Olrhaepnah 21
1 BOEIPA na Pathenloh nang kah a pang la m'paek khohmuen kah kohong ahaka yalh rhok te a hmuh dae anihte uloh a ngawn khaw a mingpha pawt atah,
Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,
2 Namah kah patongrhoek neh na laitloek rhoekte cet uh saeh lamtah rhok taeng lamkah loh khopuei duela nueh uh saeh.
da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.
3 Te vaengah rhok neha yoei la aka om khopuei kah khopuei patong rhoek loh saelhung khuikah hnamkunaka mawt pawt tih aka thotat pawh vaitola te lo uh saeh.
Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,
4 Te phoeiah vaitola te khopuei patong rhoek loh a khuiaha thotat pawt tiha tawn pawh soklong puei la suntlak puei saeh. Te phoeiah vaito te soklong ah pahoi top uh saeh.
og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.
5 Te vaengah amah kah bibi ham neh BOEIPA ming dongah yoethen aka pae ham BOEIPA na Pathenloh a coelh Levi koca khosoih rhoekte thoeih uh saeh lamtah tuituknah cungkuem neh nganbokyoknah cungkuemaka om te ol khueh thil uh saeh.
Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —
6 Rhok nehaka yoei khopuei kah patongrhoek boeih long khaw soklong kaha ah vaito te a kut silh thil uh saeh.
og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,
7 Te phoeiah doo uh saeh lamtah, “Kaimih kut ah hlang thii he long rhoe la long pawt tih kaimih mik long khaw a hmuh moenih.
og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!
8 Aw BOEIPA na pilnam lana lat Israel he tholh han dawthpah. Ommongsitoe thiiloh na pilnam Israel lakli la coe sak boel lamtah hlang thii khui lamkah loh amih ham khaw dawth la om saeh,” ti uh saeh.
Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.
9 Te dongah namah khui lamkah ommongsitoe thii te namahloh khoe lamtah BOEIPA mikhmuh aha thuem la saii.
Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.
10 Na thunkharhoek taengah caem lana caeh vaengah anihte BOEIPA na Pathenloh na kut dongah han tloeng tih tamna la na sol mai ni.
Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem
11 Te vaengah tamna khuikah huta suisak sakthen te na hmuh tihna vencoeng. Te dongahna yuu la lolaeh.
og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
12 Na im khui la khuen. Te phoeiah a lu te vo saeh lamtah a kuttin khaw saii saeh.
da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,
13 Na imkhui aha om vaengah a pum dongkah a tamna himbai te pit saeh lamtah khohnin hla khat khuiah a manu a napa te rhah dae saeh. Te phoeiah anih tena kun thil tihna yuunah vaengah namah yuu la om van ni.
aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.
14 Tedae anih tena ngaih pawt tihna tueih coeng atah amah hinglu la om van saeh lamtah tangka lana yoi rhoe na yoi mahpawh. Anih tena khah coeng dongahna kulup sut mai mahpawh.
Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.
15 Hlang pakhat te yuu panit omtih pakhat te alungnah dae pakhat te tah a hnoel. Te vaengaha lungnah a yuu long khaw, a hnoel long khaw anih ham caa sak pah rhoi tiha hnoel kaha capa te a caming la om mai ni.
Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
16 Tedae amah taengah aka om te a ca rhoi a pheang tue a pha atah a hnoel huta capa, a caming kah mikhmuh mai ah a lungnah huta kah a capa te a caming la coeng sak boel saeh.
saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.
17 A hnoelkaha capa caming la hmat saeh lamtah amah taengkaha dang boeih dongah a thaham rhaepnit la pae saeh. A thahuem cuek he caminghamsum kah hamsum van ni.
Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.
18 Hlang pakhat taengah capa thinthah om tih a napa ol neh a manu ol te hnatun muehlaa koek mai ni. Anih tea toel rhoi dae te rhoi taengkahte hnatun pawh.
Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,
19 Anih te a manu neh a napaloh mawt saeh lamtahte hmuen vongka kah khopuei patongrhoek taengla khuen saeh.
saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der
20 Te phoeiah a khopuei patongrhoek taengah, “Ka caa thinthah tih ka ola ngai muehlaa koek. Te dongah carhut yumii la om,” ti rhoi saeh.
og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«
21 Te vaengah anihte khopuei tongpa boeihloh lungto neh dae uh saeh lamtah duek saeh. Na khui lamkah boethae khaw te tlam te na hnawt daengahni Israel pumloh a yaakuh vetiha rhih uh eh.
Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.
22 Hlang pakhat te tholhnah kongah dueknah ham laitloeknah om tiha duek vaengah thing donglana kuiok sak mai ni.
Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
23 a rhokte thing dongah rhaeh sak boeh. Kuiok he Pathen kah rhunkhuennah la a om dongah amah khohnin van vaengah up rhoe uplaeh. Te dongah BOEIPA na Pathenloh nang taengah rho la m'paek na khohmuen te poeih boeh.
saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.
