1 Samuel 8
1 Samuel khaw patong la a om coeng dongah a ca rhoek te Israel ham lai aka tloek la a khueh.
Da Samuel var blevet gammel, satte han sine Sønner til Dommere over Israel;
2 Te vaengah a ca cacuek ming tah Joel, a pabae ah Abijah te om tih Beersheba ah lai a tloek.
hans førstefødte Søn hed Joel og hans anden Søn Abija; de dømte i Be'ersjeba.
3 A ca rhoi te amah long, amah long ah a pongpa rhoi kolla mueluemnah hnukah phael tih kapbaih a loh rhoi dongah laitloeknah khaw a haeh sak rhoi.
Men hans Sønner vandrede ikke i hans Spor; de lod sig lede af egen Fordel, tog imod Bestikkelse og bøjede Retten.
4 Te dongah Israel kah a hamca rhoek tah boeih coi uh thae tih Ramah kah Samuel te a paan uh.
Da kom alle Israels Ældste sammen og begav sig til Samuel i Rama
5 Te phoeiah anih te, “Na patong coeng tih na ca rhoi te na longpuei ah a pongpa moenih ke, kaimih ham manghai khueh laeh, namtom cungkuem bangla kaimih lai aka tloek ham,” a ti na uh.
og sagde til ham: "Se, du er blevet gammel, og dine Sønner vandrer ikke i dit Spor. Sæt derfor en Konge over os til at dømme os, ligesom alle de andre Folk har det!"
6 Tedae ol te Samuel mik ah lolh coeng. “Kaimih lai aka tloek la kaimih taengah manghai m'pae,” a ti uh van neh Samuel tah BOEIPA taengah thangthui.
Men det vakte Samuels Mishag, at de sagde: "Giv os en Konge, som kan dømme os!" Og Samuel bad til HERREN.
7 Te vaengah BOEIPA loh Samuel te, “A cungkuem la pilnam ol te hnatun lah, nang taengah a cal uh te nang n'hnawt uh dongah moenih. Tedae kai he ni amih kah manghai lamloh n'hnawt uh.
Da sagde HERREN til Samuel: "Ret dig i et og alt efter, hvad Folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres Konge.
8 Egypt lamkah amih ka caeh puei khohnin lamloh tahae khohnin duela tekah khoboe te boeih a saii uh. Kai he n'hnoo uh tih Pathen tloe rhoek taengah tho a thueng uh. Amih tangkhuet loh nang taengah khaw a saii uh.
Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg førte dem ud af Ægypten og indtil denne Dag, idet de forlod mig og dyrkede andre Guder, således handler de også imod dig.
9 Te dongah amih ol te hnatun mai. Tedae amih te rhalrhing rhoe rhalrhing sak lamtah manghai kah laitloeknah te amih taengah thui pah. Anih te amih soah manghai bitni,” a ti nah.
Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtrængende advare dem og lade dem vide, hvad Ret den Konge skal have, som skal herske over dem!"
10 Te dongah Samuel loh BOEIPA ol boeih te amah taeng lamloh manghai aka bih pilnam taengah a thui.
Så forebragte Samuel Folket, som krævede en Konge af ham, alle HERRENs Ord
11 Te vaengah, “Nangmih soah aka manghai ham manghai kah laitloeknah tah he tlam he om ni. Na ca rhoek te a loh vetih leng dongah amah ham tloep a khueh ni. A marhang caem yueng la leng hmai ah yong uh ni.
og sagde: "Denne Ret skal den Konge have, som skal herske over eder: Eders Sønner skal han tage og sætte ved sin Vogn og sine Heste, så de må løbe foran hans Vogn,
12 Te phoeiah a tawn te phoh pah ham, a cangah te aka ah pah ham, caemtloek hnopai neh leng dongkah hnopai aka saii ham te thawngkhat kah mangpa, sawmnga kah mangpa te a khueh ni.
og sætte dem til Tusindførere og Halvhundredførere og til at pløje og høste for ham og lave hans Krigsredskaber og Vogntøj.
13 Na tanu rhoek te khaw buhpoep la, buthongnu la, maehhai la a loh ni.
Eders Døtre skal han tage til at blande Salver, koge og bage.
14 Na khohmuen neh na misur khaw, na olive then te a rhawt vetih a sal taengla a paek ni.
De bedste af eders Marker, Vingårde og Oliventræer skal han tage og give sine Folk.
15 Na cangtii neh na misur te parha ah pakhat a loh vetih a imkhoem neh a sal taengla a paek ni.
Af eders Sæd og Vinhøst skal han tage Tiende og give sine Hofmænd og Tjenere.
16 Na salpa neh na sal huta khaw, na tongpang then neh na laak khaw a loh vetih amah bi te a saii sak ni.
De bedste af eders Trælle og Trælkvinder, det bedste af eders Hornkvæg og Æsler skal han tage og bruge til sit eget Arbejde.
17 Nangmih kah boiva te a loh vetih namamih te anih kah sal la na om uh ni.
Af eders Småkvæg skal han tage Tiende; og I selv skal blive hans Trælle.
18 Tekah khohnin ah namamih ham na tuek uh na manghai kongah na pang uh cakhaw amah khohnin ah nangmih te BOEIPA loh n'doo van mahpawh,” a ti nah.
Og når l da til den Tid klager over eders Konge, som I har valgt eder, så vil HERREN ikke bønhøre eder!"
19 Tedae Samuel ol te hnatun ham pilnam loh a aal uh tih, “Moenih, manghai pakhat tah kaimih soah om saeh.
Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: "Nej, en Konge vil vi have over os,
20 Te daengah ni kaimih khaw namtom rhoek bangla boeih ka om uh eh. Ka manghai long tah kaimih ham lai a tloek vetih kaimih hmai ah lamhma ni, kaimih kah caemtloek khaw a tloek ni,” a ti uh.
vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal dømme os og drage ud i Spidsen for os og føre vore Krige!"
21 Pilnam ol te Samuel loh boeih a yaak vaengah tah BOEIPA kah a hna dongla a thui pah.
Da Samuel havde hørt alle Folkets Ord. forebragte han HERREN dem;
22 Tedae Samuel te BOEIPA loh, “Amih ol te hnatun lamtah manghai pakhat tah amih taengah manghai sak,” a ti nah. Te phoeiah Israel hlang rhoek te Samuel loh, “Hlang boeih loh amah kho la cet laeh saeh,” a ti nah.
og HERREN sagde til Samuel: "Ret dig efter dem og sæt en Konge over dem!" Da sagde Samuel til Israels Mænd: "Gå hjem, hver til sin By!"
