2 Samuel 11
1 Kum a thok tih manghai a thoh tue vaengah David loh Joab neh a taengkah a sal rhoek, Israel pum te a tueih tih Ammon ca rhoek te a thup. Te vaengah Rabbah khaw a dum uh dae David tah Jerusalem ah om.
Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab ud med sine folk og hele Israel, og de hærgede Ammoniternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
2 Kholaeh tue a pha vaengah David tah a thingkong lamloh thoo tih manghai im kah imphu ah cet. Te vaengah huta pakhat tui a hluk Te imphu lamloh a hmuh. Tekah huta te a mueimae bahoeng then.
Så skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit Leje og vandrede på Kongepaladsets Tag, at han fik Øje på en Kvinde, der var i Færd med at bade sig; og Kvinden, var meget smuk.
3 David loh hlang a tueih tih huta te a cae vaengah tah, “Eliam nu Bathsheba pawt nim ke, Khitti Uriah yuu la ke,” a ti nah.
David sendte da Bud for at forhøre sig om hende, og der blev sagt: "Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's Hustru!"
4 Te dongah David loh puencawn a tueih tih anih te a loh phai. Te phoeiah amah taengla ha pawk vaengah huta te vik a yalh puei. Te phoeiah huta loh a tihnai lamloh a ciim tih amah im la mael.
Så lod David hende hente, og da hun kom til ham, lå han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem igen.
5 Tedae huta te a vawn vaengah ol a tah tih David taengla puen. Te vaengah kai ka vawn coeng,” a ti nah.
Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og lod sige: "Jeg er frugtsommelig!"
6 Te dongah David loh Joab taengah ol a tah tih, “Khitti Uriah te kai taengla han tueih,” a ti nah vanbangla Joab loh Uriah te David taengla a tueih.
Da sendte David det Bud til Joab: "Send Hetiten Urias til mig!" Og Joab sendte Urias til David.
7 A taengla Uriah a pawk vaengah David loh Joab kah sading kawng, pilnam kah sading kawng, caem kah sading kawng te a dawt.
Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og Hæren, og hvorledes det gik med Krigen.
8 Te phoeiah David loh Uriah te, “Na im te suntla lamtah na kho yuut laeh,” a ti nah. Te vanbangla manghai im lamloh Uriah a nong neh a hnukah manghai kah buham loh a vai.
Derpå sagde David til Urias: "Gå nu ned til dit Hus og tvæt dine Fødder!" Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt efter ham;
9 Tedae Uriah tah a boei rhoek kah sal tom neh manghai im kah thohka ah yalh tih amah im la suntla pawh.
men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus.
10 Te vaengah David taengla puen uh tih, “Uriah Te amah im la a suntlak moenih,” a ti na uh. Te dongah David loh Uriah te, “Yiin lamkah na pawk moenih a? Balae tih na im te na paan pawh,” a ti nah.
Da David fik at vide, at Urias ikke var gået ned til sit Hus, sagde han til ham: "Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor går du så ikke ned til dit Hus?"
11 Uriah loh David taengah, “Thingkawng khaw, Israel neh Judah khaw, dungtlungim ah aka om khaw, ka boeipa Joab neh ka boeipa kah a sal rhoek khaw, khohmuen hoeng ah rhaeh uh. Te vaengah kai loh kamah im ah caak ham neh ok hamla, ka yuu taengah yalh hamla, ka cet aya? Na hingnah neh na hinglu kah hingnah dongah hekah olka he tah ka rhoi mahpawh,” a ti nah.
Urias svarede David: "Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og min Herre Joab og min Herres Trælle ligger lejret på åben Mark; skulde jeg da gå til mit Hus for at spise og drikke og søge min Hustrus Leje? Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg gør det ikke!"
12 David loh Uriah te, “Hnin at khaw he ah om dae lamtah thangvuen ah kan tueih eh?,” a ti nah. Te dongah Uriah khaw tekah khohnin neh a vuen ah tah Jerusalem ah kho a sak.
Da sagde David til Urias: "Så bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!" Urias blev da i Jerusalem den Dag.
13 Te phoeiah anih te David loh a khue. A mikhmuh ah buh a cah tih a rhuihmil la a ok sak. Tedae kholaeh ah tah cet tih a boei kah sal rhoek taengah amah kah thingkong dongah yalh. Te dongah amah im te paan pawh.
Næste Dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig på sit Leje hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.
14 Mincang a pha vaengah David loh Joab ham caa a daek pah tih Uriah kut ah a pat.
Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias.
15 Ca dongah a daek pah tih, “Uriah te caemtloek tlungluen hmai ah khueh lamtah a hnuk lamloh mael tak, Te vaengah ngawn uh saeh lamtah duek saeh,” a ti nah.
I Brevet skrev han: "Sæt Urias der, hvor Kampen er hårdest, og lad ham i Stikken, så han kan blive dræbt!"
16 Joab loh khopuei te a om thil tih a dawn vaengah tatthai hlang rhoek om nah te a ming. Te dongahTe hmuen ah Te Uriah a khueh.
Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias på en Plads, hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham:
17 Khopuei hlang rhoek ha pawk uh tih Joab te a vathoh hatah David sal lamkah pilnam te cungku tih Khitti Uriah khaw duek.
og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids Mænd; også Hetiten Urias faldt.
18 Te phoeiah Joab loh hlang a tueih tih caemtloek vaengkah olka boeih te David taengla a yaak sak.
Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
19 Puencawn te a uen tih, “Caemtloek vaengkah olka boeih manghai taengah thui pah ham te na khah vaengah,
og han gav Sendebudet den Befaling: "Når du har givet Kongen Beretning om hele Slagets Gang,
20 manghai kah a kosi Te phuet tih namah te, “Vathoh ham Te balae tih khopuei la na thoeih? Vongtung dong lamloh ng'kah ni tila na ming uh moenih a?
kan det være, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig: Hvorfor kom I Byen så nær i Slaget? I måtte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren!
21 Jerubbesheth capa Abimelek aka ngawn Te unim? Vongtung dong lamkah sumngol phaklung neh anih aka dae Te huta moenih a? Te dongah ni anihTe Thebez ah a duek. Balae tih vongtung la na thoeih uh,’ a ti mai ni. Te vaengah, 'Na sal Khitti Uriah khaw duek coeng,’ ti nah,” a ti nah.
Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned på ham fra Muren, så han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren så nær? Så skal du sige: Også din Træl Hetiten Urias faldt!"
22 Te dongah puencawn te cet tih a pha vaengah Joab loh anih a tueih te David taengah boeih a thui pah.
Så drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab havde pålagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op mod Joab, og han sagde til Budet:"Hvorfor kom I Byen så nær i Slaget? I måtte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren! Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned på ham fra Muren, så han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren så nær?"
23 Te vaengah puencawn loh David taengah, “Kaimih te hlang loh ng'et tih khohmuen ah kaimih taengla ha thoeng uh. Tedae amih te vongka thohka ah ka mah uh.
Budet sagde til David: "Mændene var os overlegne og rykkede ud imod os på åben Mark, men vi trængte dem tilbage til Portens Indgang;
24 A kah uh thae vaengah na sal rhoek te vongtung dong lamkah lipom loh a kah, a kah tih manghai kah sal rhoek te duek. Te vaengah na sal Khitti Uriah khaw duek,” a ti nah.
så skød Bueskytterne oppe fra Muren på dine Trælle, og nogle af Kongens Trælle faldt; også din Træl Hetiten Urias faldt!"
25 David loh puencawn te, “Joab taengah thui pah, tahae kah olka he na mik ah lolh sak boeh, khat khat ngawn tah cunghang loh a yoop rhuem, na caemtloek neh khopuei te namning thil lamtah koengloeng laeh,” a ti nah tih anih te a thaphoh.
Da sagde David til Budet: "Sig til Joab: Du skal ikke græmme dig over den Ting; thi Sværdet fortærer snart den ene, snart den anden; fortsæt med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de Ord skal du sætte Mod i ham!"
26 Uriah kah a yuu loh a va Uriah a duek te a yaak vaengah a boei te a rhaengsae.
Da Urias's Hustru hørte, at hendes Mand var faldet, holdt hun Dødeklage over sin Ægtefælle.
27 Nguekcoinah te a poeng vaengah David loh a tah tih amah im la a det. Te dongah anih yuu la pahoi om tih ca tongpa a cun pah. Tedae David loh BOEIPA kah mikhmuh ah a saii te khoboe thae ni a huet.
Men da Sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men det, David havde gjort, var ondt i HERRENs Øjne.
