2 Manghai 17
1 Judah manghai Ahaz kah kum hlai nit vaengah Elah capa Hosea loh Samaria ah Israel kum ko a manghai thil.
I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsaar blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni Aar.
2 BOEIPA mikhmuh ah boethae a saii dae anih hmai kah Israel manghai aka om rhoek bangla om pawh.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham.
3 Assyria manghai Shalmaneser loh Hosea te a caeh thil vaengah tah Assyria manghai kah sal la vik om tih a taengah khocang a mael.
Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.
4 Tedae Assyria manghai loh Hosea te lairhui la a hmuh. Egypt manghai So taengla puencawn a tueih tih a kum, kum ah Assyria manghai ham khocang thak pah voel pawh. Te dongah Assyria manghai loh anih te a tlaeng tih thongim ah a khoh.
Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den aarlige Skat. Saa berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
5 Assyria manghai te khohmuen tom la cet tih Samaria a pha vaengah tah khopuei te kum thum a dum.
Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre Aar;
6 Hosea kah a kum ko dongah tah Assyria manghai loh Samaria te a loh tih Israel te Assyria la a poelyoe. Te phoeiah amih te Halah kah Gozan tuiva Habor neh Madai khopuei rhoek ah kho a sak sak.
og i Hoseas niende Regeringsaar indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
7 Egypt manghai Pharaoh kut hmui lamkah neh Egypt khohmuen lamloh amih aka caeh puei a Pathen YAHWEH taengah Israel ca rhoek tholh uh tih pathen tloe te a rhih uh dongah ni he he a thoeng.
Saaledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Haand, og fordi de frygtede andre Guder;
8 Namtom kah khosing bangla pongpa uh pueng. Te rhoek te BOEIPA loh Israel ca rhoek mikhmuh lamkah a haek coeng dae Israel manghai rhoek loh koep a pak uh.
de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
9 Olka dongah Israel ca rhoek a hawn uh dongah a Pathen BOEIPA taengah thuem uh pawt tangkhuet. Te dongah aka rhalrhing kah rhaltoengim lamloh khopuei hmuencak hil, a khopuei tom ah amamih ham hmuensang a thoh uh.
og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttaarnene til de befæstede Byer;
10 Amih ham kaam neh Asherah te som sang boeih neh thing hing tom kah hmui ah a ling uh.
de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter paa alle høje Steder og under alle grønne Træer
11 Namtom rhoek bangla hmuensang tom ah hnap a phum uh. Te rhoek te BOEIPA loh amih mikhmuh lamkah a poelyoe coeng dae BOEIPA te veet hamla boethae hno a saii uh.
og tændte Offerild der paa alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, saa at de krænkede HERREN;
12 BOEIPA loh amih taengah hebang hno he saii pawt ham a thui pah lalah mueirhol te tho a thueng thil uh.
de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: »Det maa I ikke gøre!«
13 BOEIPA loh Israel neh Judah te tonghma boeih kah tonghma neh khohmu boeih kah kut lamloh a rhalrhing sak tih, “Nangmih kah longpuei thae lamloh mael uh laeh, a cungkuem dongah na pa rhoek ka uen olkhueng bangla ka olpaek neh ka khosing he tuem uh. Te te ka sal rhoek, tonghma rhoek kut lamloh nangmih taengah kam pat coeng,” a ti.
Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: »Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg paalagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!«
14 Tedae hnatun uh pawt tih a Pathen BOEIPA aka tangnah pawh a napa rhoek kah a rhawn bangla a rhawn te a siing uh.
Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede paa HERREN deres Gud;
15 A oltlueh neh a paipi te a hnawt uh. Te te a napa rhoek taengah a saii tih a olphong neh amih te a rhalrhing sak. Tedae a honghi hnukah pongpa uh tih hoemdawk uh. A kaepvai kah namtom rhoek hnukah amih bangla saii pawt ham BOEIPA loh amih a uen.
de lod haant om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, saa de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde paalagt dem ikke at gøre som de;
16 A Pathen BOEIPA kah olpaek cungkuem te a hnoo uh tih amamih ham mueihlawn vaitoca rhoi panit a saii uh. Asherah a saii phoeiah vaan caempuei cungkuem te a bakop thil uh tih Baal taengah tho a thueng uh.
de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogsaa Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
17 A capa khaw, a canu khaw hmai khuila a kat sak uh. Bihma a bi uh tih lung a sawt uh. BOEIPA te veet ham neh a mikhmuh ah boethae saii ham yoi uh thae.
de lod deres Sønner og Døtre gaa igennem Ilden, drev Spaadomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, saa de krænkede ham.
18 Te dongah BOEIPA he Israel taengah bahoeng a thintoek tih amih te a mikhmuh lamloh a khoe. Te vaengah Judah koca amah bueng phoeiah tah pakhat khaw hlun pawh.
Derfor blev HERREN saare fortørnet paa Israel og drev dem bort fra sit Aasyn, saa der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
19 Judah pataeng a Pathen BOEIPA kah olpaek te tuem pawt tih Israel kah a pak khosing dongah pongpa uh.
Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
20 Te dongah BOEIPA loh Israel kah tiingan boeih te a hnawt tih amih te a phaep. Amih te a mikhmuh lamloh a voeih duela aka tukvat rhoek kah kut dongah a tloeng.
Derfor forkastede HERREN hele Israels Slægt, ydmygede dem, gav dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Aasyn.
21 Israel te David imkhui lamloh a phen tih Nebat capa Jeroboam te a manghai sak. Jeroboam loh Israel te BOEIPA taeng lamloh a rhoe tih a heh dongah amih te tholh a len neh a tholh sak.
Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;
22 Israel ca rhoek he Jeroboam kah a saii tholhnah cungkuem dongah pongpa uh tih te lamloh a nong uh moenih.
og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begaaet, og veg ikke derfra,
23 A sal tonghma boeih kah kut ah a thui bangla BOEIPA loh Israel te a mikhmuh lamloh a khoe. Te dongah ni tahae khohnin hil Israel te amah khohmuen lamloh Assyria la a poelyoe.
saa at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Aasyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel maatte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
24 Te vaengah Assyria manghai loh Babylon lamkah neh Kuthah lamkah khaw, Ivvah lamkah neh Khamath lamkah khaw, Sepharvaim lamkah khaw a khuen tih Israel ca rhoek yueng la Samaria khopuei rhoek ah kho a sak sak. Te dongah Samaria te a huul uh tih a khopuei ah kho a sak uh.
Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.
25 Amih kah khosak a tong van neh BOEIPA te hnap rhih uh pawh. Te dongah BOEIPA loh amih taengah sathueng a hlah pah tih amih aka ngawn la om.
Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
26 Te vaengah Assyria manghai taengla puen uh tih, “Na poelyoe tih Samaria khopuei ah kho na sak sak namtom tah khohmuen Pathen kah laitloeknah te ming uh pawh. Khohmuen Pathen kah laitloeknah te a ming uh pawt dongah amih taengah sathueng a hlah pah tih amih a duek sak coeng he,” a ti nah.
Da sendte de Assyrerkongen det Bud: »De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!«
27 Te dongah Assyria manghai loh a uen tih, “A poelyoe khosoih khuiah pakhat tah te lam te thak laeh. Cet tih kho a sak pahoi daengah ni khohmuen Pathen kah laitloeknah te amih a thuinuet eh,” a ti nah.
Og Assyrerkongen bød: »Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!«
28 Te dongah Samaria lamkah a poelyoe khosoih rhoek khuiah pakhat tah mael. Bethel ah kho a sak tih BOEIPA metla rhih ham khaw amih te a thuinuet.
Saa kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.
29 Tedae amah namtu, namtu ah pathen tah a saii uh tih Samaria kah a saii hmuensang im ah a khueh uh. Amih te amah namtu, namtu neh khopuei ah kho a sak uh.
Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene paa Højene, som Samaritanerne havde opført, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
30 Babylon hlang rhoek loh Succothbenoth te a sak tih Kuthah hlang loh Nergal te a sak. Khamath hlang rhoek loh Ashima te a sak van.
Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,
31 Avvii loh Nibbaz neh Tartak te a saii tih Sepharvi loh Sepharvaim kah pathen Adrammelech neh Anamelek ham a ca rhoek te hmai ah a hoeh uh.
Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
32 BOEIPA aka rhih la om uh dae amih kah a hmatoeng lamloh hmuensang khosoih a khueh uh tih amih ham hmuensang im ah aka nawn rhung la om uh.
Men de frygtede ogsaa HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Præster ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene paa Højene.
33 BOEIPA aka rhih la om uh cakhaw namtom rhoek kah khosing bangla amah pathen taengah tho aka thueng la om uh. Te lamlong ni amih te a poelyoe.
De frygte de HERREN, men dyrkede ogsaa deres egne Guder paa de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
34 Tahae khohnin hil amih he hnukbuet kah khosing bangla a saii uh tih amih loh BOEIPA te rhih uh pawh. Israel ming a phuk thil Jakob kah koca rhoek loh BOEIPA kah a uen bangla a khosing neh a laitloeknah khaw, olkhueng neh olpaek te khaw a vai uh moenih.
Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde faaet, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
35 BOEIPA loh amih taengah paipi a saii tih amih a uen vaengah, “Pathen tloe te rhih uh boeh, amih taengah bakop boeh, amih te thothueng pah boeh, amih taengah nawn uh boeh.
Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: »I maa ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;
36 BOEIPA bueng long ni thadueng len neh a ban a yueng tih nangmih te Egypt kho lamloh n'khuen. Amah te rhih uh lamtah amah taengah bakop uh, amah taengah tah nawn uh.
men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!
37 Nangmih ham a daek oltlueh neh laitloeknah te khaw, olkhueng neh olpaek te khaw khohnin takuem vai hamla ngaithuen uh lamtah a tloe pathen rhoek te rhih uh boeh.
De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I maa ikke frygte andre Guder!
38 Nangmih taengah paipi ka saii te hnilh uh boel lamtah a tloe pathen rhoek te rhih uh boeh.
Den Pagt, han har sluttet med eder, maa I ikke glemme, og I maa ikke frygte andre Guder;
39 Nangmih kah Pathen BOEIPA bueng te rhih uh. Te daengah ni amah loh nangmih te na thunkha cungkuem kah kut lamloh n'huul eh,” a ti nah.
men HERREN eders Gud skal I frygte, saa vil han fri eder af alle eders Fjenders Haand!«
40 Tedae hnatun uh pawt tih lamhma kah a khosing bangla a saii uh.
Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
41 Te dongah namtom rhoek he BOEIPA aka rhih la om uh cakhaw a ca neh a ca phoeikah a ca rhoek tah a mueidaep kah thothueng la om uh. Amih loh tahae khohnin hil a napa rhoek kah a saii bangla a saii uh.
Saaledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskaarne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
