Olrhaepnah 10
1 Te vaeng tueah BOEIPAloh kai taengah, “Lungtote lamhma kah lungpael rhoi bangla namahloh saek lamtah tlang ah kai taengla ha yoeng. Te phoeiah thing thingkawng khaw namah loh saii bal.
Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ!
2 Lamhma kah vik na dae lungpael rhoi dongkahaka om olka te tahae kah lungpael rhoi dongah koep ka daek saeh lamtah thingkawng khuiah khueh,” a ti.
Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"
3 Te dongah rhining thingte thingkawng la ka saii tih lungto panitte lamhma kah cabael bangla ka saek. Te phoeiah kut dongkah cabael rhoi neh tlang la ka luei.
Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden.
4 Te daengahni hlangping hnin kah tlang ah BOEIPAloh nangmih ham hmai khui lamkaha thui olka lungrha te lungpael dongah lamhma kah cadaek banglaa daek tih BOEIPA amah loh kai m'paek pueng.
Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.
5 Te dongah tlang lamkah ka mael tih ka suntlak vaengah lungpael rhoi te BOEIPAloh kai n'uen vanbangla ka saii thingkawng khuiah ka khueh tih om van.
Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN havde pålagt mig.
6 Israel ca rhoek loh Beeroth-Bene-jaakan lamkah Moserahlaa caehuh vaengah Aaron duek tih pahoia upuh. Te phoeiah a capa Eleazarte anih yueng la khosoih.
Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.
7 Te lamkahte Gudgodah la cetuh tih Gudgodah lamloh Jobathah kho kah soklong tui la cetuh.
Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.
8 Te vaeng hnin ah Levi koca rhoek tah, BOEIPA kah paipi thingkawngaka kawt ham, a bibi la BOEIPA mikhmuh ahaka pai ham tihnin duela a ming neh yoethen paek ham khaw BOEIPAloh a hoep.
På den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENs Pagts Ark og til at stå for HERRENs Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
9 Te dongah Levi kah khoyo neh a manucarhoek taengkah rho he rhawp om pawh. BOEIPA na Pathenkaha thui bangla BOEIPA amahni anih kah rho la aka om coeng.
Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.
10 Kai ngawn tah hnuk vaengkah bangla tlang ah khohnin likip khoyin khothaih sut ka om. Tekah khohnin ah khaw BOEIPA loh ka ol a hnatun bal dongah ni nang phae ham te BOEIPA loh a huem pawh.
Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig også denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.
11 Te dongah BOEIPAloh kai taengah, “Thoo, longpueng ah khaw pilnamkaha hmai lana caeh pah daengahni amih taengah paek hamla, a naparhoek taengah ka caeng khohmuen te kunuh vetiha pang uh eh,” a ti.
Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12 Tahaeah Israel nang, BOEIPA na Pathenloh nang taeng lamkah balae ham bih? Tedae BOEIPA na Pathen te rhih ham neh, a longpuei boeih dongah pongpa ham, amah lungnah ham neh BOEIPA na Pathen te na thinko boeih, na hinglu boeih neh thothueng ham,
Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,
13 BOEIPA kah olpaek neh a khosing tah ngaithuen ham ah om. Tete namah kaha then hamni tihninah kailoh nang kang uen.
så du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel.
14 Vaan neh vaan kah vaan boeih khaw, diklai neh a khuiah aka om boeih khaw, BOEIPA na Pathen hamni ke.
Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HERREN din Gud;
15 Na parhoek te BOEIPAloh a ven tih, a lungnah dongahni amih hnukkah a tiingan la, nangmih te pilnam cungkuem soah tihnin kah bangla n'coelh.
men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.
16 Te dongah na thinko yahhmui te rhetuh lamtah na rhawn khaw mangkhak sak uh voel boeh.
Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!
17 BOEIPA na Pathen tah pathen boeih kah Pathen, boei boeih kah Boeipa, hlangrhalh Pathen puei la om tiha rhihaom dongah hlang maelhmai khaw dan pawt tih kapbaih khaw doe bal pawh.
Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,
18 Cadah nuhmai kah laitloeknah te a rhuun tih yinlai te buh neh himbai paek hama lungnah.
som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.
19 Egypt kho ah yinlai la na omuh dongah yinlai te lungnahuh van.
Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.
20 BOEIPA na Pathen amahte rhih lamtah thothueng lah. Amah taengah pangnal lamtah a ming neh toemngam lah.
HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!
21 Anih tah na koehnah neh na Pathen la om. Amahloh nang ham hno lena saii dongaha rhih om la na mikloh a hmuh.
Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!
22 Na pa rhoekte hinglu sawmrhihni Egypt laaka suntla. Tedae tahaeah BOEIPA na Pathenloh vaan aisi yet la nang n'khueh.
Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
