2 Samuel 24

1 Israel taengah lungoe hamla BOEIPA te a thintoek loh a koei. Te vaengah amih taengah David tea vueh pah tih, “Cet lamtah Israel neh Judah ke tae lah laeh,” a tinah.

Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, saa at han æggede David mod dem og sagde: »Gaa hen og hold Mandtal over Israel og Juda!«

2 Te dongah manghai loh amah taengkah tatthai mangpa Joab te, “Dan lamloh Beersheba duela Israel koca boeih taengah cet laeh. Pilnam te tae lamtah pilnam hlangmi te ka ming eh?,” a tinah.

Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: »Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan faa Tallet paa det at vide!«

3 Tedae Joab loh manghai te, “Pilnam te BOEIPA na Pathen loh amah laa thap tih ka boei manghai kah mikhmuh ah amih te a pueh yakhat lam khaw hmu mai saw. Tedae ka boei manghai loh balae tih hebang hno hea ngaih,” a ti.

Men Joab svarede Kongen: »Maatte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og maatte min Herre Kongen selv opleve det — men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?«

4 Tedae manghai kah olka loh Joab neh tatthai mangpa rhoek tea hut a tet. Te dongah Joab tah Israel pilnam te soep hamla caem neh mangpa rhoek neh manghai mikhmuh lamkah loh bituh.

Men Joab og Hærførerne maatte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.

5 Jordana poeng uh tih Gad neh Jazer soklong khui kah khopuei bantang Aroer ah rhaehuh.

De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;

6 Te vaengah Gilead neh Tahtimhodshi kho tea paan uh tih Danjaan neh Sidon kaepvai khaw a phauh.

saa kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpaa til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;

7 Tyre hmuencak, Khivee neh Kanaan khopuei boeih te khaw a pha uh tih Judah Beersheba tuithim la pawkuh.

saa kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.

8 Kho tom tea hil uh tih hla ko phoeiah hnin kula thok daengah Jerusalem la pawk.

Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Maaneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.

9 Pilnam kah hlangboelTe Joab loh manghai taengah tuna paek vaengah IsraelTe cunghang aka pom tatthai hlang thawng ya rhet, Judah hlangTe hlang thawng ya nga om.

Joab opgav derpaa Kongen Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og Israel talte 800 000 kraftige, vaabenføre Mænd, Juda 500 000 Mænd.

10 Pilnam tea tae phoeiah DavidTe a lungbuei loh a ngawn. Te dongah David loh BOEIPA taengah, “Ka saii te muep ka tholh coeng. BOEIPA aw, ka pavai tangkik dongah ni, na sal kathaesainah he han hlah mai laeh,” a tinah.

Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket, slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Daare!«

11 Mincang ah DavidTe thoo. Te vaengah BOEIPA kah olTe David khohmu, tonghma Gad taenglaa pha tih,

Da David stod op om Morgenen kom HERRENS Ord til Profeten Gad, Davids Seer, saaledes:

12 “Cet lamtah he he David taengah thui pah, BOEIPA loh, 'Kai loh nang taengah pathum ka tai he namah ham pakhat ah tuek lamtah nang ham kan saii eh?,’ ti nah,” a tinah.

»Gaa hen og sig til David: Saa siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!«

13 Te dongah GadTe David taengah cet tiha puenpah. Te vaengah David te, “Na khohmuen ah khokha kum rhih ha pai saeh a? Na rhal rhoek mikhmuh ah hla thum na rhaelrham vetih nang n'hloem saeh a? Na khohmuen he hnin thum khuiah duektahaw om koinih ta. Ming lamtah hmu laeh. Mebang kan tueih ham khaw kamah taengla ol ham voei,” a tinah.

Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: »Skal der komme tre Hungersnødsaar over dig i dit Land, eller vil du i tre Maaneder jages paa Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!«

14 David loh Gad taengah, “Kai puen ka cak tangkik coeng. A haidamnah tah aka len koek haidamnah la a om dongah BOEIPA kah kut dongah tla uh mai saeh lamtah hlang kut dongah ka tla boel mai eh,” a ti.

David svarede Gad: »Jeg er i saare stor Vaande — lad os saa falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehaand vil jeg ikke falde!«

15 Te dongah mincang lamloh khoning tue duela BOEIPA loh Israel soah duektahawa paek. Te vaengah pilnamTe Dan lamloh Beersheba duela hlang thawng sawmrhih duek.

Saa valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70 000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.

16 JerusalemTe phae hamla puencawn loh a kuta thueng. Tedae yoethae kongah BOEIPA khaw damti coeng tih puencawn te, “Pilnam sokah kutcaihnah te temah laeh saeh, na kut yuek laeh,” a tinah. Te vaengah BOEIPA kah puencawn tah Jebusi Araunah cangtilhmuen ah om.

Da Engelen udrakte sin Haand mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket »Nu er det nok, drag din Haand tilbage!« HERRENS Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.

17 Pilnam aka ngawn puencawn tea hmuh vaengah David loh BOEIPA taengaha bih tih, “Kai ka tholh coeng tih ka paihaeh coeng he. Tu rhoek loh balaea saii. Na kut he kamah so neh a pa kah imkhui ah tla mai saeh,” a tinah.

Men da David saa Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begaaet Brøden; men Faarene der, hvad har de gjort? Lad din Haand dog ramme mig og mit Fædrenehus!«

18 Tekah khohnin ah GadTe David taengla pawk tih, “Cet lamtah, Jebusi Araunah kah cangtilhmuen ah BOEIPA ham hmueihtuk suem laeh,” a tinah.

Samme Dag kom Gad til David og sagde: »Gaa op og rejs HERREN et Alter paa Jebusiten Aravnas Tærskeplads!«

19 Te dongah BOEIPA loh a uen Gad kah ol vanbangla David khaw cet.

Og David gik derop efter Gads Ord, saaledes som HERREN havde paabudt.

20 Te vaengah Araunah loh a dan hatah manghai neh a sal rhoek loh amah taengla ham paan te a hmuh. Te dongah Araunah loh hlah uh tih manghai hmaiah a maelhmai neh diklai laa bakoppah.

Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, saa ned og fik Øje paa Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham;

21 Te vaengah Araunah loh, “Ka boei manghai loh a sal taengah balae tih ha pawk co?,” a ti. Te dongah David loh, “BOEIPA kah hmueihtuk suem hamla cangtilhmuen he nang taeng lamkah lai ham ni. Te daengah ni lucik tah pilnam taeng lamloha paa eh?,” a tinah.

og Aravna sagde: »Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?« David svarede: »For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket maa blive friet fra Plagen!«

22 Araunah loh David taengah, “Ka boei manghai loh a mikhmuh ah a mikdai aka thenTe lo saeh lamtah khuen pai saeh. Hmueihhlutnah vaito neh tloep khaw, thing hamla vaito dongkah hnopai khaw so lah he,” a tinah.

Da sagde Aravna til David: »Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!

23 Soeprhaep boeih te Araunah loh manghai hut la manghai taengah a paek. Te vaengah Araunah loh manghai te, “BOEIPA na Pathen loh nang te m'moeithen nawn saeh,” a tinah.

Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!« Og Aravna sagde til Kongen: »Maatte HERREN din Gud have Behag i dig!«

24 Tedae manghai loh Araunah taengah, “Pawh, nang taeng lamkah he a phu neh ka lai la ka lai eh. Hmueihhlutnah he BOEIPA ka Pathen taengaha yoeyup la ka khuen mahpawh,” a tinah. Te phoeiah David loh cangtilhmuen neh vaito te cak shekel sawmnga neha lai.

Men Kongen svarede Aravna: »Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!« Saa købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel;

25 Te phoeiah David loh BOEIPA ham hmueihtuk pahoia suem tih hmueihhlutnah neh rhoepnah hmueih te a khuen. Te daengahTe khohmuen ham BOEIPA taengah thangthui tih Israel sokah lucik te khaw cing van.

og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.