< Olrhaepnah 25 >
1 Hlang rhoi laklo ah tuituknah a om atah laitloeknah la thoeih rhoi saeh lamtah amih rhoi ham laitloek pa uh saeh. Te vaengah aka dueng te tang sak uh saeh lamtah aka halang te boe sak uh saeh.
Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.
2 Aka halang tah a boh ca hamla om ni. Te vaengah aka halang te lai aka tloek loh bakop sak saeh lamtah a halangnah tarhing neh a ting la a mikhmuh ah taam saeh.
Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.
3 Anih te voei sawmli lakah a pueh la taam boeh. A pueh la na taam tih hmasoe yet koinih na manuca te na mikhmuh ah rhaidaeng la om ve.
Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu flere Slag.
4 Vaito khaw cang a til vaengah a ka poi pah boeh.
Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.
5 Manuca thikat la om uh tih amih khuikah pakhat te ca a om mueh la a duek atah aka duek kah a yuu te imlang kah kholong hlang loh lo boel saeh. Anih te a vahoi rhoek loh kun thil saeh. Amah yuu la lo saeh lamtah yucanah saeh.
Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende.
6 Te vaengah caming a cun loh a manuca aka duek ming te thoh pah saeh. Te daengah ni anih ming khaw Israel khui lamloh a hmata pawt eh.
Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
7 Tekah hlang loh a maya yuu te loh ham a ngaih pawt atah a maya yuu khaw vongka khuikah patong rhoek taengah puen saeh lamtah, “Israel khuiah a manuca ming thoh pah ham neh kai yucanah ham a aal tih kai yucanah ham a huem moenih,” ti nah saeh.
Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå Svogerægteskab med mig!"
8 Te phoeiah khopuei patong rhoek loh anih te khue uh saeh lamtah amah te dawt uh saeh. Tedae ning mangkhak tih, “Anih loh ham ka ngaih moenih,” a ti atah,
Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende,
9 a maya yuu khaw patong rhoek kah mikhmuh ah anih taengla thoeih saeh lamtah a kho dongkah khokhom te dul pah saeh. A maelhmai te a timthoeih pah phoeiah doo saeh lamtah, “A manuca kah im aka thoh pawt hlang te he tlam he saii pah kangna saeh,” ti nah saeh.
skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!"
10 Te dongah anih ming te Israel khuikah khokhom aka dul imkhui la khue uh saeh.
Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.
11 Hlang rhoek te hlang pakhat neh a manuca khaw rhenten hnuei uh thae mai ni. Te vaengah a hlang te anih aka ngawn kut lamloh huul hamla pakhat yuu te ha pawk mai ni. Te vaengah a yuu loh a kut a yueng tih a yah te a thoh atah.
Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat i den andens Blusel,
12 a kut te tloek pah lamtah na mik long khaw rhen boel saeh.
da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.
13 Na sungsa khuikah aka om lungcang pakhat neh pakhat te khaw a yit a len om boel saeh.
Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.
14 Na im khuikah na cangnoek te khaw cangnoek a yit a len om boel saeh.
Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.
15 Na coilung te a rhuemtuet neh a duengnah om saeh lamtah na cangnoek khaw a rhoeh khoeng neh a thuem balh la om saeh. Te daengah ni BOEIPA na Pathen loh nang m'paek khohmuen ah na hinglung a vang eh.
Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
16 Te dumlai aka vai neh aka saii boeih tah BOEIPA na Pathen kah a tueilaehkoi ni.
Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår Svig.
17 Egypt lamkah na lo tih longpueng ah Amalek loh nang soah a saii te poek lah.
Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten,
18 Longpuei ah nang m'mah tih nang lamkah lamhnuk boeih te nang hnukah a tloek. Na buhmueh rhathih neh na bonghnaek vaengah Pathen khaw a rhih moenih.
hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og nødig.
19 Tedae nang taengah rho la pang sak ham BOEIPA na Pathen loh m'paek khohmuen kaepvai kah na thunkha rhoek boeih kut lamkah te BOEIPA na Pathen loh n'khoem bitni. Te vaengah Amalek poekkoepnah te vaan hmui lamloh khoe ham hnilh boeh.
Når derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!