2 Samuel 3

1 Saul imkhui neh David imkhui ah caemtloek he puet om. Te vaengah David tah rhoeng tih Saul imkhui tah tattloel la a paipah.

Krigen imellem Sauls og Davids Huse trak i Langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls Hus svagere og svagere.

2 David loh Hebron aha caa sak rhoek tah Jezreel nu Ahinoam capa AmnonTe a cacuek la om.

I Hebron fødtes der David Sønner; hans førstefødte var Amnon, Søn af Ahinoam fra Jizre'el,

3 A pabae ah Karmel Nabal yurho nu Abigal neh Kileab, A pathum ah Geshuri manghai Talmai canu Maakah capa Absalom,

den næstældste Kil'ab, Søn af Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru, den tredje Absalom, en Søn af Kong Talmaj af Gesjurs Datter Ma'aka,

4 a pali ah Haggith capa Adonijah, a panga ah Abital capa Shephatiah,

den fjerde Adonija, en Søn af Haggit, den femte Sjefatja, en Søn af Abital,

5 a parhuk ah David yuu Eglah capa Ithream tih, te rhoekTe David loh Hebron aha sak rhoek ni.

og den sjette Jitream, Søn af Davids Hustru Egla. Disse fødtes David i Hebron.

6 Saul imkhui neh David imkhui laklo ah caemtloeka oma om vaengah Abner tah Saul imkhui ah khak om.

Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus kraftig Støtte.

7 Te vaengah Aiah canu a ming ah Rizpah tah Saul taengah yula la om. Tedae Abner te, “Balae tih a pa kah yula te na kun thil,” a tinah.

Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: »Hvorfor gik du ind til min Faders Medhustru?«

8 Ishbosheth kah ol loh Abner te mata lungoe sak tih, “Judah taengah kai he ui lu a? Tihnin ah na pa Saul imkhui ah, a paca boeina neh a baerhoep taengah sitlohnah ka tueng coeng. Te dongah David kut dongah nang kan mop pawh. Tedae tihnin ah kai he huta nethaesainah nan pup thil.

Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: »Er jeg nu blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang paa Gang vist Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Brødre og Venner og ikke ladet dig falde i Davids Haand, og saa gaar du nu i Rette med mig for en Kvindes Skyld!

9 Pathen loh Abner te saii nawn saeh lamtah anih te khoengvoep nawn saeh. BOEIPA loh Davida caeng vanbangla anih ham te ka saii van atah.

Gud ramme Abner baade med det ene og det andet: Hvad HERREN tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt paa ham;

10 A ram te Saul imkhui lamloha puen vetih Israel neh Judah soah Dan lamloh Beersheba duela David kah ngolkhoela hol pah ham te khaw,” a tinah.

jeg skal sørge for, at Sauls Hus mister Kongedømmet og Davids Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!«

11 Te vaengah anih te a rhih coeng dongah Abner te ol koepa mael ham khaw huem voel pawh.

Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.

12 Te phoeiah Abner loh David taengah amah yueng la puencawna tueih tih anih kah yueng la, “Khohmuen ke u ham tloe nim? Nang neh kai moi bop pawn sih, Israel boeih te nang taengla aka maelh ham khaw ka kut he nang taengah om ta he,” a tinah.

Saa sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: »Slut Pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over paa din Side!«

13 Te dongah David loh, “Then, kai loh nang taengah moi kam boh ngawn ni. Tedae ol pakhatTe nang taeng lamloh tha sak ham kai loh kam bih. Ka maelhmai hmuh ham na pawk vaengah Saul canu Mikhal te nang khuen lamhma pawt atah ka maelhmai he na hmu mahpawh,” a tinah.

Han svarede: »Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting kræver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit Aasyn, med mindre du har Sauls Datter Mikal med, naar du kommer!«

14 Te dongah David loh, “Philisti kah yanghli yakhat neh kamah ham ka bae ka yuu Mikhal te m'pae saeh, “tila voek sak ham Saul capa Ishbosheth taengah puencawna tueih.

David sendte derpaa Bud til Isjbosjet, Sauls Søn, og lod sige: »Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 Filisterforhuder!«

15 Ishboshetha tah vanbangla huta te a va Laish capa Paltiel taeng lamloha bongpah.

Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand Paltiel, Lajisj's Søn.

16 Tedae anih te a va loh a vai tih a caehpah. Bahurim duela a hnukaha rhah pah hatah anih te Abner loh, “Mael lamtah cet laeh,” a ti nah tih vik mael.

Hendes Mand fulgte hende grædende lige til Bahurim; her sagde Abner til ham: »Gaa nu hjem!« Saa vendte han hjem.

17 Abner kah olkaTe Israel patong taengah om coeng tih, “Hlaem neh hlaemvai ah nangmih soah aka manghai la David aka toem khaw na omuh.

Men Abner havde forhandlet med Israels Ældste og sagt: »Allerede tidligere ønskede I David til Konge;

18 Saii uh kanoek laeh, BOEIPA loh David hama uen pah coeng tih, 'Ka sal David kut loh ka pilnam Israel he Philisti kut lamkah, a thunkha cungkuem kut lamloha khang ni, ' a ti,” a tinah.

saa gør nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min Tjener Davids Haand vil jeg frelse mit Folk Israel fra Filisternes og alle dets Fjenders Haand!«

19 Abner loh Benjamin kah a hna dongah khawa thuipah. Te phoeiah AbnerTe Hebron kah David hna ah Israel mikhmuh neh Benjamin imkhui pum kah mikhmuh ah boeih then coeng tila thui pah ham tloekloek cet.

Abner talte ogsaa til Benjamin derom. Endelig gik Abner ogsaa til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins Hus havde vedtaget.

20 Abner loh a taengkah hlang pakul neh Hebron kah David tea paan. Te dongah David loh Abner neh anih taengkah hlang rhoek ham buhkoknaha saiipah.

Da Abner, fulgt af tyve Mænd, kom til David i Hebron, gjorde David Gæstebud for Abner og Mændene, som var med ham.

21 Abner loh David taengah, “Ka thoo mai saeh lamtah ka cet mai eh. Ka boeipa manghai ham Israel pum te ka coi eh. Te daengah ni namah taengah paipia saii uh vetih na hinglu loh a ngaih sarhui bangla na manghai thil eh?,” a tinah. Te dongah David loh Abner tea tueih tih ngaimong la cet.

Derpaa sagde Abner til David: »Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu staar til!« Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.

22 Te vaengah David kah sal rhoek neh Joab tah caem lamloh pakcak ha pawkuh. Amih te kutbuem neh muep ha pawkuh. Tedae Abner tah a tueih coeng tih ngaimong laa caeh coeng dongah Hebron kah David taengah om voel pawh.

Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og medførte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i Fred.

23 Joab neh amah taengkah caempuei te boeih ha pawk uh vaengah Ner capa Abner tah manghai taengla kun tih anih te a tueih dongah ngaimong laa caehTe Joab taenglaa puen pa uh tih a thui pauh.

Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hær, fik han at vide at Abner, Ners Søn, havde været hos Kongen, og at denne havde ladet ham rejse, saa han var draget bort i Fred.

24 Te dongah Joab loh manghai taengla kun tih, “Balae na saii he, namah taengla Abner ha pawkTe ba ham lae anih te na tueih tih a caeh khaw a caeh rhoe.

Da gik Joab til Kongen og sagde: »Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, saa han frit kunde drage bort?

25 Ner capa Abner te nang hloih ham ha pai tila na ming. Te dongah na thoengnah neh na kunnah, na aelnah aka dawn ham, na saii boeih tea dawn ham ni,” a tinah.

Indser du ikke, at Abner, Ners Søn, kun kom for at bedrage dig, udspejde din Færd og faa at vide, hvad du har for!«

26 Te phoeiah JoabTe David taeng lamloh coe tih Abner hnukah puencawna tueih. Te dongah Abner te Sirah tuito lamloha mael puei uh dae David loh ming pawh.

Saa gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.

27 Hebron la Abner ha mael vaengah anihTe Joab loh vongka khui la duema mawt. Te phoeiaha bung ah pahoia thun tih Joab kah a manuca Asahel kah thiia yueng la Abner khaw duek.

Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i Porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et Stik i Underlivet for at hævne sin Broder Asa'els Blod.

28 Te phoei lamkahTe David loh a yaak tih, “Ner capa Abner thii kawng dongah kamah neh ka ram he kumhal duela BOEIPA taengah ommongsitoe la om saeh.

Da det siden kom David for Øre, sagde han: »Jeg og mit Rige er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Søns, Blod!

29 Joab lu so neh a napa imkhui boeih soah phuei uh saeh. Joab imkhui ah a thi a hnai neh aka pahuk, conghol dongah aka kuitung khaw, cunghang neh aka rhu, buh ka nai khaw pat boel saeh,” a ti.

Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fædrenehus; og Joabs Hus være aldrig frit for Folk, som lider af Flaad eller Spedalsk hed, gaar med Krykke eller falder for Sværdet eller mangler Brød!«

30 Gibeon caem vaengah a manuca Asahela ngawn pah dongah Joab neh a mana Abishai loh Abner tea ngawnrhoi.

Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slaaet Abner ihjel, fordi han havde fældet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.

31 David loh Joab neh a taengkah pilnam boeih taengah, “Na himbai phen uh, tlamhni vah uh, Abner hmai ah rhaengsae uh,” a ti nah tih, manghai David te baiphaih taengah cet.

Derpaa sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham: »Sønderriv eders Klæder, tag Sæk om eder og hold Klage over Abner!« Og Kong David gik selv bag efter Baaren.

32 Abner te Hebron aha upuh. Manghai loh a ola huel tih Abner phuel ah rhap. Te vaengah pilnam khaw boeih rhapuh.

Og da man jordede Abner i Hebron, græd Kongen højt ved Abners Grav, og alt Folket græd med,

33 Abner ham manghai te rhaengsae tih, “Hlang anga duek bang lam a Abnera duek eh?,

Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en Daares Død?

34 Na kut ham pin pawh, na kho khaw rhohum dongah man bal pawh, dumlai hlang kah mikhmuh aha cungku uh bangla na cungku,” a ti. Anih te pilnam boeih loh a rhaep la a rhah.

Dine Hænder var ikke bundne, dine Fødder ikke lagt i Lænker, du faldt, som man falder for Misdædere! Da græd hele Folket end mere over ham,

35 Kho om vaengah David te buh cah ham pilnam pum loh a paan. Tedae David loh a toemngam tih, “Pathen loh kai taengah han saii saeh lamtah khomika khum hlanah buh khaw khat khat khaw ka tuep atah amah loh ng'koei nawn saeh,” a ti.

og da hele Folket kom for at faa David til at spise, medens det endnu var Dag, svor David: »Gud ramme mig baade med det ene og det andet, om jeg smager Brød eller noget andet, før Sol gaar ned!«

36 Pilnam pum loh a hmat uh tih a mik ah copuh. Manghai loh a saii boeih tah pilnam mik ah boeih cop.

Hele Folket lagde Mærke dertil, og det gjorde et godt Indtryk paa dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk paa alt Folket;

37 Ner capa Abnera ngawn hamTe manghai taeng lamkaha om moenih tila tekah khohnin ah pilnam pum neh Israel pum loh a ming.

og hele Folket og hele Israel skønnede den Dag, at Kongen ikke var Ophavsmand til Drabet paa Abner, Ners Søn.

38 Te vaengah manghai loh a sal rhoek te, “Mangpa neh hlangtang he na ming uh moenih a? Tihnin ah Israel lakli aha cungku he.

Og Kongen sagde til sine Folk: »Ved I ikke, af der i Dag er faldet en Øverste og Stormand i Israel?

39 Tihnin ah ka mongkawt cakhaw manghai la ng'koelh tih Zeruiah koca tongpa rhoek lakah ka ning. Thae aka saii taengah a boethae bangla BOEIPA loh thuung saeh,” a tinah.

Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til Konge, og disse Mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. HERREN gengælde Udaadsmanden hans Skændselsdaad!«