2 Samuel 18
1 David loh amah taengkah pilnam tea soep tih amih te thawngkhat kah mangpa, yakhat kah mangpaa khuehpah.
Derpå holdt David Mønstring over sit Mandskab og satte Tusindførere og Hundredførere over dem;
2 David loh pilnam hlop thum ah hlop at te Joab kut hmuiah, hlop thum ah hlop at te Joab mana Zeruiah capa Abishai kut hmuiah, hlop thum ah hlop at Ghitti Ittai kut hmuiah hlop at, a tueih. Te vaengah manghai loh pilnam te, “Kamah khaw nangmih taengah ka pawk rhoe ka pawk bitni,” a tinah.
og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas Søn og Joabs Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen sagde så til Folkene: "Jeg vil selv drage med i Kampen!"
3 Tedae pilnam loh, “Cet boeh, rhaelrham khaw n'rhaelrham uh koinih mamih taengah lungbuei khueh hae mahpawh. Mamih khuikah he rhakthuem duek uh cakhaw mamih taengah lungbuei khueh uh mahpawh. Mamih bang mah thawng rha lo coeng. Te dongah khopuei lamloha bom la nan bom hamTe kaimih ham hnothen la om coeng,” a tinah.
Men de svarede: "Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, ænser man ikke os, men du gælder lige så meget som ti Tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hjælp fra Byen."
4 Amih te manghai loh, “Nangmih mikhmuh aha then te ka saii bitni,” a tinah. Manghai te vongka kaep aha pai vaengah pilnam boeihTe yakhat ah, thawngkhat ah khonguh.
Kongen svarede: "Jeg gør, hvad I finder bedst!" Derpå stillede Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis.
5 Manghai loh Joab, Abishai, Ittai te a uen tih, “Camoe taeng neh Abslom taengah khaw, kai ham tah hoelh hoelh ah ne,” a tinah. Manghai loh mangpa taengah Absalom kawng neh rhipa uen te pilnam loh boeiha yaak.
Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: "Far nu lempeligt med den unge Absalon!" Og hele Mandskabet hørte, hvorledes Kongen gav alle Øversterne Befaling om Absalon.
6 Te vaengah pilnam tah IsraelTe cuuk thil hamla lohma la khonguh. Te vaengah Ephraim duup ah caemtloek om coeng.
Derpå rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at stå i Efraims Skov.
7 Israel pilnam he David sal rhoek kah mikhmuh ah pahoi yawk uh coeng. Te vaeng hnin ah thawng kul te lucik la muep omuh.
Der blev Israels Hær slået af Davids Folk, og der fandt et stort Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand.
8 Caemtloek te diklai hman tom ah taekyak la taekyak. Tekah khohnin ah cunghang loh a yoop lakah duup loha yoop pilnamTe yet ngai.
Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fortærede den Dag flere Folk end Sværdet.
9 Absalom loh David kah sal rhoek te a mikhmuh aha mah. Te vaengah AbsalomTe muli-marhang dongah ngol tih muli-marhang loh rhokael bu talulh hmuiaha kun puei. Tedae a luTe rhokael dongah vik kingkaek tih vaan laklo neh diklai laklo ah sut dingkoei. Te vaengah ah a hmuikah muli-marhang loh vik a yong tak.
Absalon selv stødte på nogle af Davids Folk; Absalon red på sit Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes tætte Grene, blev hans Hoved hængende i Terebinten, så han hang mellem Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad på, løb bort.
10 Hlang pakhat loh a hmuh vaengah Joab taengah puen tih, “Absalom tah rhokael dongaha kuiok ka hmuh he,” a tinah.
En Mand, der så det meldte det til Joab og sagde: "Jeg så Absalon hænge i en Terebinte."
11 Te dongah Joab loh amah taengla aka puen hlang te, “Na hmuh tarha mai, balae tih anihTe diklai la na ngawn pahoi pawh, Te koinih ka pum dongkah tangka phikrha neh hni pakhat he nang kam paek suidae,” a tinah.
Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: "Når du så det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? Så havde jeg givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte!"
12 Te hlang loh Joab taengah, “Kai loh ka kut dongah tangka thawngkhat ka thuek pawt mai akhaw, manghai loh mamih hna ah namah khaw, Abishai neh Ittai taengah ah khaw, 'Absalom camoeTe ngaithuen uh,’ a ti tih ng'uen dongah manghai capaTe ka kut ka hlah thil mahpawh.
Men Manden svarede Joab: "Om jeg så havde fået tilvejet tusind Sekel, havde jeg ikke lagt Hånd på Kongens Søn; thi vi hørte jo selv, hvorledes Kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel på den unge Absalon!
13 A hinglu te ka saii pah koinih ka hinglu hea honghi ni. Te dongah manghai taengah tah olka pakhat khaw phah mahpawh, namah khawa hmaiah na pai van ni,” a tinah.
Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliver jo skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!"
14 Tedae Joab loh, “Na mikhmuh ah ka rhing voel mahpawh,” a tinah. Te phoeiah a kut dongah mancai pathum te a khuen tih rhokael bangli aha hing la aka bat Absalom te a lungkoe ah hlut a daeng.
Da sagde Joab: "Så gør jeg det for dig!" Dermed greb han tre Spyd og stødte dem i Brystet på Absalon, som endnu levede og hang mellem Terebintens Grene.
15 Joab kah hnopai aka phuei cadong parha loh a vael tih Absalom tea ngawn uh dongaha duek sakuh.
Derpå trådte ti unge Mænd, der var Joabs Våbendragere, til og gav Absalon Dødsstødet.
16 Te phoeiah Joab loh tukia ueng thil tih pilnam te Joab loh a hloh coeng dongah pilnam loh Israel hnuk aka hloem tea toeng.
Joab lod nu støde i Hornet, og Hæren opgav at forfølge Israel, thi Joab bød Folkene standse.
17 Absalom tea loh uh tih duup kah rhoma len khuiaha voeihuh. Te phoeiah anihTe lungkuk lunga len la muepa hmoek thiluh. Israel pum te khaw amah, amah kah dap la boeih rhaelrhamuh.
Derpå tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven og ophobede en mægtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit.
18 Absalom loh, “Ka ming aka thoelh ham ca ka khueh pawh,” a ti dongah amaha hing vaengah amah ham lungpang pakhat te manghai kol aha thoh. Te dongah lungpang te anih minga phom thil tih tihnin duela Absalom ngolbuela khue.
Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sig den Stenstøtte, som står i Kongedalen; thi han sagde: "Jeg har ingen Søn til at bevare Mindet om mit Navn." Han havde opkaldt Stenstøtten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den "Absalons Minde".
19 Te vaengah Zadok capa Ahimaaz loh, “BOEIPA loh a thunkha kut lamloh aniha tang sak te ka yong laeh vetih manghai taengah ka phong laeh mako,” a ti.
Da sagde Ahima'az, Zadoks Søn: "Lad mig løbe hen og bringe Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for hans Fjender!"
20 Tedae anih te Joab loh, “Tihnin nang he olthangthen aka khuen hlang moenih, a tloe khohnin ah na phong bitni, tihnin ah phong boel dae manghai capa he duek pueng,” a tinah.
Men Joab svarede ham: "Du skal ikke være den, der bringer Bud i Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke gøre det, da Kongens Søn er død!"
21 Te phoeiah Joab loh Kushi te, “Na hmuh taengtae te cet lamtah manghai taengah thui pah,” a tinah. Te dongah Kushi loh Joab tea bawk tih yong.
Og Joab sagde til Etiopieren: "Gå du hen og meld Kongen, hvad du har set!" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede af Sted.
22 Zadok capa Ahimaaz loh koepa rhaep tih Joab taengah, “Metlam khaw om mai saeh, Kushi hnukah ka yong van mai eh?,” a tinah. Tedae Joab loh, “Ka ca na yong te ba ham lae? OlthangthenTe na dang hae moenih,” a tinah.
Men Ahima'az, Zadoks Søn, sagde atter til Joab: "Ske, hvad der vil! Lad også mig løbe bag efter Etiopieren!" Da sagde Joab: "Hvorfor vil du det, min Søn? For dig er der ingen Budløn at hente!"
23 Tedae, “Metlam khaw om mai saeh ka yong ni,” a ti nah. Te dongah, “Yong laeh,” a tinah. Ahimaaz tah vannaem longpuei ah yong tih Kushi tea khal coeng.
Men han blev ved: "Ske, hvad der vil! Jeg løber!" Så sagde han: "Løb da!" Og Ahima'az løb ad Vejen gennem Jordanegnen og nåede frem før Etiopieren.
24 Te vaengah DavidTe vongka rhoi laklo ah ngol. Te vaengah rhaltawt te vongtung longah vongka imphu la cet. A mik tea huel tiha sawt hatah hlang pakhatTe amah bueng tarhaa yongpah.
David sad just mellem de to Porte, og Vægteren steg op på Porttaget ved Muren; da han så ud, se, da kom en Mand løbende alene.
25 Rhaltawt te a doek tih manghai taenglaa puen hatah manghai loh, “Amah bueng koinih a ka dongahTe olthangthen coini,” a ti. Te vaengaha yoei la voeh voeh a caehpah.
Vægteren råbte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: "Er han alene, har han Bud at bringe!" Men medens Manden fortsatte sit Løb og kom nærmere,
26 Te vaengah rhaltawt loh hlang tloe ha yong te a hmuh bal. Te dongah hlang dawn loh thoh tawt tea khue tih, “Hlang pakhat amah bueng ha yong ke,” a tinah. Tedae manghai loh, “Anih khaw olthang aka phong ni,” a ti.
så Vægteren en anden Mand komme løbende og råbte ned i Porten: "Der kommer een Mand til løbende alene!" Kongen sagde: "Også han har Bud at bringe!"
27 Rhaltawt loh, “Lamhma la aka yong te Zadok capa Ahimaaz kah a yong bangla ka hmuh,” a tinah. Te vaengah manghai loh, “AnihTe hlang then ni, olthangthen neha then la ha pawk coeng,” a ti.
Da råbte Vægteren: "Den forreste løber således, at det ser ud til at være Ahima'az, Zadoks Søn!" Kongen sagde: "Det er en god Mand, han kommer med godt Bud!"
28 Ahimaaz te a khue hatah manghai te, “Ngaimong la,” a tinah. Te phoeiah manghai hmaiah a maelhmai te diklai laa bakoppah. Te phoeiah, “Ka boei manghai mai a kut aka thueng thil hlang rhoek te na kut dongah aka det BOEIPA na Pathen taha yoethen pai,” a tinah.
Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til Kongen: "Hil dig!" Så kastede han sig ned på Jorden for Kongen og sagde: "Lovet være HERREN din Gud, som gav dem, der løftede Hånd mod min Herre Kongen, i din Hånd!"
29 Manghai loh, “Camoe Absalom tah a sading a?” a tinah. Te vaengah Ahimaaz loh, “Manghai kah sal Joab neh na sal pakhat lohhlang tueih hamla hukhuka tawn uh te ka hmuh dae mebang khaw ka ming moenih,” a tinah.
Kongen spurgte: "Er den unge Absalon uskadt?" Ahima'az svarede: "Jeg så, at der var stor Tummel, da Kongens Træl Joab sendte din Træl af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var."
30 Te dongah manghai loh, “Hela hoeih pai lah,” a ti nah tih hoeih pai tangloeng.
Kongen sagde da: "Træd til Side og stil dig der!" Og han trådte til Side og blev stående.
31 Te vaengah Kushi te pakcak ha pawk tih Kushi loh, “Ka boei manghai loh phong pai saeh. Tihnin ah tah BOEIPA loh nang aka tlai thil hlang boeih kah kut lamloh nang n'tang sak coeng,” a tinah.
I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: "Der er Bud til min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle dine Modstandere!"
32 Te dongah manghai loh Kushi te, “Camoe Absalom tea sading a? a tinah. Te vaengah Kushi loh, “Ka boei manghai kah thunkha rhoek neh nang taengah boethae neh aka tlai thil boeih tah camoe bangla om van saeh,” a tinah.
Kongen spurgte Etiopieren: "Er den unge Absalon uskadt?" Og han svarede: "Det gå min Herre Kongens Fjender og alle dine Modstandere som den unge Mand!"
33 Manghai tea tlai neh vongka imhman la yoeng tih rhap. Te vaengah a caeh doela ka capa Absalom, ka capa aw, ka capa Absalom ka capa Absalom, nang yueng la kamah ka duek ham u long m'paek eh? ka capa Absalom, ka capa aw,” a ti.
Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen på Taget over Porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: Min Søn Absalon, min Søn, min Søn Absalon! Var jeg blot død i dit Sted! Absalon, min Søn, min Søn!"
