< 2 Khokhuen 15 >

1 Oded capa Azariah te a soah Pathen mueihla a om pah.
Og Asaria, Odeds Søn — over ham kom Guds Aand.
2 Te dongah Asa mikhmuh la cet tih amah taengah, “Asa neh Judah boeih neh Benjamin loh kai ol hnatun. Amah taengah na om uh ham ni nangmih taengah BOEIPA a om. Amah na toem uh atah nangmih taengah phoe ni. Tedae amah te na hnawt uh atah nangmih te n'hnawt ni.
Og han gik ud imod Asa og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
3 Kum te yet te Israel khuiah oltak Pathen tal coeng tih aka thuinuet kung khosoih khaw tal coeng, olkhueng khaw tal coeng.
Og der var mange Dage for Israel, da de vare uden sand Gud og uden Præst, som underviste dem, og uden Lov.
4 Tedae a rhal khuiah Israel Pathen BOEIPA taengla mael tih amah te a tlap uh dongah amih taengah a phoe pah.
Og de omvendte sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde af dem.
5 Te vaeng tue ah tah aka kunael neh aka vuenva ham khaw ngaimongnah a om moenih. Khohmuen kah khosa boeih taengah soekloeknah ping coeng.
Men i hine Tider havde ingen Fred, naar han gik ud, og naar han gik ind; thi et stort Bulder gik over alle Indbyggerne i Landene,
6 Pathen loh amih te citcai cungkuem neh a khawkkhek coeng dongah, namtom neh namtom, khopuei neh khopuei khaw phop uh thae.
og de bleve sønderknuste, Folk imod Folk, og Stad imod Stad; thi Gud forfærdede dem med alle Haande Angest.
7 Tedae nangmih tah thaahuel uh lamtah na kut kha sak boeh. Na thaphu hamla thapang om coeng,” a ti nah.
Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gerning.
8 Te ol neh tonghma Oded kah tonghma ol te Asa loh a yaak vaengah thaa a huel. Sarhingkoi te Judah neh Benjamin khohmuen pum lamloh, Ephraim tlang kah a loh khopuei rhoek lamloh a khoe. BOEIPA ngalha hmai kah BOEIPA hmueihtuk te khaw a tlaih.
Der Asa hørte disse Ord og Profeten Odeds Profeti, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne fra det ganske Judas og Benjamins Land og fra de Stæder, som han havde indtaget af Efraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var foran Herrens Forhal.
9 Te phoeiah Judah pum neh Benjamin khaw, amih taengah aka bakuep Ephraim neh Manasseh lamkah khaw Simeon lamkah khaw a coi. Anih kah Pathen BOEIPA tah anih taengah om tila a hmuh uh vaengah tah Israel lamloh anih taengah a pum la cungku uh.
Og han samlede al Juda og Benjamin og de fremmede hos dem af Efraim og af Manasse og af Simeon; thi mangfoldige af Israel gik over til ham, der de saa, at Herren hans Gud var med ham.
10 Te dongah Asa ram kah kum hlai nga a hla thum vaengah tah Jerusalem la tingtun uh.
Og de samlede sig til Jerusalem, i den tredje Maaned i Asas Regerings femtende Aar.
11 Te khohnin ah tah BOEIPA te a nawn uh tih kutbuem khui lamkah saelhung ya rhih neh boiva thawng rhih a khuen uh.
Og de ofrede til Herren samme Dag af det Bytte, som de havde ført hjem, syv Hundrede Øksne og syv Tusinde Faar.
12 A napa Pathen BOEIPA te a thinko boeih neh, a hinglu boeih neh toem hamla paipi khuila kun uh.
Og de indgik Pagten om at søge Herren, deres Fædres Gud, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl.
13 Israel Pathen BOEIPA te aka toem pawt boeih tah, tanoe kangham khaw, tongpa huta khaw a duek sak.
Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade liden og stor, baade Mand og Kvinde.
14 BOEIPA taengah ol a len neh, tamlung neh, olueng neh, tuki neh a toemngam uh.
Og de tilsvore Herren med høj Røst og med Frydeskrig og med Basuner og med Trompeter.
15 A thinko boeih neh a toemngam uh dongah olhlo soah Judah pum loh omngaih uh. Amamih kah kolonah boeih neh amah te a tlap uh dongah amih taengah a phoe pah. Te dongah BOEIPA loh amih te a kaepvai ah a duem sak.
Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret af deres ganske Hjerte og søgte ham med deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
16 Manghai Asa loh manu aMaakah pataeng khaw Asherah rhobuk a saii dongah manghainu lamloh a khoe. Anih kah rhobuk te Asa loh a tloek pah tih a tip phoeiah tah Kidron soklong ah a hoeh.
Og Kong Asa afsatte ogsaa sin Moder Maaka, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig et grueligt Billede af Astarte, og Asa udryddede hendes gruelige Billede og stødte det smaat og opbrændte det ved Kedrons Bæk.
17 Hmuensang te Israel lamloh khoe uh pawt mai cakhaw amah tue khuiah tah Asa kah thinko he rhuemtuet la om.
Men Højene toges ikke bort af Israel, dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
18 A napa kah hnocim neh amah kah hnocim khaw, cak khaw, sui khaw, hnopai khaw BOEIPA im la a khuen.
Og han førte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han selv havde helliget, ind i Guds Hus, Sølv og Guld og Kar.
19 Asa kah ram te kum sawmthum kum nga duela caemtloeknah a om moenih.
Og der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Aar af Asas Regering.

< 2 Khokhuen 15 >