< 2 Manghai 10 >
1 Ahab ca rhoek he Samaria ah sawmrhih om. Te dongah Jehu loh ca a daek tih Samaria la a pat. Jezreel kah mangpa a ham rhoek neh Ahab aka tangnah rhoek taengah,
Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Sønner af Akab. Jehu skrev nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens Øverster, deÆldste og Akabs Sønners Fosterfædre. Deri stod:
2 Tahae ah he kah ca loh nangmih taeng neh nangmih taengkah na boei ca rhoek taengah ha pawk vanbangla nangmih taengah leng neh marhang, khopuei hmuencak neh lungpok haica khaw om lah ko.
"I har jo eders Herres Sønner hos eder og råder over Stridsvognene og Hestene, Fæstningerne og Våbenforrådene. Når nu dette Brev kommer eder i Hænde,
3 Na boei ca rhoek khui lamloh a thuem neh a then te hmu uh laeh. A napa kah ngolkhoel dongah ngol sak uh lamtah na boei rhoek imkhui ham vathoh uh,” a ti nah.
udvælg så den bedste og dygtigste af eders Herres Sønner, sæt ham på hans Faders Trone og kæmp for eders Herres Hus!"
4 Tedae bahoeng, bahoeng a rhih uh dongah, “Manghai rhoi pataeng a mikhmuh ah a pai ngoeng pawt vaengah mamih metlae m'pai eh he,” a ti uh.
Men de grebes af stor Forfærdelse og sagde: "Se, de to Konger kunde ikke stå sig imod ham, hvor skal vi så kunne det?"
5 Te dongah im hman kah neh khopuei kah khaw, a hamca rhoek neh a tangnah rhoek te Jehu taengla a tueih tih, “Kaimih he namah kah sal rhoek ni. Te dongah kaimih taengah na thui bangla boeih ka ngai uh ni. Hlang pakhat khaw ka manghai sak uh pawt dongah na mik ah then na ti bangla saii,” a ti na uh.
Derfor sendte Paladsets og Byens øverste Befalingsmænd, de Ældste og Fosterfædrene det Bud til Jehu: "Vi er dine Trælle, og alt, hvad du kræver af os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til Konge; gør, hvad du finder for godt!"
6 Te dongah amih ham a pabae la ca a daek pah tih, “Kai taengah na om uh tih kai ol te na ngai uh atah na boei ca rhoek kah hlang lu te hang khuen uh. Thangvuen tahae tue ah tah Jezreel ah kai taengla ha pawk uh,” a ti nah. Te vaengah amih manghai ca rhoek hlang sawmrhih tah khopuei kah hlang len rhoek taengah pantai uh.
Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holder med mig og vil høre mig, tag så eders Herres Sønners Hoveder og kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!" Kongesønnerne, halvfjerdsindstyve Mænd, var nemlig hos Byens Stormænd, som var deres Fosterfædre.
7 Ca te amih taengla a pha van neh manghai ca rhoek te a tuuk uh tih hlang sawmrhih a ngawn uh. A lu te vaihang dongah a sang uh tih Jehu taengah Jezreel la a pat uh.
Da Brevet kom til dem, tog de Kongesønnerne og dræbte dem, halvfjerdsindstyve Mænd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el.
8 Puencawn a pawk vaengah tah a taengla a puen pah tih, “Manghai ca rhoek kah lu te hang khuen uh coeng,” a ti nah. Te dongah, “Te rhoek te vongka kah thohka ah mincang hil hlop nit la hmoek uh,” a ti nah.
Da Budet kom og meldte: "Kongesønnernes Hoveder er bragt hid!" sagde han: "Læg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!"
9 Te dongah mincang a pha neh a paan tih a pai thil. Te phoeiah, “Pilnam cungkuem ham na dueng coeng, kai tah ka boei te ka taeng tih amah ka ngawn coeng he, tedae he rhoek boeih he unim aka ngawn?
Næste Morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt Folket: "I er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensværgelse mod min Herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse?
10 BOEIPA loh Ahab imkhui ham a thui vanbangla BOEIPA ol tah diklai la a rhul pawt te ming uh laeh. BOEIPA loh a sal Elijah kut dongah a thui te a saii coeng,” a ti.
Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin Tjener Elias!"
11 Jezreel kah Ahab im ah aka sueng boeih neh a tanglue boeih, anih aka ming neh a khosoih rhoek khaw a taengah rhaengnaeng a hlun pawt hil ah Jehu loh a ngawn.
Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i Jizre'el, dræbe, alle hans Stormænd, Venner og Præster, så at ikke en eneste blev tilbage og slap bort.
12 Te phoeiah thoo tih Samaria la aka paan Betheked longpuei ah cet.
Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet Eked-Haro'im ved Vejen,
13 Jehu te Judah manghai Ahaziah kah pacaboeina neh a hum vaengah tah, “Nangmih he unim,” a ti nah. Te vaengah, “Kaimih he Ahaziah kah pacaboeina rhoek ni, manghai ca rhoek neh manghainu koca rhoek taengah rhoepnah ham ka suntla,” a ti uh.
mødte han Kong Ahazja af Judas Brødre. Han spurgte dem: "Hvem er I?" De svarede: "Vi er Ahazjas Brødre, og vi drager herned for at hilse på Kongens og Kongemoderens Sønner."
14 Tedae, “Amih te a hing la tu uh,” a ti nah dongah amih te a hing la a tuuk uh. Te phoeiah amih te hlang sawmli panit la Betheked tuito ah a ngawn uh tih amih te hlang pakhat klhaw sueng pawh.
Da sagde han: "Grib dem levende!" Så greb de dem levende, og han lod dem dræbe ved Bet Ekeds Brønd, to og fyrretyve Mænd; ikke een lod han blive tilbage.
15 Te lamloh a nong van neh anih aka doe Rekhab capa Jehonadab te a hmuh. Te vaengah anih te a uem tih, “Ka thinko he na thinko soah a voelphoeng bangla na thinko te a thuem la om maco,” a ti nah. Jehonadab loh, “Om,” a ti nah. Te phoeiah, “A om atah na kut te n'doe,” a ti nah. Te dongah a kut te a doe tih anih te leng dongah a luei sak.
Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Søn, der kom ham i Møde, og han hilste på ham og spurgte: "Er du af Hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeg er!" Da sagde Jehu: "Så giv mig din Hånd!" Han gav ham da Hånden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen
16 Te phoeiah, “Kai taengah pongpa lamtah BOEIPA ham ka thatlainah he hmu lah,” a ti nah dongah anih te a leng dongah a ngol sak.
og sagde: "Følg mig og se min Nidkærhed for HERREN!" Og han tog ham med i Vognen,
17 Samaria a pha van neh Ahab lamkah aka sueng boeih te a ngawn. Elijah taengah a thui BOEIPA ol bangla Ahab te a milh hil Samaria ah a saii.
Så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs Slægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddet efter det Ord, HERREN havde talet til Elias.
18 Jehu loh pilnam pum te a coi tih amih taengah, “Ahab loh Baal taengah bet tho a thueng dae Jehu loh anah la tho a thueng ni.
Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: "Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!
19 Te dongah Baal kah tonghma boeih neh a taengah tho aka thueng boeih, a khosoih boeih khaw kai taengla khue uh laeh, hlang hmaai boeh. Baal hamla hmueih len ka khueh dongah a hmaai boeih te tah hing mahpawh,” a ti nah. Tedae Baal kah thothueng rhoek te milh sak ham ni Jehu loh rhaithinah neh a saii.
Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans Præster hid til mig, ikke een må udeblive, thi jeg har et stort Slagtoffer for til Ære for Ba'al; enhver, der udebliver, skal bøde med Livet!" Men det var en Fælde, Jehu stillede, for at udrydde Ba'alsdyrkerne.
20 Jehu loh, “Baal hamla pahong khohnin hoep uh,” a ti nah dongah a hoe pa uh.
Derpå sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til Ære for Ba'al!" Og de udråbte en festlig Samling.
21 Jehu loh Israel pum te a tah dongah Baal kah thothueng rhoek tah boeih pawk uh. Aka pawk pawt hlang te a hmaai uh pawt dongah Baal im la kun uh tih Baal im ah khatben lamloh khatben hil bae uh.
Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og det blev fuldt fra Ende til anden.
22 Hnikhoem te khaw, “Baal kah thothueng rhoek boeih ham pueinak hang khuen pah,” a ti nah dongah amih ham te hnicu a khuen pah.
Så sagde han til Opsynsman den over Klædekammeret: "Tag en Klædning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han tog Klædningerne frem til dem.
23 Te phoeiah Jehu neh Rekhab capa Jehonadab te Baal im la cet. Te vaengah Baal thothueng rhoek te, “Thuep uh lamtah so uh dae, nangmih taengah he Yahweh kah sal rhoek om ve “a ti nah. Tedae amamih bueng te Baal kah thothueng la dawk a thuiuh.
Så gik Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, ind i Ba'als Hus; og han sagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun Ba'alsdyrkere!"
24 Hmueih neh hmueihhlutnah saii ham a khun phoeiah tah Jehu loh amah kah hlang sawmrhet te tol ah a khueh tih, “Nangmih kut ah kan tloeng hlang rhoek he pakhat khaw aka hlong tah a hinglu ham a hinglu ne,” a ti nah.
Derpå gik han ind for at ofre Slagtofre og Brændofre. Men Jehu havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, der lader nogen af de Mænd undslippe, som jeg overgiver i eders Hænder, skal bøde Liv for Liv!"
25 Hmueihhlutnah a saii te a khah van neh Jehu loh imtawt rhoek neh boeilu rhalboei taengah, “Kun uh lamtah amih te ngawn uh, hlang pakhat khaw loeih boel saeh,” a ti nah. Amih te cunghang ha neh a ngawn uh tih a voeih uh phoeiah tah imtawt rhoek neh rhalboei rhoek khaw Baal im khopuei la kun uh.
Da han så var færdig med at ofre Brændofferet, sagde han til Livvagten og Høvedsmændene: "Gå nu ind og hug dem ned! Ikke een må slippe bort!" Og de huggede dem ned med Sværdet, og Livvagten og Høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i Ba'alshusets inderste Rum,
26 Baal im kah kaam te a khuen uh tih a hoeh uh.
bragte Ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den;
27 Baal kah kaam te a palet uh tih Baal im khaw a palet uh. Te dongah tihnin hil te te nat kah nat la a khueh uh.
og de nedbrød Ba'als Stenstøtte, rev Ba'als Hus ned og gjorde det til Nødtørftssteder, og, de er der den Dag i Dag.
28 Jehu loh Baal te Israel khui lamkah a milh sak.
Således udryddede Jehu Ba'al af Israel.
29 Te cakhaw Israel aka tholh sak Nebat capa Jeroboam kah tholhnah bangla Bethel neh Dan kah sui vaitoca hnuk lamloh Jehu a nong moenih.
Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke.
30 BOEIPA loh Jehu te, “Ka mikhmuh ah a thuem te saii hamla na umya coeng, ka thinko khuikah aka om boeih te Ahab imkhui ah na saii coeng. Nang lamloh khong li na ca rhoek te Israel ngolkhoel dongah ngol uh ni,” a ti nah.
Og HERREN sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, og handlet med Akabs Hus ganske efter mit Sind, skal dine Sønner sidde på IsraelsTrone indtil fjerde Led!"
31 Tedae Jehu loh Israel Pathen BOEIPA kah olkhueng dongah a thinko boeih neh pongpa hamla a ngaithuen moenih. Israel aka tholh sak Jeroboam kah tholhnah dong lamloh a nong moenih.
Men Jehu tog ikke Vare på at følge HERRENs, Israels Guds, Lov af bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde forledt Israel til.
32 Te khohnin ah Israel te kuet hamla BOEIPA a tawn uh coeng dongah ni Israel khorhi te Hazael loh a pum la a ngawn pah.
På den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael slog Israel i alle dets Grænseegne,
33 Khocuk Jordan lamloh Gad koca, Reuben koca neh Manasseh kah Gilead khohmuen pum, Arnon soklong kah Aroer lamloh, Gilead neh Bashan te a loh.
Øst for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og Manassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, både Gilead og Basan.
34 Jehu kah ol noi neh a cungkuem a saii te khaw, a thadueng boeih te Israel manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek moenih a?
Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og alle hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
35 Jehu te a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah tah anih te Samaria ah a up uh. Te phoeiah a capa Jehoahaz te anih yueng la manghai.
Så lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Samaria; og hans Søn Joahaz blev Konge i hans Sted.
36 Te vaeng tue ah Jehu loh Israel te Samaria ah kum kul kum rhet a manghai thil.
Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve År.