Olrhaepnah 20
1 Na thunkha taengah caem la na cet tih nang lakah aka yet pilnam kah marhang neh leng te na hmu cakhaw Egypt kho lamloh nang aka khuen BOEIPA na Pathen te nang taengla a om dongah amih te rhih boeh.
Når du drar ut i krig mot din fiende, og du ser hester og vogner og flere krigsfolk enn du har selv, da skal du ikke være redd dem; for Herren din Gud er med dig, han som førte dig op fra Egyptens land.
2 Caemtloek neh na yoei vaengah khaw khosoih loh ha mop van saeh lamtah pilnam taengah ol aka thui la om van saeh.
Og når I er i ferd med å gå i striden, da skal presten trede frem og tale til folket.
3 Te vaengah amih te, “Israel nang loh hnatun lah. Tihnin kah na thunkha rhoek taengah caemtloek la na mop uh vaengah na thinko phoena sak boeh, rhih uh boeh, tamto uh boeh, amih mikhmuh ah na sarhing uh boeh.
Og han skal si til dem: Hør, Israel! I er idag i ferd med å gå i strid mot eders fiender. La ikke motet falle; frykt ikke, forferdes ikke og reddes ikke for dem!
4 Na thunkha rhoek te nangmih ham aka tloek tih nangmih aka khang ham ni BOEIPA na Pathen loh nangmih taengah a pongpa,” ti nah saeh.
For Herren eders Gud går selv med eder for å stride for eder mot eders fiender og frelse eder.
5 Rhoiboei rhoek long khaw pilnam te voek uh saeh lamtah, “Hlang khat khat loh im thai a sak tih a uum pawt atah cet saeh lamtah amah im la bal saeh. Caemtloek vaengah duek vetih hlang tloe loh vik uum pah ve.
Og tilsynsmennene skal tale til folket og si: Er her nogen mann som har bygget et nytt hus og ikke innvidd det, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal dø i striden og en annen innvie det.
6 Hlang khat khat loh misur a ling tih a uem hlan atah cet saeh lamtah amah im la bal saeh. Caemtloek vaengah duek vetih hlang tloe loh vik uem pah ve.
Og er her nogen mann som har plantet en vingård og ennu ikke har tatt den i bruk, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal dø i striden og en annen ta den i bruk.
7 Hlang khat khat loh yuu a bae tih a loh hlan atah cet saeh lamtah a im la bal saeh. Caemtloek vaengah duek vetih hlang tloe loh vik loh pah ve,” ti nah saeh.
Og er her nogen mann som har trolovet sig med en kvinne, men ennu ikke har tatt henne til ekte, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat han ikke skal dø i striden og en annen ekte henne.
8 Te phoeiah pilnam taengah a thui ham rhoiboei rhoek loh thap uh saeh lamtah, “Hlang khat khat long ni a rhih tih a thinko a mongkawt atah cet saeh lamtah amah im la bal saeh. Te daengah ni anih kah a thinko bangla a manuca rhoek kah a thinko khaw a yut pawt eh?,” ti na uh saeh.
Og tilsynsmennene skal fremdeles tale til folket og si: Er her nogen mann som er redd og motfallen, så kan han gå og vende tilbake til sitt hus, forat ikke hans brødres hjerte skal bli mistrøstig, likesom hans eget hjerte er.
9 Pilnam taengkah olthui te rhoiboei rhoek loh a khah phoeiah pilnam kah a lu dongah caempuei rhoek kah mangpa te hlah la om saeh.
Og når så tilsynsmennene har endt sin tale til folket, da skal de sette hærførere over folket.
10 Khopuei te na paan tih na vathoh thil vaengah anih te rhoepnah neh tuentah dae.
Når du går frem mot en by for å stride mot den, så skal du først tilbyde den fred.
11 Te vaengah nang te rhoepnah neh n'doo tih nang hamla thohka aka ong a om atah a khuikah m'hmuh pilnam boeih neh saldong khaw nang hamla om saeh lamtah nang taengah thotat uh saeh.
Og dersom den svarer dig fredelig og lukker op for dig, da skal alt folket i byen være dig arbeidspliktig og tjene dig.
12 Tedae nang te n'thuung pawt tih nang te caem la m'hmoel atah amah te na dum van ni.
Men dersom den ikke vil ha fred med dig, men føre krig mot dig, da skal du kringsette den,
13 Te vaengah anih te BOEIPA na Pathen loh na kut dongah han tloeng vetih cunghang ha neh amah tongpaca te boeih na tloek bitni.
og Herren din Gud skal gi den i din hånd; og du skal slå alt mannkjønn der ihjel med sverdets egg;
14 Huta camoe neh rhamsa khaw, khopuei khuikah aka om boeih neh a kutbuem boeih khaw namah ham na poel na yoe vetih BOEIPA na Pathen loh nang taengah m'paek na thunkha rhoek kah a kutbuem te na caak ni.
men kvinnene og barna og feet og alt det som er i byen - alt hærfanget der - kan du ta som ditt bytte, og du kan nytte alt det som Herren din Gud har latt dig ta fra dine fiender.
15 A yoei kah namtom khopuei rhoek he pawt tih namah taeng lamloh bahoeng aka hla khopuei rhoek te boeih na saii ni.
Således skal du gjøre med alle de byer som ligger meget langt borte fra dig og ikke hører disse folk til.
16 Tedae BOEIPA na Pathen loh nang taengah rho la m'paek, pilnam rhoek kah khopuei ah hiil aka khueh boeih tah na hlun mahpawh.
Men i de byer som hører disse folk til, og som Herren din Gud gir dig til arv, der skal du ikke la noget som drar ånde, bli i live;
17 Te dongah amih Khitti neh Amori, Kanaani neh Perizzi, Khivee neh Jebusi ngawn tah BOEIPA na Pathen loh nang ng'uen vanbangla na thup rhoe na thup ni.
men du skal slå dem med bann, både hetittene og amorittene og kana'anittene og ferisittene, hevittene og jebusittene, således som Herren din Gud har befalt dig,
18 Amamih kah pathen rhoek taengah a saii uh tueilaehkoi boeih te saii hamla na cang mahpawh. BOEIPA na Pathen taengah na tholh van ve.
forat de ikke skal lære eder å ta efter alle de vederstyggelige ting som de har gjort for sine guder, så I synder mot Herren eders Gud.
19 Khopuei te tuuk ham neh tloek hamla khohnin a sen na dum atah a taengah hai neh heh tih a thing te na hum mahpawh. Amih te na caak thai dongah na vung mahpawh. Na mikhmuh kah vongup khuiah na paan te khaw khohmuen thingkung lamkah hlang boeiloeih ni.
Når du holder en by kringsatt i lang tid og strider mot den for å innta den, så skal du ikke ødelegge dens trær ved å skadehugge dem med øksen; du kan ete av dem, men du skal ikke hugge dem ned; trærne på marken er da ikke mennesker, så du skulde stride mot dem og?
20 Tedae thingkung te a thaih aka om pawh thingkung la na ming atah na phae thai. Te vaengah na hum vetih nang taengah caem aka saii khopuei loh a tim hlandue tah vongsoel la na saii thai.
Men de trær som du vet ikke bærer spiselig frukt, dem kan du ødelegge og hugge ned og bruke til å bygge bolverk mot den by som fører krig mot dig, inntil den faller.
