Caeltueih 22
1 “Ka hlang rhoek, manuca rhoek neh a pa rhoek, tahae ah nangmih taengkah ka olthungnah he hnatun uh lah,” a ti nah.
" I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"
2 Hebrew ol la amih a voek te a yaak uh vaengah kammueh la taoe om uh.
Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
3 Te vaengah, “Kai he Judah hlang ni. Kilikia Tarsus ah ka thaang tih hekah kho ah n'cun. Gamaliel kho kung ah a pacut rhoek kah olkhueng a khuicaeng te ka cang. Tihnin ah boeih na om uh vanbangla Pathen ham khaw aka hmae la ka om.
"Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
4 Tekah a longpuei kongah ni kai loh dueknah neh hlang ka hnaemtaek. Huta tongpa khaw thongim khuila ka uup tih ka hlak.
Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
5 Khosoihham neh kangham boeih long pataeng kai taengah pai uh. Amih kah capat khaw ka doe tih Damasku kah manuca taengla ka cet. Tekah aka om rhoek te khaw pin tih Jerusalem la thak phoeiah tholhphu paek ham ka cai.
som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.
6 Ka cet tih Damasku pha tom kah khothun tluk ah vaan lamkah vangnah loh ka kaepvai ah phaeng a tue tih buengrhuet ha thoeng.
Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.
7 Te vaengah diklai la ka bung hatah ol pakhat ka yaak tih kai te, 'Saul, Saul, balae tih kai nan hnaemtaek?' a ti.
Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
8 Te vaengah kai loh, 'Nang unim Boeipa?' ka ti nah. Te daengah kai taengah, 'Kai tah nang loh na hnaemtaek Nazareth Jesuh ni,’ a ti.
Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
9 Te vaengah kai taengkah aka om rhoek loh vangnah te a hmuh uh dae kai taengah a thui ol te ya uh pawh.
Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
10 Te dongah, “Balae ka saii eh Boeipa, “ka ti nah hatah, Boeipa loh kai taengah, “Thoo lamtah Damasku la cet laeh. Na saii ham koi a hmoel boeih te nang taengah pahoi a thui bitni,” a ti.
Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
11 Tedae te thangpomnah kah vangnah lamloh kho ka hmuh voel pawt tih kai aka puei rhoek loh m'mawt daengah Damasku te ka pha.
Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.
12 Te vaengah olkhueng bangla aka cuep hlang pakhat, Judah tolvael boeih loh a oep Ananias ana om.
Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
13 Ka taengla halo vaengah ka taengah pai tih, ‘Ka manuca Saul, kho hmu laeh,’ n'ti nah. Amah te tue vaengah anih taengla ka oeloe.
kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.
14 Te phoeiah, “A kongaih ming sak ham neh a dueng la hmuh sak ham, a ka lamkah a ol te yaak sak ham a pa rhoek kah Pathen loh nang n'coelh coeng.
Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
15 Te dongah na hmuh tih na yaak te hlang boeih taengah Boeipa kah laipai la na om ni.
Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
16 Tahae ah balae na cai thil. Thoo lamtah nuem uh laeh, amah ming te phoei lamtah na tholh te sil laeh,” a ti.
Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!
17 Tedae Jerusalem la ka bal tih bawkim ah ka thangthui ham ka om vaengah mueimang la ha thoeng.
Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18 Te vaengah amah te ka hmuh tih kai taengah, “Jerusalem lamloh thamaa la nong ham mah rhingda laeh. Ka olphong kawng dongah nang n'doe uh hae mahpawh,” a ti.
og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
19 Kai khaw, “Boeipa, nang aka tangnah rhoek te tunim tom ah aka tam tih aka khoh la ka om te amamih loh m'hmat uh coeng.
Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,
20 Na laipai Stephen kah thii a bo vaengah khaw kamah ka om van dongah ka pai tih ka parhoih van. Te vaengah anih aka ngawn rhoek kah himbai te ka khoem pah, “ka ti nah.
og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21 Te vaengah kai taengah, 'Cet laeh, nang te kamah loh namtom rhoek taengah khohla la kan tueih ni, ' a ti,” a ti nah.
Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."
22 Tekah olka hil pataeng a yaak uh dae a ol a huel uh tih, “Hebang he diklai lamloh khoe laeh. A hing khaw a koih moenih,” a ti uh.
Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""
23 Te phoeiah amih te a pang uh doela a himbai a pit uh tih yilh dongah laipi a haeh uh.
Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24 Te vaengah Paul te rhalkap im khuila khuen ham rhalboeipa loh ol a paek. Balae a paelnaehnah tih anih a o uh te khaw ming ham Paul te nganboh neh loepdak saeh,” a ti nah.
befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.
25 Tedae anih te rhuihet neh a yueng thil hatah rhalboei aka pai te Paul loh, “Roman hlang he longli-lungla maila tam ham atah nangmih ham thuem a? a ti nah.
Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"
26 A yaak vaengah rhalboeipa te rhalboei loh a paan tih a puen pah. Te vaengah, “Roman hlang la a om dongah metlamlae saii ham na cai,” a ti nah.
Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."
27 Te daengah Paul te rhalboeipa loh ham paan tih, “Nang he Roman tang a? Kai taengah thui lah,” a ti nah. Te dongah Paul loh, “Ue,” a ti nah.
Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."
28 Te vaengah rhalboeipa loh, “Kai tah a cului muep daengah ni khokung khomah te khaw ka kaelh pueng he,” a ti nah. Te phoeiah Paul loh, “Kai ngawn tah he kah aka om,” a ti nah.
Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."
29 Te dongah anih loepdak ham aka om rhoek loh a taeng lamkah vawl khoe uh. Te phoeiah pin la aka om Paul te Roman hlang ni tila a ming dongah rhalboeipa long khaw a rhih sut.
Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.
30 Tedae a vuen ah Judah rhoek loh ba a paelnaeh khaw a thuem la ming ham a ngaih dongah Paul te a hlah tih, khosoihham rhoek neh khoboei boeih tingtun ham ol a paek. Te phoeiah Paul te a khuen tih amih hmaiah a pai sak.
Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
