2 Samuel 22
1 A thunkha cungkuem kut lamkah oe, Saul kut lamkah BOEIPA loh anih a huul hnin vaengah, David loh BOEIPA taengah hekah laa lung he a thui.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Te vaengah, “BOEIPA tah ka thaelpang neh ka rhalvong neh kai ham tah kai aka hlawt la om.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ka lungpang Pathen amah dongah ni ka ying, ka photling neh khangnah ki, ka imsang neh ka thuhaelnah, khangkung loh kai he kuthlahnah lamloh nan khang.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Thangthen ham tueng BOEIPA te ka khue dongah ka thunkha rhoek taeng lamloh ng'khang.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Dueknah tuiphu loh kai n'li tih, aka muen soklong loh n'sak he.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Ka kho a bing vaengah BOEIPA te ka khue tih ka Pathen taengah ka pang. Te vaengah ka pang ol Te a bawkim lamloh a hna neh a yaak.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Te vaengah diklai te tuen la tuen tih hinghuen. Anih taengah a sai dongah vaan kah a yung Te tlai tih tuen.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 A hnarhong lamkah hmaikhu thoeng tih, a ka lamkah hmai loh a laeh vaengah hmai-alh khaw tak.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Te phoeiah vaan a koiloep tih, a suntlak vaengah yinnah tah a kho hmuila pawk.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Cherub dongah ngol bal tih a ding vaengah khohli phae sola phoe.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 A kaepvai khohmuep neh khomong khomai dongkah tui tun Te dungtlungim la a khueh.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Amah hmaikah a aa loh a hmai-alh te a dom.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 BOEIPA Te vaan lamloh a kawk vaengah Khohni loh a ol a huel.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Thaltang a kah tih amih te a taekyak phoeiah, amih Te rhaek neh a khawkkhek la a khawkkhek.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 BOEIPA kah tluungnah neh a hiil dongkah a thintoek yilh loh lunglai kah yung hoep tih sokca tuipuei khaw tueng.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 A sang lamloh yueng uh tih tui dueng khui lamkah kai he n'tuuk tih n'doek.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Kai ham tah tlung uh dae ka thunkha hlangtlung neh ka lunguet taeng lamkah kai n'huul.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Ka rhainah hnin ah kai m'mah uh cakhaw BOEIPA tah kai ham tukcawt longkhawn la om.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Kai khuiah a naep dongah kai he hoengpoeknah la kai n'khuen tih n'pumcum sak.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Ka duengnah bangla BOEIPA loh kai n'thung tih, ka kut kah a cimcaihnah vanbangla kamah taengla ham mael coeng.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 BOEIPA kah longpuei te ka ngaithuen tih ka Pathen taeng lamloh ka poehlip van pawh.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Amah kah laitloeknah boeih te tah a laitloeknah bangla ka hmaiah ka khueh tih a khosing lamloh ka phael pawh.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 A hmaiah cuemthuek la ka om tih ka thaesainah lamkah khaw ka cue uh.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 A mikhmuh kah ka duengnah, ka cimcaihnah vanbangla BOEIPA loh ka taengah han thuung coeng.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Hingcim taengah uepom la na om tih, cuemthuek hlangrhalh taengah na cungkuem coeng.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Aka meet uh taengah na meet uh tih, voeldak te tah na hnueih.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Pilnam mangdaeng te na khang tih, na mikhmuh kah aka pomsang rhoek te na kunyun sak.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 BOEIPA namah tah ka hmaithoi la na om tih, ka hmaisuep khaw BOEIPA loh a tue coeng.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Namah nen tah caem khaw ka poeng tih, ka Pathen nen tah pangbueng khaw ka poe thai.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Pathen tah a longpuei khangmai tih, BOEIPA kah olthui a cimcaih dongah anih khuiah aka ying boeih ham tah photling la a om pah.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 BOEIPA phoeikah Pathen Te unim? Mamih kah Pathen phoeiah tah unim lungpang bal?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Ka lunghim Pathen tah ka thadueng la om tih, amah kah longpuei Te ka longpuei ham a khangmai la khueh.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Ka kho sayuk kho bangla a khueh tih, ka hmuensang ah kai m'pai sak.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Ka kut he caemtloek ham a cang tih ka ban loh rhohum lii khaw a phuk thai.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Namah kah daemnah photling Te ka taengah nam paek tih, namah kah kodonah neh kai nan ping sak.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Ka kungdak kah ka kholaeh khaw na aeh dongah ka kho paloe pawh.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Ka thunkha rhoek te ka hloem tih, ka mitmoeng sak vaengah amih ka khah hlanah ka balkhong moenih.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Amih te ka khah tih ka phop daengah ni thoo uh thai pawt tih ka kho tangah a bakop uh.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Caemtloek ham khaw kai he thadueng nan vah sak tih, kai aka tlai thil rhoekTe kamah hmuila na koisu.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Te dongah ka thunkha rhoekTe kai taengah a rhawn na duen sak tih, ka lunguet khaw ka biit.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 BOEIPA taengah khaw pang uh coeng dae khang voel pawt tih, amih Te doo voel pawh.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Te dongah amih Te diklai laipi bangla ka neet tih, long kah tangnong bangla ka tip sak phoeiah ka nulh.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Ka pilnam kah tuituknah khui lamkah khaw kai nan hlawt. Namtom kah a lu la kai nan hloe dongah ming pawt pilnam loh kai taengah thotat.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Kholong ca rhoek loh kai taengah mai a tum uh tih, a hna neh a yaak hamla ka ol a hnatun uh.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Kholong ca rhoek loh tahah uh tih, a vongtung khui lamloh yingyet uh.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 BOEIPA kah hingnah dongah ka lungpang tah a yoethen pai tih, kai ham daemnah lungpang Pathen tah pomsang pai saeh.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Pathen loh kai hamla tawnlohnah a paek tih, pilnam Te kai kungdak la a suntlak sak.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Ka thunkha rhoek taeng lamkah kai nan poh, kai aka tlai thil rhoek kah a sola kai nan pomsang bal. Hlang kah kuthlahnah lamkah kai nan huul.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Te dongah BOEIPA nang Te namtom taengah kan uem vetih na ming te ka tingtoeng ni.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 A manghai kah khangnah imsang tah len pai. Te dongah ni sitlohnah he a koelh taengah khaw, David neh a tiingan taengah khaw kumhal duela a saii pah,” a ti.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
