1 Samuel 17
1 Philisti lambong rhoek te coi uh thae tih caemtloek ham Judah khuikah Sokoh ah tingtun uh. Te vaengah Sokoh laklo neh Azekah laklo kah Ephesdammim ah Philisti rhoek te rhaeh uh.
Filisterne samlede deres Hær til Kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim.
2 Te dongah Saul neh Israel hlang te tingtun uh tih Elah ah rhaeh uh. Te phoeiah Philisti te doe hamla caemtloek rhong a paiuh.
Ligeledes samlede Saul og Israels Mænd sig og slog Lejr i Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne.
3 Te vaengah Philisti te tlang pakhat ah pai tih Israel khaw tlang pakhat ah pai van. Amih laklo ah kolrhawk om.
Filisterne stod ved Bjerget på den ene Side, Israeliterne ved Bjerget på den anden, med Dalen imellem sig.
4 Te vaengah Philisti rhaehhmuen lamloh pumlen hlang pakhat ha pawk. Anih tah Gath lamkah tih a ming ah Goliath ni. Anih kah a sang te dong rhuk neh khap at lo.
Da trådte en Tvekæmper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes Rækker, seks Alen og et Spand høj.
5 A lu ah rhohum lumuek neh a caempho lip te a pueinak nah. Caempho te a khiing rhohum shekel thawng nga lo.
Han havde en Kobberhjelm på Hovedet, var iført en Skælbrynje, hvis Kobber vejede 5000 Sekel,
6 A kho rhoi dongkah rhohum khocin neh a laengpang laklo ah rhohum soe om bal.
og havde Kobberskinner på Benene og et Kobberspyd over Skulderen.
7 A thaltang neh a caai tueng te hni tah tampai bangla om tih a caai sum te thi shekel ya rhuk neh a saii. Te vaengah photlinglen aka pom te a hmai ah cet.
Hans Spydstage var som en Væverbom, og hans Spydsod var af Jern og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham.
8 Te phoeiah Israel caem rhoek te a pai thil tih a doek. Te vaengah amih te, “Balae tih caemtloek rhongpai ham na pawk uh, Philisti te kai moenih a? Nangmih, Saul kah sal rhoek loh namamih ham hlang coelh lamtah kai taengla ha suntla saeh.
Han stod frem og råbte over til Israels Slagrækker: "Hvorfor drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls Trælle? Vælg jer en Mand og lad ham komme herned til mig!
9 Anih loh kai te hnueih hamla a na tih kai ng'ngawn atah nangmih taengah sal la ka om uh eh. Tedae anih te kai loh ka na tih ka ngawn atah kaimih taengah sal la na om uh vetih kaimih taengah na thotat uh ni,” a ti nah.
Hvis han kan tage Kampen op med mig og dræber mig, vil vi være eders Trælle, men får jeg Bugt med ham og dræber ham, skal I være vore Trælle og trælle for os!"
10 Te dongah Philisti loh, “Israel caem rhoek te tihnin ah kai loh ka veet coeng, kai taengah hlang m'pae saeh lamtah khat neh khat hnuei uh rhoi sih,” a ti nah.
Yderligere sagde Filisteren: "I Dag har jeg hånet Israels Slagrækker; kom med en Mand, så vi kan kæmpe sammen!"
11 Amih Philisti ol te Saul neh Israel pum loh a yaak vaengah rhihyawp uh tih bahoeng a rhih uh.
Da Saul og hele Israel hørte disse Filisterens Ord, blev de forfærdede og grebes af Rædsel.
12 David tah Judah Bethlehem lamkah Ephraim hlang kah a capa ni. Anih Ephraim hlang kah a ming tah Jesse tih a taengah ca tongpa parhet om. Tekah hlang khaw Saul tue vaengah tah hlang lakli ah patong lamni a van coeng.
David var Søn af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isaj, som havde otte Sønner. Denne Mand var på Sauls Tid gammel og til Års.
13 Jesse ca rhoek khuikah a ham rhoek pathum loh Saul hnukah ah bang uh tih caemtloek la cet uh. Caemtloek la aka cet a ca pathum kah a ming tah; a cacuek Eliab, a pabae ah Abinadab neh, a pathum ah Shammah ni.
Isajs tre ældste Sønner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnene på hans tre ældste Sønner, som var draget i Krigen, var Eliab, den førstefødte, Abinadab, den næstældste, og Sjamma, den tredje;
14 Te vaengah David tah camoe pueng tih a ham pathum longni Saul hnuk a vai uh.
David var den yngste. De tre ældste havde fulgt Saul;
15 Te dongah David te Saul taeng lamloh bal tih a napa kah boiva te luem puei ham Bethlehem la cet.
og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Faders Småkvæg i Betlehem.
16 Philisti loh a thoh vanneh kholaeh duela thoeih uh tih khohnin sawmli khuiah a pai thil.
Men Filisteren trådte frem og tilbød Kamp hver Morgen og Aften i fyrretyve Dage.
17 Te vaengah Jesse loh a capa David te, “Vairhum cangnoek pakhat neh vaidam hluem rha he na maya rhoek taengla khuen lamtah na maya rhoek taengah rhaehhmuen la yong phai laeh.
Nu sagde Isaj engang til sin Søn David: "Tag en Efa af det ristede Korn her og disse ti Brød til dine Brødre og løb hen til dem i Lejren med det
18 Sukkhal tlang rha te thawngkhat kah mangpa ham khuen pah. Na maya rhoek te sading kawng te hip lamtah amih kah mingphanah te han khuen,” a ti nah.
og bring disse ti Skiver Flødeost til Tusindføreren; og se så, hvorledes det går dine Brødre, og få et Pant af dem;
19 Te vaengah Saul neh amih Israel hlang boeih long tah Philisti te Elah ah a vathoh thil uh.
Saul ligger med dem og alle Israels Mænd i Terebintedalen og kæmper med Filisterne!"
20 David te mincang ah thoo tih boiva te aka dawn kung taengah a hlah. Te phoeiah sawn uh tih Jesse loh a uen bangla cet. Namtlak a paan hatah caem la aka khoong tatthai rhoek longtah caemtloek ham yuhui uh.
Næste Morgen tidlig overlod David Småkvæget til en Vogter, tog Sagerne og gav sig på Vej, som Isaj havde pålagt ham; og han kom til Vognborgen, netop som Hæren rykkede ud til Slag og opløftede Kampråbet.
21 Te vaengah caem te caem neh mah hamla Israel neh Philisti loh rhong a pai.
Både Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod Slagorden.
22 David loh amah taengkah hnopai te hno khoem kut ah a tloeng tih caem lakli la yong. A pha vaengah a maya rhoek taengah sadingnah kawng te a dawt.
David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved Trosset, løb ind mellem Slagrækkerne og gik hen og hilste på sine Brødre.
23 Amih neh a cal vaengah, pumlen hlang te pakcak ha thoeng. Anih tah Philisti caem lamkah Gath hlang la om. Philisti Goliath a ming nah tih tahae kah bangla olka a thui vaengah David loh a yaak.
Medens han talte med dem, se, da kom Tvekæmperen - Filisteren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagrækker og talte, som han plejede, medens David hørte på det.
24 Tekah hlang te Israel hlang boeih loh a hmuh uh vaengah bahoeng a rhih uh tih a mikhmuh lamloh rhaelrham uh.
Da Israels Mænd så Manden, flygtede de alle rædselsslagne for ham.
25 Israel hlang longtah, “Israel veet ham aka thoeng hlang ke na hmuh uh a? Anih aka ngawn ham hlang ni a. om atah halo saeh. Manghai kah khuehtawn te yet neh a boei sak phoeiah anih a canu pae saeh. A napa imkhui khaw Israel khuiah sayalh la khueh saeh,” a ti uh.
Og Israels Mænd sagde: "Ser I den Mand, som kommer der? Det er for at håne Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil Kongen give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans Fædrenehus vil han fritage for Skat i Israel!"
26 Te dongah David loh a taengkah aka pai hlang rhoek te a dawt tih, “Mulhing Pathen caem aka veet pumdul Philisti te unim? Hekah Philisti aka tloek tih Israel pum dongkah kokhahnah aka khoe hlang ham te balae a saii pa eh?,” a ti nah.
David spurgte da de Mænd, som stod om ham: "Hvilken Løn får den, som dræber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskårne Filister, at han vover at håne den levende Guds Slagrækker?"
27 Te dongah anih ham pilnam loh hekah olka he a thui pah tih, “Anih aka ngawn hlang ham hekah he a saii pa ni,” a ti nah.
Og Folkene gentog for ham: "Det og det får den, som dræber ham!"
28 Hlang rhoek taengah a thui te a maya a ham Eliab loh a yaak vaengah Eliab kah thintoek te David taengla sai tih, “Hela balae nan loh, khosoek kah boiva a yol te khaw u taengah lae na hlah? Caemtloek hmuh ham na suntlak dongah na thinko kah na althanah neh na thaenah te ka ming,” a ti nah.
Men da hans ældste Broder Eliab hørte ham tale med Mændene, blev han vred på David og sagde: "Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels Får i Ørkenen? Jeg kender dit Overmod og dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se på Kampen!"
29 Tedae David loh, “Tahae ah Balae ka saii, tekah te ol moenih a?,” a ti nah.
Da sagde David: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et Spørgsmål!"
30 Te phoeiah anih taeng lamkah te a tloe hmai la mael tih olka te koep a dawt hatah olka te lamhma kah olka bangla anih te pilnam loh a thuung.
Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og Folkene svarede ham som før.
31 David kah a thui ol te a yaak uh vaengah, Saul kah mikhmuh la a phoe puei uh tih David amah te a tah.
Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom også Saul for Øre, og han lod ham hente.
32 Saul taengah David loh, “Anih kongah hlang lungbuei hal boel saeh. Na sal he cet vetih Philisti te a vathoh thil bitni,” a ti nah.
Da sagde David til Saul: "Min Herre må ikke tabe Modet! Din Træl vil gå hen og kæmpe med den Filister!"
33 Tedae David te Saul loh, “Philisti te na caeh thil ham coeng mahpawh, anih neh na hnueih uh rhoi ham khaw na camoe pueng, anih tah a camoe lamkah caemtloek hlang la om coeng,” a ti nah.
Saul svarede David: "Du kan ikke gå hen og kæmpe med den Filister; thi du er en ung Mand, og han har været Kriger fra sin Ungdom!"
34 Tedae David loh Saul taengah, “Na sal he a napa kah boiva taengah aka luem la om. Te vaengah sathueng neh vom halo tih tuping khuikah a koeng.
Men David sagde til Saul: "Din Træl har vogtet sin Faders Små kvæg; og kom der en Løve eller en Bjørn og slæbte et Dyr bort fra Hjorden,
35 Tedae a hnukah ka hlak tih ka ngawn, a ka khui lamkah te ka huul. Kai m'pai thil vaengah a hmuimul ah ka tuuk tih ka tloek dongah amah te duek.
løb jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet på den; kastede den sig så over mig, greb jeg den i Skægget og slog den ihjel.
36 Na sal long he sathueng neh vom khaw a tloek coeng. A hing Pathen kah caem aka veet pumdul Philisti te amih banglam ni a. om,” a ti nah.
Både Løve og Bjørn har din Træl dræbt, og det skal gå denne uomskårne Filister som en at dem; thi han har hånet den levende Guds Slagrækker!"
37 Te phoeiah David loh, “BOEIPA loh sathueng kut lamkah neh vom kut lamloh kai n'huul coeng. Amah long ni Philisti kut lamkah kai n'huul eh?,” a ti nah. Te daengah David te Saul loh, “Cet lamtah BOEIPA loh nang taengah ha om nawn saeh,” a ti nah.
Fremdeles sagde David: "HERREN, som har reddet mig fra Løvers og Bjørnes Vold, vil også redde mig fra denne Filisters Hånd!"Da sagde Saul til David: "Gå! HERREN være med dig!"
38 Te phoeiah Saul loh amah kah himbai te David a bai sak tih, a lu dongah rhohum lumuek a muek sak phoeiah caempho khaw a bai sak.
Saul iførte nu David sin Våbenkjortel, satte en Kobberhjelm på hans Hoved, iførte ham en Brynje
39 David loh a himbai soah a cunghang te a vah tih caeh hamla huel uh dae amah te noem uh tloel. Te dongah David loh Saul taengah, “He nen caeh ham ka coeng moenih, ka noem uh tloel,” a ti nah. Te dongah a pum dongkah aka om te David loh vik a pit.
og spændte sit Sværd om ham over Våbenkjortelen; men det var forgæves, han søgte at gå dermed, thi han havde aldrig prøvet det før. Da sagde David til Saul: "Jeg kan ikke gå dermed, thi jeg har aldrig prøvet det før!" Og David tog det af.
40 Te dongah a kut dongkah a cunghol a khuen tih soklong kah lungto lungpuelh panga a coelh thil tih boiva aka tudawn hnopai dongkah sungkoi khuiah a yom. Te phoeiah a kut dongkah payai neh Philisti taengla thoeih.
Derpå tog han sin Stav i Hånden og udsøgte sig fem af de glatteste Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der tjente ham som Slyngestenstaske, tog sin Slynge i Hånden og gik mod Filisteren.
41 A pha vaengah Philisti te cet phai tih David taengla a paan phai. Te vaengah Philisti hlang te a hmai ah hlang pakhat loh photlinglen a pom pah.
Imidlertid kom Filisteren David nærmere og nærmere med Skjolddrageren foran sig;
42 Philisti loh a paelki vaengah David te a hmuh. Tedae camoe la om tih a lingphung la, a sakthen mueimae dongah David te a hnaep.
og da Filisteren så til og fik Øje på David, ringeagtede han ham, fordi han var en ung Mand, rødmosset og smuk at se til.
43 Te dongah David te Philisti loh, “Kai he ui tih a? Conghol neh kai taengla na pawk,” a ti nah tih a pathen ming neh David te Philisti loh a tap.
Og Filisteren sagde til David:"Er jeg en Hund, siden du kommer imod mig med en Stav?" Og Filisteren forbandede David ved sin Gud.
44 Te phoeiah David te Philisti loh, “Ka taengla halo lamtah, na saa te vaan kah vaa neh kohong kah rhamsa taengla kam pae dae eh,” a ti nah.
Derpå sagde Filisteren til David: "Kom herhen, så skal jeg give Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit Kød!"
45 Tedae David loh Philisti te, “Nang tah kai taengla cunghang neh, caai neh, soe neh na pawk, kai tah nang loh na veet Israel caem rhoek kah Pathen, caempuei Yahweh ming nen ni nang taengla ka pawk.
David svarede Filisteren: "Du kommer imod mig med Sværd og Spyd og kastevåben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers HERREs, Israels Slagrækkers Guds, Navn, ham, du har hånet.
46 Tihnin ah nang he BOEIPA loh kai kut dongah n'tloeng pawn ni. Te vaengah nang te kan ngawn vetih na pum dongkah na lu te kang rhaih vetih Philisti lambong kah a rhok te tihnin ah vaan kah vaa neh diklai mulhing taengla ka paek ni. Te vaengah Israel lakli ah Pathen om tila diklai pum loh a ming ni.
I Dag giver HERREN dig i min Hånd; jeg skal slå dig ned og hugge Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr din og Filisterhærens døde Kroppe, for at hele Jorden kan kende, at der er en Gud i Israel,
47 Te vaengah BOEIPA loh cunghang neh, caai neh a khang moenih tila hlangping loh boeih a ming ni. BOEIPA kah caemtloek la a om dongah nang te kaimih kut dongla m'paek ni,” a ti nah.
og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikke giver Sejr ved Sværd eller Spyd; thi HERREN råder for Kampen, og han vil give eder i vor Hånd!"
48 Te vaengah Philisti te thoo tih cet phai. David te doe hamla a moeh. Tedae David te cu tih Philisti doe hamla caem te a yong thil.
Da Filisteren nu satte sig i Bevægelse og gik nærmere hen imod David, løb David hurtigt hen imod Slagrækken for at møde Filisteren.
49 David loh a hno khuila a kut a puei. Te lamkah lungto te a loh tih a dong hatah Philisti te a tal ah a dae. A tal dongah lungto kun tih a hmai longah diklai la cungku.
Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud og ramte Filisteren i Panden, så Stenen trængte ind i hans Pande, og han styrtede næsegrus til Jorden.
50 Philisti te David loh payai neh, lungto neh a cuuk thil. Philisti te a dae tih a duek sak vaengah David kut dongah cunghang a om moenih.
Således fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han slog Filisteren ihjel, skønt han ikke havde Sværd i Hånden.
51 David te yong tih Philisti te a pai thil. A capang khuikah cunghang te a tuuk tih a bong phoeiah anih te a duek sak. Te neh a lu a rhaih pah vaengah tah a hlangrhalh duek coeng tila a hmuh uh tih Philisti rhoek khaw rhaelrham uh.
Så løb David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Sværd, drog det af Skeden og gav ham Dødsstødet og huggede Hovedet af ham dermed. Da Filisterne så, at deres Helt var død, flygtede de;
52 Te vaengah Israel neh Judah hlang rhoek te thoo uh tih yuhui uh. Te phoeiah kolrhawk neh Ekron vongka la aka pawk Philisti rhoek te a hloem uh. Te dongah Philisti kah a rhok he Shaaraim longpuei neh Gath, Ekron duela yalh.
men Israels og Judas Mænd satte sig i Bevægelse, opløftede Kampråbet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte, og de faldne Filistere lå på Vejen fra Sja'arajim lige til Gat og Ekron.
53 Philisti a hlak uh lamkah a bal uh phoeiah Philisti rhaehhmuen te Israel ca loh a reth.
Derpå vendte Israeliterne tilbage fra Forfølgelsen af Filisterne og plyndrede deres Lejr.
54 Philisti kah a lu te David loh a loh tih Jerusalem la a khuen. Tedae a hnopai te tah a dap ah a khueh pah.
Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusalem, men hans Våben lagde han i sit Telt.
55 Philisti doe hamla David a caeh te a hmuh vaengah Saul loh caempuei mangpa Abner te, “Ke camoe u ca lae?” a ti nah. Abner loh, “Manghai, nang kah hinglu tah hingnah pai ni, anih te ka ming oeh pawh,” a ti nah.
Da Saul så David gå imod Filisteren, sagde han til Hærføreren Abner: "Hvis Søn er denne unge Mand, Abner?" Abner svarede: "Så sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!"
56 Te dongah manghai loh, “Camoe ke u ca lae? Namah loh dawt lah,” a ti nah.
Da sagde Kongen: "Forhør dig om, hvis Søn denne Yngling er!"
57 Te dongah Philisti ngawn lamkah aka mael David te Abner loh a loh tih Saul kah mikhmuh ah a pawk puei. Te vaengah Philisti lu te a kut dongah a pom.
Da så David vendte tilbage efter at have dræbt Filisteren, tog Abner ham og førte ham frem for Saul, og han havde Filisterens Hoved i Hånden.
58 Te phoeiah Saul loh, “Cadong nang he u ca lae?” a ti nah. Te vaengah David loh, “Na sal Bethlehem Jesse capa,” a ti nah.
Saul sagde til ham: "Hvis Søn er du, unge Mand?" David svarede: "Jeg er Søn af din Træl, Betlehemiten Isaj!"
