talede til eder midt ud af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saa ingen Skikkelse foruden Røsten.
13 Te vaengah nangmih loh na vai uh ham ol lungrha n'uen te amah kah paipi la nangmih taengah a doek tih lungto lungpael panit dongah a daek.
Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem paa to Stentavler.
14 Te dongah nangmih tukkil ham koi oltlueh neh nangmih loh na kun uh tih na pang uh ham koi khohmuen ah na vai uh ham laitloeknah khaw amah tekah khohnin ah ni BOEIPA loh kai n'uen pueng.
Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Bud, at I skulle gøre derefter i det Land, som I drage over til for at eje det.
15 Horeb ah BOEIPA loh hmai khui lamkah nangmih m'voek hnin vaengah a muei boeih na hmuh uh pawt dongah na hinglu te mat na ngaithuen uh.
Saa bevarer eders Sjæle vel, fordi I saa slet ingen Skikkelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt ud af Ilden,
16 Na poci uh vetih huta tongpa muei dongkah mueimae boeih,
at I ikke skulle handle fordærveligt og gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af noget Billede, en Lignelse af Mand eller Kvinde,
17 Diklai dongkah rhamsa boeih kah a muei, vaan ah a phae neh aka ding vaa boeih kah a muei khaw,
en Lignelse af noget Dyr, som er paa Jorden, en Lignelse af nogen vinget Fugl, som flyver under Himmelen,
18 diklai dongah aka colh boeih kah a muei, diklai hmui ah tui khuikah nga boeih kah muei khaw, nangmih ham mueithuk muei la na saii uh ve.
en Lignelse af noget krybende Dyr paa Jorden, en Lignelse af nogen Fisk, som er i Vandet under Jorden;
19 Na mik te vaan la na huel ve. Khomik, hla, aisi neh vaan caempuei boeih ke na hmuh vaengah na BOEIPA Pathen loh vaan hmui boeih kah pilnam rhoek boeih ham a hmoel taengah thothueng hamla na bakop thil vetih n'heh ve.
og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel.
20 Tedae tahae khohnin kah bangla amah taengah rho aka pang pilnam la om sak ham ni nangmih te BOEIPA loh Egypt thi hmai-ulh khui lamkah n'loh tih n'khuen.
Men eder tog Herren og udførte eder af Jernovnen, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som man ser paa denne Dag.
21 Tedae nangmih kah olka dongah BOEIPA te kai taengah a thintoek. Te dongah Jordan ka lan pawt ham neh na BOEIPA Pathen loh nang taengah rho la m'paek khohmuen then khuiah kun pawt ham ol a coeng.
Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld og svor, at jeg ikke skulde gaa over Jordanen, ej heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.
22 Kai tah hekah khohmuen ah ka duek vetih, Jordan te ka kat voel mahpawh. Tedae nangmih kat uh lamtah khohmuen then te pang uh.
Thi jeg dør i dette Land, jeg gaar ikke over Jordanen; men I skulle gaa over den og eje dette gode Land.
23 Nangmih te ngaithuen uh, na Pathen BOEIPA loh nangmih taengah a saii paipi te na hnilh uh vetih na Pathen BOEIPA loh nang n'uen bangla a cungkuem muei kah mueithuk te namamih ham na saii uh ve.
Tager eder i Vare, at I ikke forglemme Herren eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, saa at I gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad Herren din Gud har forbudet dig.
24 Na BOEIPA Pathen tah thatlai Pathen la om tih hmai bangla n'hlawp thai.
Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkær Gud.
25 Ca na sak uh tih ca rhoek kah ca rhoek khaw khohmuen ah na ih nahnut ah na poci uh tih a cungkuem muei kah mueithuk te na saii uh atah, amah te veet hamla na Pathen BOEIPA mikhmuh ah boethae ni na saii uh.
Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I handle fordærveligt og gøre et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, og I gøre det onde for Herren eders Guds Øjne til at opirre ham:
26 Tihnin ah Jordan aka kat nangmih te khohmuen dong lamkah koeloe na milh rhoe na milh ham te vaan neh diklai he nangmih taengah kan laipai sak coeng. Khohmuen na pang uh cakhaw na khohnin loh sen uh pawt vetih a mit rhoe la na mit uh ni.
Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte.
27 Pilnam rhoek lakli ah nangmih te BOEIPA loh n'taekyaak vetih hlang sii la aka cul te khaw namtom taengla na BOEIPA loh m'vai ni.
Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive som en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvor Herren skal føre eder hen.
28 Te vaengah hlang kut loh lungto thingngo neh a sai pathen, aka hmu mueh, aka ya thai mueh, aka ca thai mueh neh aka him thai mueh te ni tho na thueng thil eh.
Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gerning, Træ og Sten, som hverken kunne se eller høre eller æde eller lugte.
29 Na Pathen BOEIPA te tekah khohmuen lamkah na thuep uh tih na thinko boeih, na hinglu boeih neh na tlap atah na hmuh van ni.
Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
30 Vuenvai ah nang ham khobing tih hekah olka boeih loh nang taengla ha pawk uh vaengah na BOEIPA Pathen taengla na bal vetih a ol te na yaak atah,
Naar du faar Angst, og alle disse Ting ramme dig i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.
31 na Pathen BOEIPA he thinphoei Pathen la a om dongah nang te n'rhael pawt vetih m'phae mahpawh. Na pa rhoek taengah a caeng paipi te khaw hnilh mahpawh.
Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke opgive dig eller ødelægge dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svor dem.
32 Diklai dongah Pathen loh hlang a suen khohnin lamloh na mikhmuh ah aka om hnukbuet tue te dawt laeh. Te dongah vaan khobawt lamkah vaan khobawt duela tahae kah hno len bangla om vai nim? Te bang te n'yaak vai nim?
Thi spørg, kære, om de forrige Dage, som have været før dig, fra den Dag Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra Himmelens ene Ende og indtil Himmelens anden Ende, om der er sket noget som denne store Ting, eller om der er hørt noget som dette?
33 Hmai khui lamkah a thui Pathen kah ol te nang loh na yaak bangla pilnam loh a yaak tih a hing puei van nim?
Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, saaledes som du har hørt, og er blevet ved Live?
34 Na Pathen BOEIPA loh Egypt ah nangmih ham na mikhmuh ah a saii bangla namtom khui lamkah namtom te amah ham aka lo la a paan tih noemcainah neh, miknoek neh, kopoekrhai neh, caemtloek neh, tlungluen kut neh, ban lam neh, rhimomnah tangkik neh a tloe pathen loh a noemcai a?
Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som Herren eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne?
35 BOEIPA Pathen amah phoeiah a tloe Pathen om pawh tila ming sak ham nang n'tueng coeng.
Dig er det blevet vist, for at du skal vide, at Herren han er Gud, ingen uden han alene.
36 Nangmih toel ham ni a ol te vaan lamloh nang n'yaak sak. Diklai dongah khaw amah kah hmai puei te nang n'tueng coeng dongah amah kah olka te hmai khui lamkah na yaak coeng.
Af Himmelen har han ladet dig høre sin Røst for at undervise dig, og paa Jorden har han ladet dig se sin store Ild, og du har hørt hans Ord midt ud af Ilden.
37 Na pa rhoek te khaw a lungnah dongah ni a hnukkah a tiingan te khaw a coelh tih a mikhmuh ah a thadueng a len neh Egypt lamloh nang n'khuen.
Og fordi han elskede dine Fædre, da udvalgte han deres Sæd efter dem, og han udførte dig af Ægypten ved sit Ansigt, ved sin store Kraft,
38 Amah tihnin kah bangla nang mawt ham neh amih kah khohmuen te nang taengah rho la paek ham rhoe ni nang lakah aka len neh pilnu namtom te na mikhmuh lamloh a haek.
for at uddrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind og give dig deres Land til Arv, som det ses paa denne Dag.
39 Te dongah tihnin ah ming lamtah na thinko khui ah dueh laeh. BOEIPA Pathen amah bang he vaan so ah khaw, diklai hman neh a khui ah khaw a om bal moenih.
Saa skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, der er ingen ydermere.
40 Namah neh na hnukkah na ca rhoek khaw khophoeng a pha van ham tah tihnin ah kai loh nang kang uen oltlueh neh olpaek he ngaithuen. Te daengah ni BOEIPA na Pathen loh na hing tue khui boeih ham nang m'paek khohmuen ah na hinglung a vang eh?,’ a ti.
Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i det Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.
41 Te vaengah Moses loh khomik khocuk la aka dan uh Jordan rhalvangan kah khopuei pathum te a hoep tih,
Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen, imod Solens Opgang,
42 U khaw a ming mueh neh hlaem hlavai lamkah a taengah a hmuhuet mueh mai ah a hui te a ngawn atah tekah hlang aka ngawn loh a rhaelrham vaengah te tekah khopuei khat khat la rhaelrham sak tih hinglu hlawt sak ham,
for at en Manddraber, som slaar sin Næste ihjel af Vanvare og uden at han hadede ham tilforn, kunde fly derhen; og at han kunde fly til en af disse Stæder og blive ved Live:
43 Reuben koca kah tlangkol khohmuen, khosoek ah Bezer neh, Gad koca kah Gilead ah Ramoth khaw, Manasseh koca kah Bashan ah Golan te a hoep.
Nemlig Bezer i Ørken, paa det jævne Land, hos Rubeniterne og Ramoth i Gilead hos Gaditerne og Golan i Basan hos Manassiterne.
44 Hekah olkhueng he Israel ca rhoek kah mikhmuh ah Moses loh a khueh pah tih,
Og dette er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt,
45 Hekah olphong neh oltlueh khaw laitloeknah he khaw Egypt lamkah halo vaengah Israel ca rhoek taengah Moses loh a uen.
disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Budene, som Mose forkyndte Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,
46 Moses neh Israel ca rhoek loh Egypt lamkah halo vaengah Jordan rhalvang, Bethpeor imdan kolrhawk khuikah neh Sihon khohmuen dongkah Heshbon ah aka om Amori manghai te a tloek tih,
paa denne Side Jordanen, i Dalen over for Beth-Peor, i den amoritiske Konge Sihons Land, han, som boede i Hesbon, hvem Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.
47 amah khohmuen la, khomik khocuk Jordan rhalvang kah Amori manghai rhoi neh Bashan manghai Oga kah khohmuen,
Og de toge hans Land og Ogs, Kongen af Basans, Land til Eje, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang,
48 Arnon soklong tuikung Aroer lamkah Hermon kah Siyon tlang due,
fra Arder, som ligger ved Bækken Arnons Bred, og indtil Sions Bjerg, det er Hermon,
49 Jordan rhalvang khocuk benkah kolken pum neh Pisgah tuibah hmuikah kolken tuitunli due pataeng a huul uh.
og hele den slette Mark paa denne Side Jordanen mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark neden for Foden af Pisga.
