Olrhaepnah 21
1 BOEIPA na Pathen loh nang kah a pang la m'paek khohmuen kah kohong ah aka yalh rhok te a hmuh dae anih te u loh a ngawn khaw a mingpha pawt atah,
Naar der bliver funden en ihjelslagen i Landet, hvilket Herren din Gud giver dig at eje, liggende paa Marken, og det ikke er vitterligt, hvo der har slaaet ham ihjel:
2 Namah kah patong rhoek neh na laitloek rhoek te cet uh saeh lamtah rhok taeng lamkah loh khopuei duela nueh uh saeh.
Da skulle dine Ældste og dine Dommere gaa ud, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den ihjelslagne.
3 Te vaengah rhok neh a yoei la aka om khopuei kah khopuei patong rhoek loh saelhung khuikah hnamkun aka mawt pawt tih aka thotat pawh vaitola te lo uh saeh.
Og den Stad, som er næst ved den ihjelslagne, den Stads Ældste skulle tage en Kvie af Kvæget, som man ikke har arbejdet med, og som ikke har draget i Aag;
4 Te phoeiah vaitola te khopuei patong rhoek loh a khuiah a thotat pawt tih a tawn pawh soklong puei la suntlak puei saeh. Te phoeiah vaito te soklong ah pahoi top uh saeh.
og de Ældste af samme Stad skulle føre Kvien ned til en Dal med stedse rindende Vand, i hvilken der ikke arbejdes eller saas; og der i Dalen skulle de bryde Nakken paa Kvien.
5 Te vaengah amah kah bibi ham neh BOEIPA ming dongah yoethen aka pae ham BOEIPA na Pathen loh a coelh Levi koca khosoih rhoek te thoeih uh saeh lamtah tuituknah cungkuem neh nganbokyoknah cungkuem aka om te ol khueh thil uh saeh.
Saa skulle Præsterne, Levi Sønner, gaa frem; thi Herren din Gud har udvalgt dem til at tjene sig og til at velsigne i Herrens Navn; og al Trætte og al Plage skal afgøres efter deres Ord.
6 Rhok neh aka yoei khopuei kah patong rhoek boeih long khaw soklong kah a ah vaito te a kut silh thil uh saeh.
Og alle de Ældste af den samme Stad, de som ere næst ved den ihjelslagne, skulle to deres Hænder over Kvien, som Nakken er brudt paa i Dalen.
7 Te phoeiah doo uh saeh lamtah, “Kaimih kut ah hlang thii he long rhoe la long pawt tih kaimih mik long khaw a hmuh moenih.
Og de skulle vidne og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øjne have ikke set det.
8 Aw BOEIPA na pilnam la na lat Israel he tholh han dawth pah. Ommongsitoe thii loh na pilnam Israel lakli la coe sak boel lamtah hlang thii khui lamkah loh amih ham khaw dawth la om saeh,” ti uh saeh.
Son dit Folk Israel, som du, Herre! har forløst, og læg ikke uskyldigt Blod paa dit Folk Israel; saa bliver Blodet sonet for dem.
9 Te dongah namah khui lamkah ommongsitoe thii te namah loh khoe lamtah BOEIPA mikhmuh ah a thuem la saii.
Og du skal borttage det uskyldige Blod af din Midte; thi du skal gøre det, som er ret for Herrens Øjne.
10 Na thunkha rhoek taengah caem la na caeh vaengah anih te BOEIPA na Pathen loh na kut dongah han tloeng tih tamna la na sol mai ni.
Naar du uddrager i Krigen imod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Haand, saa at du fører dem i Fangenskab,
11 Te vaengah tamna khuikah huta suisak sakthen te na hmuh tih na ven coeng. Te dongah na yuu la lo laeh.
og du ser iblandt Fangerne en Kvinde, som er dejlig af Skikkelse, og du faar Lyst til hende, og du tager dig hende til Hustru:
12 Na im khui la khuen. Te phoeiah a lu te vo saeh lamtah a kuttin khaw saii saeh.
Da skal du føre hende midt ind i dit Hus, og hun skal lade sit Hoved rage og skære sine Negle,
13 Na imkhui ah a om vaengah a pum dongkah a tamna himbai te pit saeh lamtah khohnin hla khat khuiah a manu a napa te rhah dae saeh. Te phoeiah anih te na kun thil tih na yuunah vaengah namah yuu la om van ni.
og hun skal bortlægge sit Fangenskabs Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Hus og begræde sin Fader og sin Moder en Maanedstid; og derefter maa du gaa til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.
14 Tedae anih te na ngaih pawt tih na tueih coeng atah amah hinglu la om van saeh lamtah tangka la na yoi rhoe na yoi mahpawh. Anih te na khah coeng dongah na kulup sut mai mahpawh.
Men det skal ske, om du ikke har Behagelighed til hende, da skal du lade hende fare efter hendes Sjæls Begæring og ikke sælge hende for Penge; du skal ikke behandle hende som Trælkvinde, fordi du har krænket hende.
15 Hlang pakhat te yuu panit om tih pakhat te a lungnah dae pakhat te tah a hnoel. Te vaengah a lungnah a yuu long khaw, a hnoel long khaw anih ham ca a sak pah rhoi tih a hnoel kah a capa te a caming la om mai ni.
Om en Mand har to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, baade den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den forhadtes:
16 Tedae amah taengah aka om te a ca rhoi a pheang tue a pha atah a hnoel huta capa, a caming kah mikhmuh mai ah a lungnah huta kah a capa te a caming la coeng sak boel saeh.
Da skal det ske paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han har, at han ikke skal have Magt til at gøre Sønnen af hende, som han elsker, til den førstefødte, i Stedet for den førstefødte Søn af hende, som han hader;
17 A hnoel kah a capa caming la hmat saeh lamtah amah taengkah a dang boeih dongah a thaham rhaepnit la pae saeh. A thahuem cuek he caminghamsum kah hamsum van ni.
men han skal kendes ved den førstefødte Søn af hende, som han hader, og give ham dobbelt Lod af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.
18 Hlang pakhat taengah capa thinthah om tih a napa ol neh a manu ol te hnatun mueh la a koek mai ni. Anih te a toel rhoi dae te rhoi taengkah te hnatun pawh.
Om en Mand har en modvillig og genstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
19 Anih te a manu neh a napa loh mawt saeh lamtah te hmuen vongka kah khopuei patong rhoek taengla khuen saeh.
da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham og føre ham frem til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port,
20 Te phoeiah a khopuei patong rhoek taengah, “Ka ca a thinthah tih ka ol a ngai mueh la a koek. Te dongah carhut yumii la om,” ti rhoi saeh.
og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og genstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker;
21 Te vaengah anih te khopuei tongpa boeih loh lungto neh dae uh saeh lamtah duek saeh. Na khui lamkah boethae khaw te tlam te na hnawt daengah ni Israel pum loh a yaak uh vetih a rhih uh eh.
saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal dø; og du skal borttage den onde af din Midte, at al Israel maa høre det og frygte.
22 Hlang pakhat te tholhnah kongah dueknah ham laitloeknah om tih a duek vaengah thing dongla na kuiok sak mai ni.
Og naar en Mand har gjort en Synd, som har fortjent Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,
23 a rhok te thing dongah rhaeh sak boeh. Kuiok he Pathen kah rhunkhuennah la a om dongah amah khohnin van vaengah up rhoe up laeh. Te dongah BOEIPA na Pathen loh nang taengah rho la m'paek na khohmuen te poeih boeh.
da skal hans Krop ikke blive Natten over paa Træet, men du skal begrave ham paa den samme Dag; thi den, som bliver hængt, er en Guds Forbandelse; og du skal ikke gøre dit Land urent, som Herren din Gud giver dig til Arv.
