Caeltueih 1
1 Aw Theophilu lamhma kah olka ngawn tah cungkuem la ka khueh coeng.
Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,
2 Te tah Jesuh loh a saii ham neh thuituen ham a tong lamloh Mueihla Cim dongah caeltueih rhoek a uen khohnin hil kah ni. Amih ni a. tuek tih a loh.
indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;
3 A patang phoeiah a hing te mingphanah cungkuem neh amah loh a pai puei bal coeng. Khohnin sawmli khuiah amih taengla phoe tih Pathen ram kawng te a thui.
for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
4 Te vaengah, “Jerusalem lamkah nong kolla tingtun uh lamtah kai taengkah pa olkhueh na yaak uh te rhingoel uh.
Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, "hvorom," sagde han, "I have hørt af mig.
5 Nangmih te Johan loh tui n'nuem coeng dae khohnin muep a di mueh la Mueihla Cim neh n'nuem uh ni,” tila amih te a uen.
Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligånd om ikke mange Dage."
6 Te dongah aka tingtun rhoek loh amah te a dawt uh tih, “Boeipa, tihnin ah Israel ram na thoh koinih ta,” a ti na uh.
Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre! opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?"
7 Tedae amih taengah, “Pa loh amah kah saithainah neh a khueh a tue khohnin he nangmih kah a ming koi la a om moenih.
Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
8 Tedae nangmih soah aka thoeng Cim Mueihla kah saithainah na dang uh bitni. Te vaengah Jerusalem neh Judea pum, Samaria neh diklai khobawt duela kai kah laipai la na om uh ni,” a ti nah.
Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og I skulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende."
9 He rhoek he a thui tih a sawt uh vaengah Boeipa te a pom hang. Te phoeiah khomai loh amih mikhmuh lamkah voelh a doe.
Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de så derpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
10 Amah vaan la a caeh vaengah rhep aka hmaitang la amih te om uh. Te vaengah hlang panit loh himbai bok neh amih taengah pakcak a pai pah.
Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
11 Te rhoi long khaw, “Galilee hlang rhoek, balae na pai uh tih vaan ke na dan uh. Jesuh he nangmih taeng lamkah vaan la a loh dongah vaan la a caeh na hmuh vaengkah a longim bangla ha pawk ni,” a ti nah.
og de sagde: "I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til Himmelen."
12 Te phoeiah Olive la a khue tlang lamloh Jerusalem la bal uh. Tekah te Sabbath kah yincaeh khoeng Jerusalem taengah om.
Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
13 Cet uh tih imhman la a luei uh vaengah, Peter neh Johan, James neh Andrew, Philip neh Thomas, Bartholomew neh Matthai, Alphaeus capa James, namlung Simon neh James capa Judah khaw ana pah uh tih ana om uh.
Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
14 Amih boeih loh huta rhoek nen khaw, Jesuh kah a manu Mary, a manuca rhoek nen khaw, thikat la om tih thangthuinah te a khuituk uh.
Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
15 Te vaengah hnin ah Peter loh manuca rhoek kah laklung ah pai Hmuen pakhat ah ming pakhat neh aka om hlangping he ya pakul tluk tah om van tih,
Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde: (og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyve Personer):
16 “Ka hlang rhoek, ka manuca rhoek, Jesuh aka tu rhoek kah longtueng la aka om, Judas kawng dongah, David ka dongah Mueihla Cim loh a thui olcim te a soep ham a kuek.
"I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
17 Te dongah mamih khuikah aka om he tae sih lamtah tahae kah bibi he hmulung neh yo saeh.
thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.
18 Anih loh boethae phu neh khohmuen te kaelh ngawn cakhaw singling singloei lamni a om. Te dongah a laklung ah vawh tih a kotak boeih coe coeng.
Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
19 Te dongah Jerusalem kah khosa boeih loh a hmat om coeng tih khohmuen te amah ol neh Akeldamah a sui. Te tah hlang thii khohmuen ni.
hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama, det er Blodager.
20 Te dongah ni tingtoeng cabu dongah khaw, “A dap te khosoek la poeh saeh lamtah a khuiah khosa loh om boel saeh. Te phoeiah, anih kah hiphoelnah te hlang tloe loh loh pah saeh, “tila a daek.
Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den," og: "Lad en anden få hans Tilsynsgerning."
21 Te dongah Boeipa Jesuh tah mamih taengah a voei a bal tue khui boeih ah hlang rhoek he mamih taengah a tingtun ham a kuek.
Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22 Johan kah baptisma lamloh a tong tih mamih taeng lamkah a loh hnin duela mamih taengkah aka om longtah a thohkoepnah laipai pakhat la om van saeh,” a ti.
lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."
23 Te dongah Barasabbas la a khue Joseph Anih te Justus lam khaw a khue neh Matthias hlang panit te a pai sakuh.
Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
24 Te phoeiah thangthui uh tih, “Soeprhaep boeih kah lungming Boeipa nang loh he rhoi khuiah tahae kah bibi neh caeltueih hmuen aka lo ham na tuek pakhat te phoe sak lah.
Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
25 Amah hmuen la aka cet ham koi Judas tah palang coeng,” a ti uh.
til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gå hen til sit eget Sted."
26 Te phoeiah amih rhoi ham hmulung a naan uh hatah Matthias te hmulung loh a tlak thil tih a hlaikhat nah caeltueih la a tae thiluh.
Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
