< Olrhaepnah 19 >

1 BOEIPA na Pathen loh namtom rhoek te a phae. Amih kah khohmuen te BOEIPA na Pathen loh nang ham ni a. khueh. Te dongah amih te na haek tih a khopuei rhoek neh amih im dongah kho na sak vaengah,
Naar Herren din Gud har udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, og du ejer dem og bor i deres Stæder og i deres Huse:
2 BOEIPA na Pathen loh nang pang sak ham a khueh na khohmuen khui ah khopuei pathum te namah loh hoep.
Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig til Eje.
3 BOEIPA na Pathen loh nang m'pang sak na khohmuen rhi ah longpuei sael lamtah pathum la saii. Te daengah ni hlang aka ngawn tholh boeih loh te lam te rhaelrham vetih a om thai eh.
Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være saaledes, at hver Manddraber kan fly hen til den.
4 Tahae olka he tah hlang aka ngawn tih pahoi aka rhaelrham hamla om pah saeh. Te daengah ni hlaem hlaemvai ah khaw hmuhuet ngawn pawt dae poek mueh la a hui aka ngawn te a hing eh.
Og saaledes skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slaar sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn;
5 Thing top hamla a hui neh duup la cet tih thing a vung vaengah a kut dongkah hai te vik tling mai ni. Te vaengah haitueng dongkah thi coe tih a hui te a dae dongah a duek atah te rhoek kah khopuei khat khat khuila rhaelrham saeh lamtah hing saeh.
og den, som gaar ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Haand slaar til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, saa at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han maa leve,
6 Thii phu aka suk loh a thin ling tih hlang aka ngawn hnuk te a hloem vaengah longpuei sen vetih a kae vaengah a hinglu vik ngawn pah ve. A duek te hlaem hlavai vaengah khaw a hmuhuet van oeh pawt dongah a dueknah ham tah laitloeknah khueh boeh.
saa at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naa ham, naar Vejen er lang, og slaa ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn.
7 Te dongah ni kai loh, “Namah ham khopuei pathum hoep,” ka ti tih nang kang uen.
Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tre Stæder.
8 Na pa rhoek taengkah a toemngam vanbangla na khorhi te BOEIPA na Pathen loh a aeh tih na pa rhoek taengah paek hamla a thui khohmuen pum nang taengah m'paek vaengah,
Og dersom Herren din Gud gør dit Landemærke videre, saaledes som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre;
9 tihnin ah kai loh nang kang uen olpaek boeih he na vai ham neh BOEIPA na Pathen te na lungnah tih a longpuei ah hnin takuem pongpa hamla ngaithuen lamtah he rhoek pathum he khopuei pathum nen khaw namah loh koep thap.
naar du holder alle disse Bud, saa du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre,
10 Te dongah BOEIPA na Pathen loh nang ham rho la m'paek na khohmuen ah ommongsitoe kah a thii he long boel saeh. Na pum dongah hlang thii kap van ve.
at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
11 Tedae hlang pakhat aka om loh a hui te a hmuhuet tih anih a rhongngol thil mai ni. Te phoeiah a pai thil tih a hinglu te a ngawn. A hui te duek tih hlang aka ngawn te he rhoek kah khopuei khat khat la a rhaelrham atah.
Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham og rejser sig imod ham og slaar ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder:
12 A khopuei kah patong rhoek te tueih uh saeh lamtah hlang aka ngawn te lo uh saeh. Te phoeiah anih te thii phu aka suk kut ah tloeng uh saeh lamtah duek saeh.
Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Haand, og han skal dø.
13 Anih te na mik long khaw rhen boel saeh. Ommongsitoe kah thii aka long sak te Israel khui lamloh na voeih daengah ni namah ham khaw a then.
Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaa dig vel.
14 BOEIPA na Pathen loh nang kah na pang ham m'paek khohmuen kah rho na pang dongah hlamat kah rhoek loh a suem uh na hui kah rhi te rhawt pah boeh.
Du skal ikke flytte din Næstes Markskel, som Forfædrene satte til Skel i din Arv, som du arver i dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eje.
15 Thaesainah khat khat dongah khaw, tholhnah khat khat neh lai a hmuh vaengkah boirhaem lai khat khat dongah khaw hlang pakhat taengah laipai pakhat bueng pai tarha boel saeh. Laipai panit pathum kah olthui nen mah olka khaw cak sak saeh.
Eet Vidne skal ikke staa frem imod nogen for nogen Misgerning eller for nogen Synd, i hvad Haande Synd nogen har syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.
16 Laipai loh koeknah doo ham rhung la hlang taengah kuthlahnah la a pai atah,
Naar et uretfærdigt Vidne staar frem imod nogen, at vidne imod ham om en Overtrædelse:
17 Tuituknah aka om hlang panit te BOEIPA mikhmuh, khosoih neh amah khohnin kah laitloek la aka om rhoek kah mikhmuh ah pai rhoi saeh.
Da skulle de to Mænd, som have Trætte, staa frem for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage,
18 Te vaengah laitloek rhoek loh khaeh khaeh cae saeh. Tedae laithae kah laipai mai loh a manuca te laithae laipai ol neh a doo atah,
og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder,
19 a manuca taengah saii ham a mangtaeng vanbangla anih ham khaw saii uh. Na khui lamkah boethae te te tlam ni na hnawt eh.
da skulle I gøre ved ham, saaledes som han havde tænkt at gøre ved sin Broder; og du skal borttage den onde af din Midte,
20 Te daengah ni aka sueng rhoek loh a yaak uh vaengah a rhih uh vetih na khui ah hebang hno thae koep saii ham a khoep uh pawt eh.
at de øvrige maa høre det og frygte og ikke blive ved at gøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
21 Te dongah hinglu yueng la hinglu van, mik yueng la mik, no yueng la no, kut yueng la kut, kho yueng la kho om saeh lamtah na mik long khaw rhen boel saeh.
Og dit Øje skal ikke spare: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.

< Olrhaepnah 19 >