Olrhaepnah 24
1 Hlang loh yuu a loh tih a yuunah mai ni. Tedae anih soah olka dongah a yah a hmuh tih a mik ah mikdaithen hmu mai mahpawh. Te vaengah huta ham yuuhlaknah ca daek saeh lamtah a kut ah pae saeh. Te phoeiah anih te a im lamloh tueih saeh.
Naar en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,
2 Tedae anih im lamloh coe tih a caeh van coeng atah hlang tloe hut la om coeng.
saa maa hun efter at have forladt hans Hjem gaa hen og gifte sig med en anden Mand;
3 A va pabae long khaw a hnoel bal atah yuuhlak ca te daek pah tih a kut dongah tloeng pah phoeiah a im lamloh tueih cakhaw, amah yuu la anih aka lo a va pabae loh duek mai cakhaw,
faar denne anden Mand ogsaa Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,
4 BOEIPA mikhmuh ah tueilaehkoi la a poeih hnukah a yuu la amah taengah om sak ham khaw, anih a loh ham khaw, a mael puei ham khaw, anih aka hla lamhma a boei tah coeng thai boel saeh. Te dongah na Pathen BOEIPA loh nang taengah rho la m'paek khohmuen ah tholh boeh.
saa har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du maa ikke bringe Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.
5 A thai la yuu aka lo hlang loh caempuei taengah nuen boel lamtah a pum dongah bitat pakhat khaw phuei boel saeh. Kum khat tah amah im ah ommongsitoe la om saeh lamtah a yuu a loh te a kohoe puei saeh.
Naar en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke paalægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et Aar og glæde sin Hustru, som han har ægtet.
6 Kuelhsum neh leng khaw laikoi boeh, teka te a hinglu ni na laikoi.
Man maa ikke tage en Haandkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.
7 Israel ca rhoek lamloh a manuca kah hinglu aka huen hlang te a uum mai ni. Te vaengah anih te a tueihhno tih a yoih atah tekah hlanghuen te duek sak lamtah namah khui lamkah boethae te hnawt.
Naar nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israeliterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en saadan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.
8 Bahoeng ngaithuen ham koi dongah hmaibae tloh he ngaithuen. Te dongah amih ka uen vanbangla Levi khosoih rhoek loh nangmih n'thuinuet boeih te saii ham neh vai hamla ngaithuen.
Tag dig i Vare med Spedalskhed, saa du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har paabudt dem, skal I omhyggeligt handle.
9 Egypt lamkah na pawk uh phoeikah longpueng ah BOEIPA na Pathen loh Miriam pum dongah a saii te poek uh.
Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.
10 Na hui taengah laiba pakhat na hlah tih anih kah hnohol hoe ham te a im khuila paan boeh.
Naar du yder din Næste et Laan, maa du ikke gaa ind i hans Hus for at tage Pant af ham.
11 Kawtpoeng ah ana pai lamtah hnohol te cangpu kung amah loh nang taengah kawtpoeng la hang khuen saeh.
Du skal blive staaende udenfor, og den Mand, du yder Laanet, skal bringe Pantet ud til dig.
12 Tedae tekah hlang ni a. mang a daeng oeh atah a hnohol te yalh sak boeh.
Hvis han er en fattig Mand, maa du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;
13 Khomik a tlak vaengah a hnohol te amah taengah bal rhoe bal. Te daengah ni a himbai khuila a yalh vaengah nang yoethen m'paek vetih nang ham khaw BOEIPA na Pathen kah mikhmuh ah duengnah la a om eh.
ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du staar retfærdiggjort for HERREN din Guds Aasyn.
14 Na khohmuen kah na vongka ah na manuca lamkah khaw, na yinlai lamkah khaw mangdaeng neh khodaeng kutloh te hnaemtaek boeh.
Du maa ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.
15 A thapang te amah khohnin dongah pae lamtah a soah khomik tla boel saeh. A mang a daeng dongah a hinglu khaw a thapang neh a duel. Te daengah ni BOEIPA taengla nang m'pang thil vaengah nang soah tholhnah a om pawt eh.
Dag for Dag skal du give ham hans Løn, saa at Solen ikke gaar ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpaa. Ellers raaber han til HERREN over dig, og du paadrager dig Skyld.
16 A ca rhoek kongah a napa rhoek duek boel saeh lamtah a napa rhoek kongah a ca rhoek duek boel saeh. Hlang boeih he amah tholh dongah boeih duek uh saeh.
Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.
17 Laitloeknah dongah yinlai te maelh boeh. Nuhmai neh cadah kah himbai khaw laikoi boeh.
Du maa ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du maa ikke tage Enkens Klædning i Pant.
18 Egypt ah sal la na om tih BOEIPA na Pathen loh nang n'lat te khaw poek. Te dongah ni tahae kah olka he na vai hamla kai loh nang kang uen.
Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle saaledes.
19 Na lohma kah na cang na ah tih lohma ah canghmoek na hmaai akhaw loh hamla koep mael boeh. Yinlai ham khaw, cadah neh nuhmai ham khaw om mai saeh. Te daengah ni na kut dongkah bitat cungkuem dongah BOEIPA na Pathen loh nang yoethen m'paek eh.
Naar du bjærger din Høst paa din Mark og glemmer et Neg paa Marken, maa du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
20 Na olive te na hae phoeiah namah loh koep khael voel boeh. Yinlai ham, cadah neh nuhmai ham om pawn saeh.
Naar du slaar dine Oliven ned, maa du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.
21 Na misur na bit tangtae te namah loh koep yoep boeh. Yinlai ham, cadah ham neh nuhmai ham mah om pawn saeh.
Naar du høster din Vin, maa du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.
22 Egypt kho ah sal la na om te khaw poek. Te dongah ni tahae kah olka na vai ham koi he kai loh nang kang uen.
Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle saaledes.
