Caeltueih 24
1 Hnin nga phoeiah khosoihham Ananias neh a ham rhoek hlangvang, Tertullus kah hlangcal pakhat te ha pawk. Amih loh Paul te khoboei taengah a phoe uh.
Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.
2 Te vaengah anih aka paelnaeh te Terttullus loh pahoi a khue tih, “Nang lamloh ngaimongnah muep ka dang uh tih, na khokhannah lamloh namtom he picainah la coeng.
Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:
3 Hlangcong Phelix tah uemonah boeih neh khotomrhali boeih ah ka doe uh.
„At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.
4 Tedae nang puet kan toehoeih pawt ham khaw kodonah neh kaimih taengah bawt na hnatun ham kam bih.
Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.
5 Hekah hlang he duektahaw lamni ka hmuh uh. Lunglai pumkah Judah rhoek boeih te olpungnah neh a vueh tih Nazareth buhlaelh kah a lu la om.
Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,
6 Anih long he bawkim khaw poeih ham a cuekcawn dongah ni amah khaw ka tuuk uh.
ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da ogsaa [og vilde have dømt ham efter vor Lov.
7 Kaimih loh anih ka paelnaeh uh te,
Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder
8 boeih ming van ham anih lamkah he namah long ni na cae thai eh.
og bød hans Anklagere komme til dig]. Af ham kan du selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.‟
9 Te tlam te om sak ham a ti uh dongah Judah rhoek long khaw a kotluep uh,” a ti nah.
Men ogsaa Jøderne stemmede i med og paastode, at dette forholdt sig saaledes.
10 Khoboei kah a mikhip te Paul loh a doo tih, “Namtom taengah he kum te yet laitloekkung la na om dongah, kai kah ka huul uh kawng he phaeng hmat mai.
Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: „Efterdi jeg ved, at du i mange Aar har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
11 Jerusalem la ka cet tih ka bawk, te lamloh hnin hlainit pataeng puet ka om pawt te na ming thai.
da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
12 Bawkim khuiah khat khat neh ka oelh uh khaw, tunim neh kho takuem ah hlangping a thinrhihnah ham ka saii khaw a hmuh uh heet moenih.
Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.
13 Tahae kah kai m'paelnaeh uh kawng te khaw namah taengah a tueng sak uh thai moenih.
Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
14 Tedae pacut Pathen te ka bawk dongah a longim neh nang taengah buhlaelh n'ti na uh te khaw ka ming. Kai tah olkhueng neh tonghma cabu khuiah a daek vanbangla boeih ka tangnah.
Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud saaledes, at jeg tror paa alt det, som staar i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,
15 Pathen taengah ngaiuepnah aka khueh amamih rhoek long khaw aka dueng neh aka halang taengah om la aka cai thohkoepnah te ni a lamtawn uh.
og har det Haab til Gud, som ogsaa disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og af uretfærdige.
16 Te dongah Pathen neh hlang taengah a cuemhmuet la mingcimnah khueh yoeyah ham ni kamah khaw ka cue uh.
Derfor øver ogsaa jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
17 Kum te yet te ka namtu taengah doedannah ka saii tih hmueih nen khaw ka pawk hmaih.
Men efter flere Aars Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,
18 Bawkim khuiah ka ciim uh te m'hmuh vaengah hlangping nen pawt tih, olpungnah moenih.
hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,
19 Tedae Asia lamkah Judah hlangvang khaw om ngawn. Kai m'paelnaeh thil ham khaw khat khat ni a. khueh uh atah amamih te namah hmaiah a om ham a kuek.
og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget paa mig at sige.
20 Te phoeiah kai kah boethae a kungsut la a hmuh uh te khoboei hmaiah amamih rhoek loh thui uh saeh.
Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Raadet,
21 Aka duek rhoek kah thohkoepnah kawng neh amih ka pai thil ka pang thil. Te phoeiah ol kamat khaw ka cal moenih. Te dongah ni tihnin ah kai he nangmih loh lai nan tloek thil uh,” a ti nah.
uden det skulde være dette ene Ord, som jeg raabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.‟
22 Tedae a longim te tuektuek a ming vaengah Phelix loh amih te a dang pah tih, “Rhalboeipa Lusias ha pawk vaengah nangmih ham lai ka cae bitni,” a ti nah.
Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: „Naar Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg paakende eders Sag.‟
23 Anih aka tawt ham neh anih aka khut te rholrhak pawt ham neh hilhoemnah khueh pah ham rhalboei te a uen.
Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke maatte forbyde nogen af hans egne at gaa ham til Haande.
24 Tedae khohnin bet a di phoeiah Phelix neh a yuu Judah nu la aka om Drusilla tah ha pawk rhoi tih Paul te a tah rhoi. Te vaengah Khrih Jesuh ah tangnah kawng te a taengah a yaak.
Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen paa Kristus Jesus.
25 Te dongah duengnah, kuemsuemnah, aka lo ham laitloeknah kawng te a thuingong pah vaengah Phelix tah lakueng ngaiha la om tih, “Tahae atah na caeh ham om mai coeng, a tue te ka dang vaengah nang te kang khue bitni,” a ti nah.
Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet og svarede: „Gaa for denne Gang; men naar jeg faar Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.‟
26 Tedae anih te Paul loh tangka khaw m'paek mai ni tila a ngaiuep pahoi. Te dongah Paul te puet a tah tih a taengah ol a thui pah.
Tillige haabede han ogsaa, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham ogsaa oftere hente og samtalede med ham.
27 Kumhnih a cup vaengah Phelix kah rhaenghmuen te Phesto Porkio loh a loh. Te vaengah Phelix loh Judah rhoek taengah lungvatnah tueng sak a ngaih dongah Paul te a khoh tih a caehtak.
Men da to Aar vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.
